Overenskomstforhandling 02

Sammenbrud

Den 5. februar skiltes forhandlingsfællesskabet KTO og de kommunale arbejdsgivere uden nye aftaler om forhandlinger.

Forhandlingerne brød sammen, fordi der ikke var enighed mellem KTOs organisationer om finansieringen og størrelsen af ny løn.

I den seneste overenskomstperiode har der været afsat 1,5% af den samlede lønsum til de lokale forhandlinger om ny løn, og KTOs organisationer havde stillet krav om, at der ikke blev afsat mere end dette i den nye aftale. Arbejdsgiverne derimod ønskede meget mere afsat til ny løn.

Sammenbruddet den 5. februar skyldtes, at arbejdsgiverne krævede at der blev afsat 2,2% til ny løn, mens KTO stod fast på de 1,5%. Hvis arbejdsgiverne fik deres krav opfyldt, var de til gengæld indstillet på at opfylde stort set alle de øvrige krav fra KTO, bl.a. sikring af reallønnen med 5.55%, to ekstra fridage, ekstraordinær forhøjelse af tjenestemandspensionerne, puljer til pensionsforbedring og specielle forhandlinger på i alt 1% og indførelse af forhandlingsfrister på ny løn.

»Uenigheden handlede altså ene og alene om størrelsen af forlodsfinansieringen til ny løn«, siger LFS’ formand Britt Petersen og fortsætter:

»Nu skal der ske det, at en af parterne giver sig, ellers er forligsinstitutionen inde i billedet. I LFS er vi ikke begejstrede for ny løn, det tager for lang tid, der bruges for mange ressourcer på ny løn i forhold til resultaterne osv. Derfor har vi stået bag kravet om, at der ikke skulle mere ud til ny løn end de 1,5%. Dog har vi været klar over, at med arbejdsgivernes meget bastante krav, så var et kompromis på dette forventet.«

Hun fremhæver, at hun personlig godt kan leve med at hæve procenten til ny løn, hvis de andre krav opfyldes, og specielt hvis de generelle lønstigninger sikrer reallønsværdien. Det har hun givet udtryk for på KTOs repræsentantskabsmøde.

FOA er i skrivende stund midt i et møde, hvor der udtrykkes stor skepsis over for det nuværende konfliktgrundlag.

»LFS har da heller intet ønske om, at vores forhandlinger skal fortsætte i forligsinstitutionen, og derfor anbefaler vi parterne at forsøge én gang til.«

EL