Daginstitutionsledere

Kontante krav

Af Elisabeth Lockert Lange

LFS’ ca. 350 daginstitutionsledere vil have indhold i strukturen. Og de er stadig stemt for en selvstændig søjle for daginstitutionslederne.

Der er ca. 350 daginstitutionsledere i LFS. De har netop været samlet for at diskutere en eventuel ny struktur for deres organisering i LFS. Baggrunden for diskussionen er, at der på repræsentantskabsmødet i november skal ligge et oplæg til diskussion om lederne, deres struktur i fagforeningen og deres kompetence.

For over et år siden samledes den samme gruppe om det samme emne, og dengang var der blandt daginstitutionslederne stemning for en selvstændig »daginstitutionsledersøjle«. Det er der stadig. På mødet blev der også stillet forslag om en talsmand for lederne valgt blandt dem selv. Mødet endte med, at daginstitutionslederne besluttede at diskutere videre i deres netværksgrupper, så alle får mulighed for at tilkendegive deres holdning.

»Det som daginstitutionslederne oftest giver udtryk for er, at de mangler én person i fagforeningshuset, som kun har den ledergruppe som sit arbejdsfelt, men som ikke er involveret i almindelige personsager. Af den person har de behov for bl.a. vejledning i ledelseopgaver, og hvordan lederen agerer i personalesager«, vurderer Kirsten Annette Christensen, formand for almenområdet og dermed for daginstitutionslederne. Som det er nu, har daginstitutionslederne en særlig kontaktperson i fagforeningen, men den person indgår også i anden sagsbehand- ling. Og som nogle ledere i hvert fald giver udtryk for, er det et problem, at samme person også indgår i personalesager set fra medarbejderens side.

LFS skal stille krav på ledernes vegne

Kirsten Annette Christensen peger på, at daginstitutionslederne også giver udtryk for, at de mener, fagforeningen skal gå aktivt ud og stille krav til kommunen og arbejdsgiveren om rammer og kurser, som kan støtte lederne i deres arbejde.

»De vil gerne mærke åbenlyst og tydeligt, at LFS er der i forhold til arbejdsgiverne, og de vil have støtte fra foreningen til deres egne krav til kommunen. At LFS går ind og sætter rammer og krav til arbejdsgiveren om, hvad der skal til, for at de kan være ordentlige ledere.«

»Det er ikke nok at sige, at det er arbejdsgiverens opgave. Når de alligevel ikke gør det, skal vi presse på. Fagforeningen bør gå ind, når folk er klemte, og det er lederne i forhold til fx alt det administrative og regnskabsmæssige. Og vi skal tage deres kritik alvorligt, de skal mærke, at der sker noget.«

Hendes vurdering er, at det ikke primært er en ændret struktur daginstitutionslederne efterspørger men mere kontante krav til fagforeningen. Mere service, mere støtte, en særlig person med dem som eneste arbejdsfelt, inklusiv forhandling af deres løn – og nogle har også givet udtryk for, at de gerne vil have kompetence til selv at forhandle deres løn.

Indflydelse kræver også arbejde, vurderer Kirsten Annette Christensen.

»I vores nuværende struktur har lederne rigtig meget kompetence, hvis de vil bruge den. Eller rettere sagt har tid til det. Meget af ledernes frustration går netop på, at de skal bruge så meget tid på alt muligt andet end den pædagogiske ledelse. Og det er også en af LFS’ opgaver at føre dem tilbage til den pædagogiske ledelse og udvikling – til det de er gode til. Mange ledere føler sig svigtet af arbejdsgiveren, og det kan være svært at sige offentligt. Så kritiserer de LFS for ikke at gå ind og støtte i forhold til at stille krav til arbejdsgiveren.«