Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Vinklen
Mindst mulig ledelse
Af Elisabeth Lockert Lange
Vinklen har en forstander og en stedfortræder, men ingen afdelingsledere. Bostedet arbejder i fire selvstyrende grupper, som planlægger vagter, pædagogiske forløb og budget. Gevinsten er klar: et lavt sygefravær og et stort engagement.
Det startede med et forsøg for otte år siden. En af bostedets afdelingerne stod uden leder i et stykke tid, og medarbejderne skulle selv organisere arbejdet. I den afdeling faldt sygefraværet fra 12-15 dage om året til 1 1/2dag, og samtidig blev medarbejderne markant mere engageret i hele huset.
»Det fik os til at rotere. Som et forsøg lod vi være med at ansætte en ny afdelingsleder. Efter fire år med forsøget mente vi, at vi var godt funderet. Jeg vidste, hvordan jeg så skulle være leder, og samtidig holdt andre afdelingsledere op. Vi valgte at give tilbudet til resten af huset, og forsøgsgruppen gik ud og underviste de andre. Alle sagde ja, og vi arbejdede i to år med de selvstyrende grupper. Det krævede dispensation fra både kommune og fagforening. To grupper refererer til mig og to til stedfortræderen«, fortæller forstander Tina Kejser og tilføjer, at Vinklen er den eneste institution i København, som har præcis den struktur.
Arbejdet med beboerne er fortsat primært kontaktpersonens opgave. Kontaktpersonen er ansvarlig for handleplaner og statusrapporter. Men hele gruppen skal derefter læse oplægget, så alle har ansvar for gruppens handleplaner. Derefter drøftes den i den samlede personalegruppe. Også ansvaret for praktikanter ligger i selvstyregrupperne
De administrative opgaver i hver boafdeling fordeles i gruppen og går på skift. Men det betyder ikke, at den som varetager en opgave også bestemmer over den. Det skal være gennemskueligt for alle, og det er gruppens ansvar, at opgaverne bliver løst. Mødeledelsen går på skift tre måneder af gangen. På den måde kan alle se, hvad der skal ske.
»Tidligere tog vi ledere beslutningerne, og pædagogerne skulle udføre dem. Men halvdelen blev aldrig udført. Nu ser det måske langsommere ud, men alle tager ansvar for beslutningerne, og de bliver ført ud i livet«, siger Tina Kejser.
Holdbare beslutninger
Det er Carsten Fender og Helle Holten enige i: »Vi kan ikke bare kan sige, at noget er »for dårligt«. Vi må tænke i løsningsforslag selv, og vi tager i højere grad selv ansvar. Denne form giver et langt større overblik over, hvad der sker i huset, og hvilke konsekvenser det har uden for huset. Der er mindre orientering, ingen kan læne sig tilbage, alle er meget fleksible og tager ansvar.«
Selvstyregrupperne har vide rammer for beslutning. Ledelsens opgave bliver i højere grad at inspirere medarbejderne.
»Min rolle som leder er mindre at være indpisker og mere at være supervisor og inspirator. Sygefraværet er faldet markant, og engagementet er tilsvarende steget markant – og beslutningerne bliver holdbare.«
Helle Holten fremhæver, at de ansatte ser en rød tråd i arbejdet.
»Vi ser alle de andre led i arbejdet. Tidligere stoppede vores viden ved lederen, og vi vidste ikke, hvad der gik udover. Til konferencer og lignende er det også os pædagoger der deltager, hvor de andre institutioner sender lederne.«
Giver energi
Selvstyregrupperne bygger på et koncept personalegruppen har udviklet. Her er kortlagt hvilke muligheder og beslutninger der ligger inden for det, og hvordan lederen skal indgå. Efter det blev indført i hele huset i 99, blev konceptet evalueret af konsulenter udefra. Nu er det en permanent struktur.
Grupperne lægger planer og visioner for tre år frem, de fastægger fokusområder og planlægger evt. kurser og uddannelse. Derefter laver de en tematiseret årsoversigt, detaljerede planer, fastlægger møder og tid for status, »så vi sikrer, at tingene rent faktisk sker«. De startede med et fremtidsmøde, da de skulle flytte, og det har de fortsat med. Nu planlægger de at knytte et arbejdssted til sig, for en del af beboerne slutter på skole nu.
»Ingen i gruppen kan holde sig udenfor og køre på frihjul. Det er også en fordel. Og hvis der er problemer mellem os, siger vi det selv til hinanden. Det er en del af konceptet, at før vi går til ledelsen, taler vi om det med hinanden først. Vi kan ikke bare parkere problemer hos lederne«, siger Carsten Fender.
»For os har det været vildt sjovt, og det har frigivet energi. Det at alle er med, er med til at holde fokus på kvaliteten«, siger Tina Kejser.