Almenområdet

Af Elisabeth Lockert Lange

Ulmus Elmer

I Radisen i Brønshøj er musik og leg det grundlæggende. Nøgleord er livsglæde, udfordring, tryghed og improvisation.

Midt på naturlegepladsen ligger en kæmpestor tingest indpakket i et lyserødt lagen. Masser af børn og en hel del voksne danser rundt om den, mens de synger og banker på den med trommestikker og hænder: »Tys, tys en hemmelighed, hvad mon der er i den, tys, tys en hemmelighed«.

På legepladsen er flaget hejst, og der er feststemning, sang og musik. Da den store pakke åbnes, dukker der et kæmpedyr frem, en drage hugget ud af en stor elmestamme og med en række musikinstrumenter bygget ind i kroppen. Tænder og ryg er xylofoner, trommer er bygget ind i siderne, selv ørerne er koklokker til at spille på. Musikdyret bliver straks bestormet og besteget af børnene, som trommer og spiller på den.

En pædagog fortæller et eventyr om, hvordan dyret er kommet til legepladsen. Og så synger og spiller alle en sang lavet af to af børnene på Dragestuen.

Og så bliver musikdyret navngivet Ulmus Elmer i glædens, musikkens og bevægelsens navn, mens ild sprutter ud af koklokkeørerne og øjnene lyser rødt. Der sidder en sensor i Ulmus’ mund, så der tændes en lampe i øjnene, når nogen går forbi. Ulmus er kreeret i samarbejde med pædagog og percussionist Troels Holt Larsen, som har et firma med naturlegepladsting under opbygning. Han har i vinterens mulm og mørke savet og hugget dyret ud af elmestammen.

Gøsselpædagogik

Musik, sang og udeliv er dagligdag i den syv år gamle institution Børnehuset Radisen i Børnshøj. Alle de ansatte vil gerne noget med musikken og naturen, og i deres pædagogik satser de på musik kombineret med natur, legeplads og udeliv. Så da de undfangede idéen om at etablere en stationær musikmulighed på legepladsen, søgte de fluks om midler fra den naturpulje, som kommunen oprettede for de lønkroner, som de sparede under daginstitutionernes konflikt i 1999.

Legepladsen var engang en ganske flad have, som især de store børn ikke brugte. På et tidspunkt valgte de ansatte at have mere skrammel, og bl.a. ligger der permanent stænger, som børnene kan tromme på. Og så kom dette.

»Vi tænkte først på bare at have musikinstrumenter, men vi ville også gerne have noget, børnene kunne kravle og lege på, sådan at musikken kommer spontant ind i deres leg. For musikken er integreret i livet her i børnehuset«, fortæller pædagog Anne Hussmann fra Radisens vuggestue og pædagog Hanne Johansen fra børnehaven med stor begejstring.

»Vores pædagogik er at improvisere og fange det børnene kommer med af idéer, så det bliver en vekselvirkning mellem os voksne og børnene – det giver energi«, vurderer de.

Det foregår på den måde, at de voksne fastlægger en ramme for sangen eller legen.

»Vi bygger på Gøsselpædagogikkens rammesange og rammelege. Det holder legen sammen, men inden for det kan alle kommer med idéer. Alle børn kan være med, og alle ideer er gode. Børnene skiftes til at være på og er med til at lave teksten. Det hele sker, mens de er på. Alle børnene er med og synes, det er sjovt at høre hvad der sker, og hvad andre børn finder på. Det fanger børnene, de vil gerne have det igen og igen. Vi tvinger ingen, men følger det så længe det kan trække dem«, fortæller Anne Hussmann, som selv er ved at afslutte en uddannelse på Gøsselskolen. Skolens pædagogik er inspireret af naturfolks bevægemønster og af jazz, og den understøtter og fremmer børns egne bevægelser gennem at bygge på improvisation, lyst og rytme.

»Vi lader os inspirere af børnene. Og det smitter af på hele vores arbejde med dem.«

Livsglæde

Hanne Johansen og Anne Hussmann er ikke i tvivl om, at børnene får en masse ud af det. »De får brugt kroppen, og de kommer til at turde ting. Alle prøver at være på, være i midten og blive værdsat for, hvad han eller hun kommer med. Og alle prøver at være ude i fællesskabet og respektere og bakke op om den, som er på. Det er en vekselvirkning mellem at være i centrum og være i fællesskabet. Det er livsglæde, sjovt og rart, og hele kroppen er med.«

Hanne Johansen uddyber:

»Det giver dem selvværd og livsglæde. Vi kan se på dem, at det er godt for dem, de bliver mere livlige og glade. Børnehavebørnene får bevæget sig en masse, og vi bruger naturen meget, fodrer snegle og tager haletudser med hjem.«

»Vores måde at gøre tingene på rummer hele spektret af, hvad børn naturligt gør: bruger kroppen, laver lyde, danser, bruger hænderne. Der er mange sansepåvirkninger. Og man har det hele på sig og med sig som man skal bruge «, supplerer Anne Hussmann.

De peger på, at sang og musik er en god måde at kommunikere med børnene på, de når børnene og kan fx trøste dem ved at synge til dem.

Musik i alle sammenhænge

Satsningen på musik og udeliv er valgt af forældrene i sin tid, og nu er det blevet en integreret del af institutionen. Både Hanne Johansen og Anne Hussmann har valgt Radisen for musikkens skyld.

»Kollegialt er det fedt, at de andre har samme interesse som én selv, for det kan være svært at få det til at fungere, hvis hver ansat brænder for noget forskelligt.«

Pædagogerne i institutionen skal have lyst til det og turde, men ansættes ellers på deres pædagogiske evner, mens pædagogmedhjælperne ansættes på, at de kan noget med musik. Musik er også prioriteret økonomisk i Radisen, både i forhold til at vedligeholde instrumenterne, og ved at de bruger det meste af deres kursusbudget på musikkurser, bl.a. i Gøsselskolens regi.

Indendøre står der musikinstrumenter rundt omkring, som børnene kan spille på, når de har lyst. Gode kvalitetsting, som kan holde til noget, og som børnene også lærer at passe på. Hver fredag har de samling for alle børn og voksne med musik og bevægelse. Alle instrumenter sætter i en rundkreds, og så improviseres der med kroppen og musikken. Bagefter evaluerer de, så de hele tiden kan gøre det bedre. Og der er også respekt om, at der skal være steder i institutionen, hvor børnene kan være stille, når de har brug for det.

»Vi bruger også musik i mange andre sammenhænge, fx ved frugt. Og selv de helt små børn har rytme og laver musik på bordet og på et klaver vi har. De banker ikke bare på bordet, de laver noget rytmisk og efterligner os«, siger Anne Hussmann og tilføjer:

»Som en forældre siger: »Jeg kan bage og lege med mit barn, men jeg kan ikke skabe den fællesskabsfølelse med musikken som I kan så mange sammen.«

Troels Holt Larsen har en hjemmeside:www.wowowo.dk (link ikke længere aktivt, red.)