Lederdebat

Debatten om ledernes organisering og muligheder i LFS fortsætter i de to følgende artikler. I sidste nummer kom daginstitutionslederne til orde, siden har både specialområdets ledere og dagplejeområdets ledere holdt deres møder. Herunder følger dels debatten hos specialområdets ledere dels en dagplejeleders bud på, hvad LFS bør gøre for den gruppe. Da kun én dagplejeleder mødte op til faggruppens debatmøde, bad vi i stedet dagplejeleder Vibeke Njor fortælle om, hvad hun mener er gruppens holdninger og ønsker. Når dette læses har der været holdt et medlemsmøde for alle LFS’ medlemmer, og der er sat en spørgeskemaundersøgelse i gang blandt lederne. I november skal repræsentantskabet på sit møde tage endelig stilling til nye vedtægter med en struktur for ledernes organisering.

På vippen

Af Elisabeth Lockert Lange

Dagplejekonsulenter med lederstatus. En klar adskillelse af organiseringen af dagplejekontoret og dagplejerne. Højere løn og en klar holdning til en normering. Det er blandt de bud, dagplejeleder Vibeke Njor giver på, hvad LFS bør gøre for at beholde dagplejelederne i foreningen.

Som et led i den løbende lederdebat er der i hvert af de tre områder i LFS, daginstitutionsområdet, dagplejeområdet og specialområdet blevet holdt møder med områdets ledergruppe.

Da turen kom til dagplejelederne dukkede der kun en enkelt op. Derfor har LFS Nyt bedt dagplejeleder i Rødovre kommune, Vibeke Njor, fortælle, hvad dagplejelederne i LFS – efter hendes opfattelse – oplever som vigtigst af krav og forventninger til fagforeningen.

Vibeke Njor blev dagplejeleder i Rødovre kommune for tre år siden uden tidligere ansættelse i dagplejen eller organisering i LFS.

»Diskussionen omkring lederne er ikke så meget anderledes i andre fagforeninger, den foregår overalt netop nu. På det generelle plan handler problematikken jo om, at der er interessekonflikter mellem medarbejdere og ledere. Og det er endnu tydeligere i LFS, hvor der både er dagplejeledere, dagplejepædagoger og dagplejere«, vurderer Vibeke Njor og tilføjer:

»Min erfaring er, at LFS er en udmærket fagforening for dagplejerne. Men jeg står på vippen nu, om jeg skal melde mig over i Ledernes Hovedorganisation. Eller være med i en særlig gruppe i LFS.«

Når Vibeke Njor ikke allerede har meldt sig over i Ledernes Hovedorganisation handler det meget om noget følelsesmæssigt: hun har altid været i en faglig organisation, og har respekt for, at de faglige organisationer har kæmpet for vilkårene på arbejdsmarkedet.

»Men fagforeningerne og fagbevægelsen er ikke fulgt med tiden. LFS er ikke 2002. Da jeg søgte stillingen som dagplejeleder var det på et opslag, hvor der bl.a. stod noget om at føre dagplejen ind i det nye årtusind, det stillingsopslag ville jeg ønske, at LFS også havde læst.«

Dagplejekontoret for sig

Et eksempel på at LFS ikke er stået på toget i forhold til dagplejen er dagplejepædagogernes titel:

»Tænk at fagforeningen stadig i år 2002 kalder dagplejepædagoger for »tilsynsførende«. Vi er en stor dagpleje her i Rødovre, og en fuldtidspædagog er daglig leder for 25 dagplejere, som de rådgiver og fører medarbejderudviklingssamtaler med. LFS burde slås for, at de kaldes dagplejekonsulenter og får lederstatus «, siger Vibeke Njor og fortsætter:

»På amtsledermøderne kan jeg ikke altid skille lederproblematikker fra dagplejepædagogproblematikker. Så det ville være fint, hvis vi ledere blev skilt ud sammen med dagplejepædagogerne, så ansatte på dagplejekontoret organisatorisk klart adskilles fra dagplejerne.«

Men Vibeke Njor fremhæver, at det under alle omstændigheder ikke hjælper bare at lave strukturforandringer.

»Man må gennemgribende gå ind og se på, hvad man vil med dagplejeområdet og så klæde folk i LFS på til det«, siger hun og henviser til et amtsledermøde, hvor repræsentanterne fra fagforeningen »var klædt af og kom til kort vidensmæssigt på meget kort tid«.

Hun peger også på, at hun ikke mærkede fagforeningen i sin ansættelse.

»Min stilling stod ubesat i et år. Det undrer mig, at fagforeningen ikke brugte det som løftestang til at stille højere lønkrav. Det undrer mig, at dagplejen ikke har en større betydning for fagforeningen. Og jeg ærgrer mig over nu, at jeg ikke stillede højere lønkrav. Jeg føler mig undervurderet, når jeg sammenligner min løn med en daginstitutionsleders. Men jeg mærker ikke fagforeningen i lønkrav.«

Vibeke Njor mener, at det er et problem, at det er de samme personer som repræsenterer dagplejere og dagplejeledere.

»Jeg mærker det i lønforhandlingerne, især ny løn. Jeg forhandler som arbejdsgiver løn for dagplejere og pædagoger med de samme folk, som skal forhandle min løn. Dagplejeledere og dagplejepædagoger er ikke årsunger, og det skal være andre personer, der stiller op for os. Ved sidste lønforhandling stillede dagplejekontoret forslag om, at jeg skulle have seks løntrin, men det manglede helt opbakning i fagforeningen, som mente, at Rødovre kommune kun giver to løntrin. I stedet for at slås for højere løn til os. Og fra organisationens side gå ind med en klar holdning til normeringer, og klart vise, hvad man tilstræber.«

Efterlyser profilering

Vibeke Njor efterlyser folk i fagforeningen, som viser glæde og gejst i forhold til dagplejen. Og som gør et stykke arbejde for at profilere dagplejen med stolthed.

»Dagplejen var engang en midlertidig foranstaltning, her i kommunen er den nu 35 år. Mens vi profilerer os her i lokal-lområdet, fordi vi mener, at dagplejen er det bedste tilbud til de helt små børn, ville det være godt, hvis vi følte, at LFS også bakkede op om det. Vi hører aldrig nogen tilkendegivelse af, at det er et flot arbejde«, siger hun og fortsætter:

»Fagforeningen er meget langt væk, og vi har brug for både noget fagpolitisk og fagpædagogisk. Men jeg har også vanskeligt ved at komme med ændringsforslag, for det er jo meget personbestemt. Men det er vigtigt, at de mennesker, jeg skal have modspil af, har begjstring, vilje og stolthed over det vi laver. Det mangler jeg.«

Begejstringen kunne fx komme til udtryk ved, at LFS gjorde noget for at profilere dagplejen på FOAs landskonference og deltog i diskussionen om emnerne. Her kunne LFS have noget at bidrage med, peger hun på.

»Vi gik også mange til et møde om overenskomsten, og vores forventninger var ordentlige lønforhandlinger og personer, som stiller op for os. I stedet fik vi et teoretisk oplæg om overenskomstens opbygning«, fortæller Vibeke Njor og undrer sig over, at sagsbehandleren, som der havde været nogen kritik af, slet ikke deltog i mødet.

Der skal ske noget radikalt

Vibeke Njor er træt af, at fagforeningen igen og igen spørger, hvad lederne vil have. Hun forventer, at fagforeningen tilbyder hende noget i stedet for at spørge.

»LFS siger, at det er vigtigt for fagforeningen at have lederne. Jeg har altid tænkt det omvendt, at det skal være vigtigt for mig at have LFS, men det er første gang, jeg ikke har noget tilhørsforhold til min faglige organisation. Derimod har jeg følelser i klemme i forhold til FOA, for der har jeg fået meget. Da vi havde Ledernes Hovedorganisation på besøg, var der da også kun to, som sagde klart fra over for at flytte over. Jeg tror, at hvis der ikke sker noget radikalt, vil mange melde sig ud«, siger hun.

Om det bliver den ene model eller den anden for lederne er ikke »det radikale« hun efterlyser - det vigtigste er, at folk brænder for dagplejen, mener hun. Og fortæller selv begejstret om dagplejen i Rødovre, »hvor der er knald på, mange aktiviteter og masser af entusiasme «.

»Vi siger tit, at vi drukner i københavneri. Og nu står vi med en borgerlig regering, som lægger store besparelser ud til kommunerne. Det kommer også her, og det er mindre synligt at skære ned i dagplejen. Det savner jeg at høre noget om fra LFS.«