Lederdebat

Lederprofil i støbeskeen

Af Elisabeth Lockert Lange

En fjerdedel af specialområdets ledere var samlet til en debat om ledernes organisering og synlighed i LFS. De kom bl.a. rundt om demokrati, god ledelse, lederprofil og kritik af forvaltningen.

De 10 ledere fra specialområdet var enige i de fire principper for en kommende lederstruktur, som efter en del diskussion kom op på tavlen: lederne ønsker eget forum med kompetence, de ønsker indflydelse på og være en del af området, de ønsker indflydelse på det samlede LFS (fx via hovedbestyrelsen), og de ønsker et fælles forum med de øvrige ledere i LFS.

Men de lagde sig ikke fast på nogen bestemt model. Bl.a. var der fra en deltager en vis skepsis over for en ledersøjle »inde i« områderne. Lederne landede på, at man er enige om målet, men at man ikke har valgt »vejen«.

Debatten om lederstrukturen er foregået gennem længere tid blandt specialområdets ledere, og de har for knapt et halvt år siden oprettet en ledersektion. Derfor var der nogen irritation over, at de igen skulle diskutere det. Som én sagde: »Jeg har forholdt mig til det, nu skal det udmøntes.«

Det affødte en diskussion af demokrati og LFS over for Ledernes Hovedorganisation. De ledere som var mødt op, gav alle udtryk for, at de havde valgt at blive i LFS, inklusiv den lange demokratiske proces, men de var også trætte af at blive spurgt om, hvad de ønsker: »Omsæt intentionerne til handling, vær synlige og kommuniker direkte til lederne.«

Holdningerne spændte fra at »den lange demokratiske proces er mere dræbende end befordrende« til at »det er netop det jeg kan lide ved LFS, at vi har mulighed for at få indflydelse på indholdet i ledersektionen. Og intentionerne er ved at blive omsat til handling.«

Lederprofil skal opbygges

Og så blev der diskuteret ledelse. Lederrollen som disciplin og god ledelse som størrelse på arbejdspladser inden for det sociale område.

»Lad os skabe en klar profil på god ledelse. Og så gå ud og kræve mere i løn, fordi man er god til det«, sagde en af deltagerne, som pegede på, at lederne har brug for viden om, hvordan de bliver bedre til håndtere tillidsrepræsentanten:

»Fagforeningens udgangspunkt er oftest, hvordan vi forbedrer tillidsrepræsentantens forhold til lederne og omvendt. Men vi får i stigende grad til opgave at effektivisere og mere arbejde ud af færre medarbejdere. Det er blevet en ledelsesopgave.«

Forslaget om at definere en lederprofil faldt i god jord, alle kunne se det som en vigtig opgave at synliggøre og mangfoldiggøre hvad der kræves i jobbet.

»Ingen i forvaltningen ved, hvad vi laver. LFS skal bygge en profil op på, hvad god ledelse er på det sociale område. Og god ledelse for os er ikke nødvendigvis overensstemmende med forvaltningens holdning til god ledelse«, sagde en af deltagerne.

»Det er os i ledersektionen, som skal fortælle LFS, hvad god ledelse er, og hvad vi har brug for. Vi må selv være med til at skabe det indhold vi efterlyser«, vurderede en anden.

God ledelse

Forvaltningen fik et par hårde ord med på vejen: »når vi taler med forvaltningen, virker det som om, vi skal være rationaliseringseksperter, glemt er dialog og kommunikation.« Ordet magtesløshed blev nævnt, for forvaltningen bestemmer alene, lederne kan kun gøre indsigelser.

»Det handler om menneskesynet i Københavns Kommune. Men det er vigtigt, at vi ikke finder os i at blive behandlet dårligt«, pegede en deltager på.

Nogle af deltagerne pegede på, at ledelse, som lederne beskriver og definerer det, vil kunne læne sig op af Københavns Kommunes værdigrundlag »hvis man tager det alvorligt med udviklingsperspektiverne. I realiteten har Københavns Kommune ikke mål og værdier om udvikling, kun om besparelser. LFS skal være med til at forsvare værdigrundlaget. Og så handler det om at definerer god ledelse uden at ende i den grøft, der hedder management.«

»Men kan vi blive enige«, overvejede en anden døgninstitutionsleder, når nogle oplever sig som administrative ledere, andre som pædagogiske udviklingsledere.

Alle deltagere erklærede sig enige i, at det er vigtigt at definere lederrollen som det at skabe visioner og udvikling på pædagogiske arbejdspladser – og ansætte kontorpersonale til det administrative. »Hvis vi definerer god ledelse er det også lettere for LFS at gå til forvaltningen for os«, blev der tilføjet.

En deltager konstaterede med tilfredshed, at der i oplægget om lederstruktur fra hovedbestyrelsen ligger en fremstrakt hånd om bedre sparring, og han udtrykte håb om, at lederne får både mere sparring, service og opbakning, når de bliver klemt. En anden tilføjede, at ledersektionen skal komme susende med løn og ansættelse, og at man i den fagpolitiske indsats med løn og ansættelsesvilkår skal adskille vandtæt mellem medarbejdere og ledere. Og efterlyste, at LFS laver værktøjer til at styre og lave lønstatistikker.