Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Koloni
Af Elisabeth Lockert Lange
Fritidshjemmet Bakkehuset kalder kolonien for en væsentlig hjørnesten i deres pædagogiske arbejde. I år har 18 af de største børn været på koloni ved Gardasøen, hvor de har optrådt med deres cirkusforestilling. De mindste har været i Købelev på bondegårdskoloni. Vi besøgte fritidshjemmet før afrejsen.
Den årlige koloni har været en hjørnesten i fritidshjems og klubbers pædagogik i mange år - og er det stadig de allerfleste steder. Ikke mindst i de københavnske institutioner taler det pædagogiske personale om kolonien som et pædagogisk tilbud med mulighed for at give børnene oplevelser andre steder end på stenbroen. De begreber de ellers forbinder med koloniens betydning er nærhed, tilhørs- og tryghedsforhold, et dybere kendskab til børnene med mulighed for at støtte op om dem.
Det pædagogiske personale bruger meget tid og omtanke på at planlægge og arrangere kolonien, så turen giver også børnene mulighed for at bryde deres indbyrdes faste roller og hierarki. De ser nye sider af hinanden og lærer hinanden at kende på en mere nuanceret måde. Børnene får mulighed for at bruge sig selv og hinanden på andre måder, og de udvikler selvstændighed, selvværd og sociale kompetencer.
Men nu er kolonierne for fritidshjemsbørn og klubbørn i fare. Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen har i forbindelse med Københavns Kommunes budgetforslag for næste år foreslået, at der kan spares penge ved at fjerne fritidshjemmenes og klubbernes kolonibudgetter. Det giver fritidshjem og klubber valget mellem at skære ned på andre områder og så alligevel tage på koloni eller at sløjfe kolonien.
Børnehavernes budget er allerede beskåret, og mange af dem har valgt at skære i kolonien for til gengæld at kunne få hverdagen til at hænge sammen.
LFS ønsker naturligvis at bevare et så vigtigt pædagogisk redskab som kolonier. Derfor har fagforeningen i løbet af sommeren sat en undersøgelse i gang. Fritidshjem og klubber er blevet opfordret til at svare på en stribe spørgsmål om kolonier, hvilket udbytte de vurderer de har og hvad de vil gøre, hvis forvaltningens forsøg på at fjerne budgettet lykkes.
LFS har også fået lavet en undersøgelse af fritidspædagogikken og fritidshjemmene, hvis resultater omtales andetssteds her i bladet. Over et par numre vil LFS Nyt kigge på kolonier, deres værdi og det udbytte som børnene har af dem. Vi starter med Fritidshjemmet Bakkehusets tanker og forberedelser omkring deres kolonitur til Italien.
To piger og to drenge på ni-ti år i hvide skjorter og henholdsvis blå og pink bukser og slips drøner ind i »manegen« på deres et-hjulere, cykler hen over vipper, baglæns og med tallerkener på stang. Flere børn kommer ind og laver akrobatik, jonglerer, danser og »leger« med ild på bar overkrop. Fritidshjemmets mindste er tilskuere, og de gyser fascinerede, mens nogle forældre kigger på med rank ryg og stolte blikke.
Musikken er nøje udvalgt til hvert nummer – med det rå og seje i fokus. 18 børn i alt deltager på scenen med numre, som de har trænet i ni måneder.
LFS Nyt er til forpremiere på fritidshjemmet Bakkehusets cirkusforestilling. Selve premieren og alle de efterfølgende forestillinger er i Italien i byen Bardolino ved Gardasøen. Det er nemlig ved Gardasøen med 14 dages optræden på byens gader, torve, restauranter og hoteller, de 18 af Bakkehusets største børn er på koloni i år. Vi taler med Bakkehusets leder Henrik Brøsch Pedersen nogle timer før, han kører derned med alt det grej, der skal til.
»Hvert år i de fem år Bakkehuset har eksisteret, har vi gjort meget ud af årets koloni, eller rettere kolonier. For vi plejer at have én koloni for de større børn og én for de mindste. Sådan er det også i år, hvor de mindste skal på bondegårdstur til Købelev.«
Bardolino medsponsor
De 18 børn skal ikke optræde på hele deres kolonitur. I alt giver de ca. seks forestillinger på de 14 dage. Og forestillingerne er med til at gøre turen mulig økonomisk.
»Nogle af forestillingerne bliver betalt med mad, andre med dag- og nattur i et gammelt træskib på Gardasøen. Og så har byen betalt halvdelen af udgifterne til campinglejren for os, det er ca. 10.000 kr., mod at børnene optræder. Byen er altså medsponsor af turen«, siger Henrik Brøsch Pedersen og tilføjer:
»Turen til Italien kunne lykkes, fordi en ansat på fritidshjemmet er født i Bardolino og kender alle der.« Børnene skal også rundt i omegnen, både til Verona og Venedig. Fritidshjemmet har en minibus med derned med alt grejet, som de kan bruge til ture. De sover i telt og laver selv mad på grill.
»Så sammenlignet med andre typer koloni, hvor man køber madlavning og andet, er turen her ikke voldsomt meget dyrere.«
At det lige blev cirkus, går tilbage til en tidligere koloni i Købelev, Cirkus West, hvor børnene blev tændte på ideen om cirkus - og det fortsatte de med. De leger også med cirkusting i hverdagen, fortæller Henrik Brøsch Pedersen, fx ét-hjulerne.
»De børn her er ikke de samme børn som startede med det, men de har iagttaget de store. På den måde dannes der en cirkel, hvor de træner hinanden op.«
Alle fem år har fritidshjemmet lavet koloni med et tema. Der har været bl.a. bondegård, det vilde Vesten, cirkus og middelalder.
Udfordringer for børnene
»Når vi har valgt skiftende temaer til vores kolonier, er det fordi vi anser kolonien for en væsentlig hjørnesten i vores arbejde. Denne tur har vi fx arbejdet på i ni måneder. Og det arbejde betyder meget for vores pædagogiske arbejde i dagligdagen«, konstaterer Henrik Brøsch Pedersen og fortsætter:
»Det er nok ikke så almindeligt at lave temaer eller tage til udlandet. Men det betyder, at de ni-ti årige hos os får mulighed for at opleve andre kulturer og bl.a. skulle regne med en anden møntfod. Det bruger vi også i arbejdet.«
Han understreger, at selvom børnene ikke er så gamle til at være væk hjemmefra i 14 dage, er forældrene trygge ved det – de ved, at de voksne er omsorgsfulde og ansvarlige.
Det er en lang tur med tog, hvor de skal skifte i München. De skal over Dolomitterne og lande i Verona, hvor der står en bus parat. De af de voksne, som er taget afsted i forvejen, har ordnet teltlejren og står parat med mad til børnene, når de kommer frem.
»Sådanne ture giver børnene ekstra meget. Hvis kommunen vælger at reducere i kolonibudgettet, så begrænser man institutionernes mulighed for at tilbyde den type udfordringer, som det her er for børnene. De mange institutioner som laver dejlige ture for børnene, vil blive færre, for pengene skal jo så findes andre steder i budgettet«, fremhæver han.
Mister en masse
Københavns Kommune har tidligere været et flagskib for områder som koloni, mens andre kommuner har skåret den slags væk tidligere. Og derfor har mange gode pædagoger valgt at arbejde i kommunen, fordi de oplevede, at den satsede på institutionerne, mener Henrik Brøsch Pedersen.
»Hvis de fjerner kolonibudgettet, mister man det, man kan bygge op sammen med børnene i en uge 24 timer om dagen. Forældrene betaler det maksimale, man kan tillade sig at presse ud af dem, og så bør man ikke gøre forholdene dårligere og dårligere. Der er for meget fokus på at spare penge, vi ved at forældrene sætter pris på, at børnene får disse oplevelser, de ser, at de får stolte og glade børn hjem igen. Jeg tror ikke politikerne ved, hvad det betyder for børnene og for forældrene. Og man må jo spørge sig selv, om vi i denne kommune ikke har råd til at være flagskib.«
En af begrundelserne for at sige, at kolonien ikke er så vigtig som den var tidligere, er, at mange børn har et mindre behov nu end tidligere for at komme væk, de fleste kommer jo på ferie. Men det afviser Henrik Brøsch Pedersen som argument.
»Dels er der stadig børn i København, der ikke kommer nogen steder, og dels er der andre krav til børn nu. Jeg kan se en fare i nedskæringen, for vi skal jo lære dem andre ting nu, såsom at være selvstændige og klare sig selv. Det er sundt for dem at være væk fra forældrene, de lærer at klare sig på en anden måde og bliver vant til at stå på egne ben. Børnene bliver og reagerer anderledes, når de er væk fra forældrene. Og de ser på os voksne på en helt anden måde, de ser os i mange forskellige stemninger. På samme måde med kammeraterne, hvor det sociale samvær med dem også er vigtigt på sådan en tur. Og vi er pavestolte over vores børn, og det at de kan præstere dette, kan bruge til noget fremover.«
Han har stadig kontakt med et hold »børn«, som nu er 26 år. Han hæfter sig ved, at de altid vender tilbage til turene og snakker om dem.
For personalet er det hårdt arbejde at være væk sammen med børnene i 14 dage, det kræver fleksibilitet, men det er samtidig sjovt og en udfordring, peger Henrik Brøsch Pedersen på.
»Så vi synes, vi er heldige, men vi gør også og har gjort et stort arbejde for at få det til at lykkes. Der er mange facetter i det, som kræver en indsats. Hvis man vil springe over, hvor gærdet er lavest, er det ikke dette man skal gøre. Og så bruger vi det i forældrearbejdet. Vi har haft en Gardasø-aften med italiensk mad, hvor vi fortalte om stedet, og hvad der skal ske.«
Til turen har fritidshjemmet brugt kræfter på at søge og få sponsorer bl.a. til at trykke en plakat, som hvert barn får med hjem som minde. Det er en ekstra indsats, men de mener, det er vigtigt at synliggøre det de laver omkring koloni.
»Det er jo ikke en ferie men masser af projekter, og det skal frem i lyset.«