Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Fra ledernes verden
www.personaleweb.dk er en hjemmeside, der udarbejdes af KTO, KL, ARF, Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab. Siden rummer et væld af ledelsesredskaber, personalepolitiske værktøjer, aktuel information og erfaringsudveksling.
Ledertræf
Forbundet af Offentligt Ansatte afholdt den 15. og 16. agust ledertræf i Århus. Temaet var ledelse med personlighed, og træffet satte fokus på, at ledelse ikke blot handler om værktøjer og redskaber, men i særdeleshed også om lederen som person. I FOA-bladet vil der den kommende tid være artikler fra træffet. Disse vil også kunne læses på forbundets hjemmeside i nær fremtid: www.foa.dk.
Nye rammeaftaler
Forhandlingsfællesskabet KTO, der repræsenterer alle 646.000 ansatte i kommuner og amter, offentliggør på deres hjemmeside løbende de nye rammeaftaler, der er indgået på baggrund af de nye overenskomster. Rammeaftalerne er tilgængelige på www.kto.dk og i øjeblikket drejer det sig bl.a. om »Rammeaftale om kompetenceudvikling« og Rammeaftale om Socialt Kapitel.«
»Institutionsledelse« hedder et projekt og en hjemmeside. Initiativtager er sekretariatet for Service & Velfærd under Finansministeriet. Her gives et indblik i ledelsesmetoder, cases og erfaringer fra offentlige institutioner; såvel i kommuner som amter og stat.
Lederundersøgelse
De første »råkørsler« af LFS' lederundersøgelse, der blev iværksat inden sommerferien, foreligger nu. Sociolog Carsten Strøbye Jensen arbejder i øjeblikket på rapporten. Mere herom indenfor ca. en måned.