Dagplejeområdet

Pædagog, konsulent, leder...

Skal dagplejepædagogerne have titel af dagplejekonsulenter og have lederstatus, sådan som dagplejeleder i Rødovre Vibeke Njor gav udtryk for før sommerferien?

LFS Nyt har talt med en souschef og en dagplejepædagog, som her giver deres synspunkter.
Jonna Werther er souschef i dagplejen i Albertslund. Hun synes ikke, det har noget med LFS at gøre, hvordan den enkelte kommune strukturerer sit dagplejekontor.

»Hvis en dagplejepædagog ønsker at sige ja til ledelsesopgaver, så må man i sin egen kommune diskutere det og ændre hendes status i stillingsbeskrivelsen. Fx til afdelingsleder med et ansvarsområde og med en tilsvarende løn. Det er noget dagplejeformidlingen må gøre op selv, og ikke noget LFS kan eller vil bestemme.«

Hun mener ikke, at dagplejepædagogen som sådan har lederstatus.

»Den enkelte kommune ansætter dagplejepædagogen til nogle særlige funktioner. Og der er da sket et skred i de seneste år især med legestuerne og de nye opgaver i den forbindelse. Det kan betyde, at pædagogen har et lederansvar for den legestue, både det bygningsmæssige, bl.a. arbejdspladsvurdering og det pædagogiske indhold i dagligdagen i legestuen. Det er selvfølgelig en ændring«, siger hun og fortsætter:

»Pædagogerne har ansvaret for dagplejerne og er en slags gruppeleder i legestuen. Hvis hun oplever problemer, har hun sin leder, og det er den leder, som tager det endelige ansvar. Og ansvaret hører netop til den lederstatus.«

Jonna Werther fremhæver, at kommunerne i Københavns amt har struktureret dagplejen meget forskelligt.

Kom til amtsledermøderne

Jonna Werther reagerer også på opfordringen til at kalde dagplejepædagogerne for dagplejekonsulenter.

»Dagplejepædagogens arbejde og funktion i forhold til dagplejerne og forældre er selvfølgelig en konsulentfunktion, men jeg mener ikke, at dagplejepædagoger som sådan er konsulenter. Derimod er der konsulenter i kommunen, som har helt andre arbejdsområder, og som jeg som souschef kan få rådgivning af.«

At det er den samme person i fagforeningen, der forhandler løn for dagplejere, dagplejepædagoger, dagplejeledere og souschefer, har Jonna Werther aldrig oplevet som et problem.

»Jeg har oplevet, at den pågældende faglige sekretær er dygtig og meget loyalt har kæmpet for flere løntrin til lederne. Hvis en leder derimod er ved at blive fyret, bør det selvfølgelig ikke være den samme sagsbehandler, der tager sig af det, som tidligere har hørt på dagplejerne og pædagogerne på stedet. Men det vil det jo heller aldrig være, sådan som det er struktureret i LFS.«

Jonna Werther foreslår, at hvis LFS ønsker at komme ud til dagplejelederne, så skal man vælge amtsledermøderne til at komme med indlæg og tanker.

»Det er der tankerne tænkes, og kritikken vokser. Og så skal det være engagerede folk, som er friske til at gøre noget.«

Konsulent og leder?

Johnna Borup er dagplejepædagog, tidligere i den kommunale dagpleje på Strødamvej, nu i den private børnepasning i København.

»Lederstatus i forhold til hvad?«, overvejer hun og fortsætter:

»Hvis det handler om løn, og jeg sammenligner det at være ansvarlig for, at en legestuegruppe fungerer med børn og dagplejere, og det at have et samarbejde med forældrene, så er funktionen den samme som en leder af en daginstitution. På den anden side, er det vel et arbejde, som pædagogerne har påtaget sig. Og selvom pædagogen kan stilles til ansvar, så kan hun også gå tilbage til sin leder. Som i sidste ende tager beslutningen og har ansvaret. Og personligt synes jeg, det er dejligt at have lederen at melde tilbage til«, siger hun og overvejer, om de arbejdsområder, som lederen har, og de som pædagogen har, ikke er skarpt nok afgrænset.

Johnna Borup oplever dagplejepædagoger som konsulenter - også.

»Men der mangler et element i det. Det er jo ikke kun råd og vejledning, men også en kontrol og bemyndigelse til at pålægge en dagplejer noget.
Ordet konsulent er en udglatning af, hvad opgaven er. Men tilsynsførende er også et forkert ord, for vi er jo initiativtager og måske foregangsmand i forhold til at ændre på ting i samarbejde med dagplejeren.«

Johnna Borup var imod den nye struktur med de tre områder, da den blev vedtaget. Hun syntes hun kom til at mangle faglighed sammen med andre pædagoger. Det hjalp, da hun kom ind i bestyrelsen, fordomme og oplevelsen af adskillelse forsvandt.

»Men der er forskellige interesser og arbejdsområder mellem os, og jeg mangler stadig at kunne mødes med mine kolleger i et samlet forum. Det har i lang tid haltet bagud med faggruppen for dagplejepædagoger, men der er ved at ske noget nu, og det synes jeg er dejligt. Nu er det bare et spørgsmål selv at møde op og være aktiv.«
EL