Projekt "Børn, trivsel og mestring"

Stressede børn

Af Tine Seibæk

Flere og flere børn indlægges på hospital med psykisk betingede lidelser, f.eks. afføringsproblemer, mavepine og ondt i hovedet. I Hillerød starter et projekt, hvor pædagoger bliver undervist i at spotte mistrivsel hos børnehavebørn. Det langsigtede mål er at nedbringe antallet af indlæggelser. Men hvad gør man, hvis man som pædagog fornemmer, at et barn ikke trives? Vi har mødt to af underviserne på projekt »Børn, trivsel og mestring«.

»Nogle pædagoger vil måske spørge sig selv:”Skal vi nu også tage os af dét?!« Men sagen er, at pædagoger allerede bruger meget tid på børn med trivselsproblemer, f.eks. på dem med afføringsproblemer. Det handler om at få mere viden – også om de fysiske ting, der er relateret til stress – og målrette sin indsats. Så vil pædagoger nok bruge den samme tid som i dag«, siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

Hun er bl.a. pædagog og bachelor i psykologi og har gennem syv år arbejdet på børneafdelingen på Hillerød Sygehus primært med 3-14 årige børn med psykogene smerter, afføringsproblemer og spiseproblemer. LFS Nyt møder hende i børneafdelingens personalerum sammen med Lisbeth Jensen, der er sygeplejerske og de sidste to et halvt år har arbejdet med børn med mistrivselssymptomer, psykogene smerter og børn med selvmordsforsøg.

Sammen skal de i projekt »Børn, trivsel og mestring« undervise i, hvordan pædagoger kan være med til at spotte symptomer på mistrivsel - og hvordan de i et samarbejde med barnets forældre kan være med til at tage problemerne i opløbet, før de bliver så fysiske og tydelige, at de kræver sygehusets hjælp. Baggrunden er, at er antallet af psykosomatiske indlæggelser på børneafdelingen på Hillerød Sygehus er fordoblet over nogle få år. Begge undervisere mener, at det er øget stress blandt børn, der er årsagen til stigningen - en stigning, der også rapporteres om andre steder i landet.

»Per Schultz Jørgensen har lavet en undersøgelse af børns trivsel, hvor han konkluderer, at 80 pct. af børn i dag har det forrygende godt - bedre end nogensinde. Men 15 pct. er i risiko, og tre-fem pct. har det dårligere end nogensinde - de bliver marginaliseret som aldrig tidligere og har svært ved at følge med det hurtige tempo, der er i samfundet i dag. Så de fleste har det godt - det er de sidste 20 pct., vi skal være opmærksomme på at hjælpe«, siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

Forstoppelse, ondt i maven og tristhed

De børn, som bliver psykosomatisk indlagt på børneafdelingen, har typisk afføringsproblemer. Ofte havner de på børneafdelingen lige før, de skal starte i skole eller børnehaveklasse. Andre børn tisser i bukserne, har opmærksomhedsproblemer eller er triste. Mange af de indlagte har mavepine, og nogle har spiseproblemer. I forhold til køn er der en lille overvægt af drenge med afføringsproblemer, dvs drenge på fem-seks år som ikke er renlige og har forstoppelse. Mens det oftere er piger, der bliver indlagt med ondt i maven.

På børneafdelingen afdækker personalet sammen med forældrene problemerne i barnets hverdag og forsøger at finde årsagen.

»Det er i høj grad noget, som pædagoger og forældre kunne gøre sammen i stedet for, at børnene bliver indlagt her. Hvis det f.eks. handler om afføringsproblemer, så er det, vi gør her, og som man lige så godt kunne gøre i børnehaven, bl.a. at se på: Er det et omkringfarende barn?. Det er en del børn med afføringsproblemer. Og det, vi bl.a. ved rent fysisk, er, at når man er meget urolig, er der ikke energi til fordøjelsen. Man nedsætter fordøjelsen, når man er stresset, dvs man får enten diarré eller forstoppelse«, siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

Et eksempel på et barn, der psykosomatisk bliver indlagt på børneafdelingen, kan være en fem et halvt-årig dreng, Peter. Han har en konstant sivende afføring. Både i institutionen og hjemme laver han i bukserne hele tiden, han bliver ikke færdig på toilettet eller går slet ikke på toilet. Det har stået på længe, og både forældre og pædagoger har forsøgt at sætte ham på wc 117 gange, men han karter rundt og virker fuldstændig uinteresseret i at blive renlig. Han vil ikke snakke om det, og hvis man siger, at nogen lugter, benægter han, at det kan være ham. Verbalt når man ingen steder. Pædagogerne taler meget med forældrene om det, og alle synes, det er et stort problem, at han altid har beskidte bukser med hjem fra institutionen.

»For det første tyder en konstant sivende afføring på forstoppelse. Og når man er forstoppet, får man ikke noget tegn fra hjernen om, at man skal på toilettet. Det er håbløst at bede sådan et barn om at sige til, når det skal på toilettet, for det kan det ikke. Det øger bare barnets oplevelse af ikke at kunne noget. Og så bliver barnets eneste forsvar at fornægte og fortrænge «, siger Lisbeth Jensen.

I forhold til sådan et barn vil det vigtigste i starten være en kostændring, f.eks. til en fiberrig kost med meget frugt og grønt og meget at drikke. Barnet skal hjælpes til kun at have afføring en gang om dagen, før man kan sige, at det ikke er forstoppet.

»Det kan også være, at man skal have fat i barnets egen læge. Og det kan pædagogerne i institutionen være med til at sige til forældrene. Men det er nødt til at være fulgt op af noget andet. Hvis man kun giver barnet afføringsmedicin, så er man tilbage, hvor man startede efter 14 dage, fordi årsagen jo ligger et andet sted«, siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

Sådan tackler man Peter

Det næste skridt for institutionens pædagoger i eksemplet med Peter, der ikke er renlig, er at invitere Peters forældre til en samtale, hvor de reflekterer åbent over barnets situation.Hvordan kommer vi videre? Hvordan ser vi hans situation, og hvordan ser I jeres barn? Det er vigtigt, at alt foregår åbent og i samarbejde med forældrene.

»Og det er vigtigt, at man ikke skyder forældrene i skoene, at det også bare er deres skyld. Det er ikke altid i familien, at årsagen findes, problemerne er lige så meget samfundsskabte og har sin rod i livsvilkårene. Børn bliver tit afleveret tidligt og hentet sent, og det kan ikke rigtig lade sig gøre på andre måder. Så det handler om, at man lægger op til, hvordan man sammen med familien ser barnet og taler om måder, hvorpå man hver især kan støtte barnet.«

I den situation mener de to undervisere, at det kan være en hjælp, hvis pædagogerne har en viden om, hvordan stress rent fysisk påvirker kroppen og f.eks. fordøjelsen, hvilket der bl.a. bliver undervist i i projekt »Børn, trivsel og mestring«. Pædagogen kan så over for forældrene fremlægge de rent fysiske ting, såsom at stress gør, at børn husker dårligt, har svært ved at koncentrere sig, får maveproblemer osv. Stress nedsætter også det smertedæmpende hormon oxytocin – især fædrene er glade for de fysiske forklaringer.

»På sådan et møde skal man have sagt nogle ting, som forældrene kan gå hjem og overveje. Man skal give dem den tid, det tager at tænke det igennem«, siger Lisberth Lenchler- Hübertz.

Lisbeth Jensen supplerer: »Det er ikke alle forældre, der kan se, at problemet med afføringen kan hænge sammen med det liv, de lever. For dem er det bare lille Peter, der gør i bukserne. Det tager noget tid at få slugt den kamel.«

I forhold til, hvordan man konkret kan støtte Peter, og andre børn med psykosomatiske symptomer, fremhæver Lisbeth Lenchler- Hübertz de projekter, der har kørt i institutioner ved Gideon Slotnik og Center for Stress, hvor man nedsætter stress ved bevidst at slappe af med stille musik i 15-30 minutter dagligt. Det kunne flere børnehaver tage fat i, mener hun.

»Det har vist sig, at de børn, der søger det, er dem med stort behov for det – de meget urolige, flagrende børn. Og bare dét at geare ned og ligge på små madrasser og blive strøget på ryggen nedsætter stresshormonet i kroppen«, siger Lisbeth Jensen.

»I nogle børnehaver laver man også stille-rum, f.eks. et depotrum, hvor børnene kan gå ind og sidde og læse. Og nogle børn kan have glæde af at lave noget i mindre grupper, i små trygge rammer«, siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

I forhold til Peter, som ikke er renlig, er tryghed og tilknytning også alfa og omega. Når man er nået til, at han kun har afføring en gang om dagen, skal han nemlig øve sig i at sidde på wc. Og så skal man have en aftale om, hvem af de voksne i institutionen, der hjælper ham.

»En af de måder, man kan få børn med på toilettræningen, er at sige, at det er maven, der er dum, og skal lære det, ikke lille Peter. Så får lille Peter et pusterum, og alle får mere overskud. De voksne omkring ham har hidtil brugt både belønning og trusler for at løse problemet, og alle har haft det dårligt med de forskellige strategier. Det ER et tabu for familier at have et barn, der laver i bukserne«, siger Lisbeth Jensen.

Årsagen er stress

Ifølge Lisbeth Jensen og Lisbeth Lenchler-Hübertz er stress en meget stor del af årsagen til afføringsproblemer og andre psykosomatiske symptomer.

»Hverdagen er jo stresset for mange børnefamilier, og det er ikke socialt lagdelt. Vi ser mange børn, som er meget længe i institution, hvor det kan være svært for dem at overskue hverdagen. Forældrene har måske skiftende arbejdstider, og børnene har dermed også skiftende tider i børnehaven. En del er skilsmissebørn, hvilket kan være stressende i sig selv«, siger Lisbeth Lenchler-Hübertz.

Nogle gange har forældre i den situation lagt meget ansvar over på børnene, f.eks. må de selv vælge, om de vil være hos faren eller moren.

»I forældrenes øjne er det dejligt frit, men for barnet er det svært at dele sol og vind lige. Som forældre skal man tage voksenansvaret. Også børn, hvis forældre ikke er skilt, oplever at få voksenansvar«, siger Lisbeth Jensen.

En anden årsag kan være, at en del børn oplever, at deres grænser bliver psykisk overskredet, dvs at de bliver udsat for ting, som de ikke er store nok til at forstå, f.eks. fra medier. Det kan være børn, der ser fjernsyn om begivenhederne den 11. september uden forudsætninger for at kunne forstå dem eller skille tingene ad.

Lisbeth Lenchler-Hübertz nævner også brugen af selvforvaltning i institutioner som noget, der kan stresse en del børn. »Nogle gange overvurderer man børns muligheder for selvforvaltning. Jeg mener bestemt, at børn er kompetente, men de skal først have noget at have det i«, siger hun.

Børn, trivsel og mestring Projekt “Børn, trivsel og mestring” starter til august. I alt to pædagoger og to sygeplejersker skal undervise i ti af byens børnehaver, dvs de holder to oplæg hvert sted med cirka et halvt års mellemrum. Det er Forebyggelsesrådet i Frederiksborg amt, der har givet penge til projektet. Det langsigtede mål er at nedbringe antallet af børneindlæggelser, der har sin rod i stress og andre psykiske vanskeligheder. Bl.a. vil pædagoger få bedre redskaber til at vurdere, om fysiske symptomer er psykosomatiske, eller om der rent faktisk er noget fysisk galt med et barn. Baggrunden for projektet er, at antallet af psykosomatiske børneindlæggelser er fordoblet over nogle år på Hillerød Sygehus.