Behandlerrolle

Af Elisabeth Lockert Lange

Kill your darlings

Giv slip på det du holder allermest af, det du har brugt mest tid på, og det du har satset mest på.

»Kill your darlings«, sagde forfatteren Mark Twain. Og Herman Bang sagde noget lignende: »Hvis du har en god sætning – så stryg den«.

Hvorfor? Hvad er der galt med de »gode sætninger«? Hvorfor er det blevet standardpensum på ethvert begynderkursus for forfattere, at det man selv tror, er det bedste, i virkeligheden er den største hindring. Hvorfor er netop ens egne geniale indfald, der tager sig ud som de bedste venner i verden, i virkeligheden ens værste fjender. »Stryg dem, dræb dem«, lyder det fra de store forfattere.

Socionom og psykoterapeut, Lilli Hansen, forstår godt hvorfor. Ikke fordi hun aspirerer til at blive forfatter, men fordi hun har tænkt de selv samme tanker om dét at være behandler af misbrugere på Netværket på Vesterbro i København. »Darlings « er nemlig også et problem, når der opstå blokeringer i professionel behandling. Behandlerens »fikse idéer« kan i høj grad forhindre tilstedeværelse og åbenhed i forholdet til kolleger og klienter. Der hvor man føler sig på mest sikker grund er nemlig også der, hvor man er mindst fleksibel, mindst lyttende og mest stolt.

»Det er vigtigt at kunne give slip på det, man holder allermest af, det man har brugt mest tid på, og det man har satset mest på. Noget kan være helt rigtigt på ét tidspunkt, og så helt forkert på et andet, for situationer ændrer sig jo hurtigt. F.eks. er noget af det, jeg lærte for et par år siden om forskellige former for fobier, panikangst og tvangsmæssige tanker mere eller mindre passé nu. Jeg lærte, at man kan lære nogle afværgemekanismer, når man føler, at angsten begynder at komme, for at det ikke skal blive så barskt på én gang.«

»Nu lærer vi noget helt andet. På baggrund af konkrete eksperimenter viser det sig, at det eneste rigtige er at gå lige til benet og se trolden i øjnene. Konfrontering er nødvendig, men bør ske gradvist. Så kommer man sig hurtigere over angsten. Det er bare et eksempel blandt mange på, hvor meget man skal være klar til at droppe sine idéer om, hvordan tingene hænger sammen. Det kræver, at man selv får øje på, hvor man er fastlåst, hvilket ikke er helt så nemt, fordi det jo netop er darlings vi snakker om«, siger Lilli Hansen.

Slip tankesæt

Netværket er en stoffri behandlingsinstitution dannet ved sammenlægning af afgiftningsinstitutionen på Pumpehusvej og det tidligere Projekt Menneske. Her arbejder behandlere og eks-misbrugere side om side med misbrugerne. Det stiller, ifølge Lili Hansen, store krav til alle om fleksibilitet. Det er tre meget forskellige grupper mennesker på et sted, som er i rivende udvikling.

»Alle bliver nødt til at give slip på nogle af de tankesæt, de tidligere havde for at flytte sig. Eks-misbrugerne starter f.eks. i jobbet med stort personligt erfaringsgrundlag, men uden megen teoretisk viden, men når de har været her et stykke tid, har alle pludselig lært en masse nyt. Det kræver gensidig respekt fra alle sider at give rum til denne udvikling. «

»Eks-misbrugerne kan i nogle situationer have en tendens til at se for rosenrødt på de socialt velfungerende stofmisbrugere. Der kan være en tendens til at blive imponeret af brugerens sociale status, og få en for positiv indfaldsvinkel til misbrugets ødelæggende karakter. I det hele taget er det fristende at få en favorit – eller en darling – i behandlingen. Der er altid nogle man bedre kan lide end andre, det må man jo vedkende sig. Hvis der er én man godt kan li’, fokuserer man nemt på vedkommendes ressourcer, og springer let hen over noget andet. Man bliver ubevidst mere villig til at acceptere afvigelser og bortforklaringer end ellers. »Kan jeg ikke få lov til at tage på weekend, ferie?« Det kan skabe konflikter i personalegruppen, for andre som ikke lige har set den der »darling«.

»Misbrugeren har også »darlings«. De skal blandt andet arbejde med at forandre automatiske fejlforestillinger, som f.eks. at »det ikke er så slemt at sniffe og ryge kokain.« Eller at det »ikke er så farligt at tage kokain en enkelt gang om ugen…«

»Og for de pårørende kan det være traumatisk at skulle opgive illusionen om den lykkelige familie, som slet ikke er så lykkelig, og erkende at familien har et problem som medmisbruger «, siger Lilli Hansen.

Ukendt land

I sin bog »Ubevidst Intelligens«, citerer psykoterapeut og forfatter, Ole Vedfelt, maleren Picasso: »Når man begynder på et billede, gør man ofte nogle nydelige opdagelser. Dem skal man passe på. Ødelæg dem og gør det flere gange. Ved hver destruktion af en smuk opdagelse, undertrykker kunstneren den i virkeligheden ikke, men forvandler den og giver den mere substans«.

Picasso formulerer her en arbejdsstrategi, som til forveksling minder om Bangs og Twains metoder. Også Ole Vedfelt sørger, i sit arbejde som behandler, for at ødelægge sine »nydelige opdagelser«. Hvorfor?

»Fordi de meget ofte er for overfladiske. Hvis en klient f.eks. fortæller mig en drøm, og jeg med det samme benytter mig af det, jeg allerede ved om drømme, og tænker, »det betyder nok sådan og sådan« – så bliver det sandsynligvis upræcist. Hvis jeg venter lidt, og får noget mere at vide, så ændrer konklusionerne sig og bliver mere rigtige, fordi de kommer til at indgå i en større og mere nuanceret sammenhæng.«

»Min egen erfaring er, at behandlere ofte er for hurtige til at fortolke. Præstationstanken kommer ind, og man føler, at nu skal man sige noget klogt og rigtigt. I stedet skal man prøve at lytte til, hvad der foregår i den anden person, og kunne give afkald på sine vidunderligt smukke forklaringer, som bare ikke virker. Det har noget at gøre med at turde stå i ukendt land. Det kræver rummelighed. Og det kræver en vis træning i at kunne udholde den spænding, det er ikke at vide på forhånd«, siger Ole Vedfelt.

At forelske sig i en lille detalje, gør, ifølge Ole Vedfelt, at man mister fornemmelsen for helheden.

»Man kan blive så forelsket i et lille aspekt af helheden, at den tager én væk fra det overordnede billede. Hvis man ikke kan se helheden, så kan man heller ikke koble til hele den ubevidste intelligens. Det er man nemlig alt for låst til.«

»For at kontakte den ubevidste intelligens, er man nødt til at være meget afslappet i sindet, og bruge sin vilje mindre. At forelske sig i en lille detalje, er en meget viljestyret anspændthed i sindet, som snævrer bevidstheden ind. Man bliver meget målrettet, og tænker, »nu skal det passe«. Hvis man derimod slapper af, så får man kontakt med en større helhed af sindet, som man så kan udtrykke sig fra. Det givet et helt andet og meget mere præcist resultat«, siger Ole Vedfelt.