Indflydelse på egen arbejdstid

Af Elisabeth Lockert Lange

Frihed til flex

At have maksimal indflydelse på sin egen arbejdstid lyder som et stort personalegode, og på Krausevej 4 har de som de første udtænkt en flexordning, som har ført til både større tilfredshed og større ansvarlighed.

I vuggestuen Krausesvej 4 tilrettelægger de ansatte en stor del af deres egen arbejdstid. Efter et forsøg på et par måneder med flextid for de ansatte, og efter ordningen har rundet fagforeningen og blevet godkendt, er den gjort permanent.

Konkret består ordningen af, at hver ansat har én dag om ugen, hvor de selv kan tilrettelægge deres arbejdstid, dog skal de være der mellem kl. 9.15 og 12.15, hvor tiden er fast. Det samme gælder hver fjerde fredag. Samtidig har de ansatte frihed til at møde før og blive efter den skemalagte tid på de andre ugedage. Vuggestuen har åbent mellem kl. 6.45 og 17.15, så der er noget at flexe med.

Idéen til ordningen opstod i en pause, fortæller leder Janne Khan.

»En ansat bemærkede, at det kunne være rart at bestemme sin egen arbejdstid. En anden tilføjede, at mere indflydelse for alle ville være fint. Og jeg tænkte over, om det mon ikke kunne lade sig gøre, hvis man planlagde det.«

De regnede på, hvor mange ansatte, der er absolut nødvendige for at få stedet til at køre, og gik ud fra, at ni er det absolutte minimum. Da der er 11 ansatte, er der rum til at flexe.

Attraktiv ordning

Det blev sat i skema. Det faktiske fremmøde noteres dagligt i skemaet, til begge sider og både morgen og eftermiddag. De ekstra optjente timer tæller så med i den ugentlige sammentælling.

»Det er attraktivt, fordi det giver en større mulighed for at indrette og koordinere sin arbejdstid og sit familieliv. Hvis man fx er alene med et barn, kan man gå tidligt og komme sent nogle dage og omvendt arbejde længe andre dage«, siger Birgitte Rasmussen, helt ny souschef og tidligere tillidsrepræsentant.

»Og hver fjerde fredag er vi også rigtig glade for at kunne gå hjem tidligt«, indskyder pædagog og skemaansvarlig Lone Krægpøth.

I de tre forsøgsmåneder tog de kun en enkelt dag for hver ansat ud af skemaet, men efter de vedtog ordningen, brød de hele skemaet op og satte det sammen igen, så det gav mere flextid. Undtaget er otte uger i sommerferieperioden og mellem jul og nytår. Da har de foreløbig valgt at sige, at der er for få på arbejde til at få det til at hænge sammen. Mellem jul og nytår forsøger de dog med et helt blankt skema, hvor folk kan byde ind.

I løbet af de første måneder dukkede der en masse spørgsmål op om, hvordan systemet skulle fungere ved ferie, sygdom, helligdage, hvor meget man må gå i minus osv. Spørgsmål som de løste sammen i personalegruppen gennem en række aftaler, som gælder for alle.

»Det er vigtigt ikke at gøre det for indviklet, så vi har skrevet reglerne ned, efterhånden som vi lavede dem. Og vi har også siden redigeret i dem. Det er et stort arbejde og ikke noget man bare lige gør«, siger Lone Krægpøth.

Frihed og ansvar

Ordningen betyder positive ændringer i institutionen, mener de ansatte.

»Først og fremmest giver det en stor frihed og samtidig en stor ansvarsbevidsthed. Alle tjekker lige skemaet, for vi arbejder jo også længere på en flexdag, hvis det ikke ellers hænger sammen. Det er ikke pålagt, men vi føler os ansvarlige selv«, fortæller Birgitte Rasmussen.

Ordningen betyder, at der nogle dage vil være flere på arbejde om eftermiddagen end absolut nødvendigt. De eftermiddage bruger de på særlige ting med børnene eller på praktiske arbejdsopgaver.

»Vi har snakket om, at vi næste år vil sætte mere fokus på eftermiddagene, have mere indhold i dem. Fx kan ture jo også foregå om eftermiddagen. På den måde er det ikke kun godt for os ansatte, men er også undervejs blevet godt for det pædagogiske arbejde«, vurderer Janne Khan.

I starten var hun som leder bagstopper i forsøget, men det blev for usikkert, så institutionen har ansat en person, som kommer fra 13 til 16 hver dag.

»Flexen giver en meget stor tilfredshed, fordi vi er medplanlæggere og har indflydelse på det. Det er alle her enige om. Nogle mener ikke de har så meget ud af det, det er de som ikke bruger det. De kan bare følge den sædvanlige faste tid. Så også på den måde er det flexibelt«, siger Birgitte Rasmussen.

Mod udbrændthed

Ud over at der er en fast tid, man på sine flexdage som minimum skal være på arbejde, har alle åbne- og lukkedage. Samtidig må man også kun tjene tre dage op på flexen.

Det er et puslespil, erkender Lone Krægpøth, for alle har forskellige ønsker og behov, men de besluttede, at alle fik mindst ét ønske opfyldt.

»Vi har 33 vuggestuebørn fordelt på tre stuer, og jeg tror, ordningen vil være svær at få til at fungere med en mindre institution; der er for få at rykke rundt med«, mener Janne Khan.

De mener, at ordningen kan modvirke udbrændthed og følelsen af at være uden indflydelse. Og den kan give oplevelsen af, at man får en ny arbejdsplads i den gamle.

»Vi er de første og eneste, hvor man har så meget indflydelse, og vi kan se, når vi har haft ansøgere til stillinger, at det har været noget, de har reageret på. Der er også stor interesse for flexordningen på tillidsmandsmøderne«, fortæller Birgitte Rasmussen.

Det vigtigste er, at det kan lade sig gøre. Det kræver tid, siger de tre pædagoger, men det er også en spændende proces at have været med i.