Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Rum for leg
Af Elisabeth Lockert Lange
En indendørs bemandet legeplads i en gammel sporvognsremise på Østerbro er i den grad et besøg værd. Der er legelandskaber, et stort skib, spil, værksteder, café og meget andet. Uanset om man er interesseret i levende (små) hajer, wii spil eller at tumle i hængebroer, så er muligheden der. De tre pædagoger føler ejerskab og ansvar for stedet og det ses i den levende, indbydende og topvedligeholdte remise.
Det myldrer med små børn om benene på os – jeg med blokken, fotografen med linsen. Det er tirsdag, og der er legestue på den indendørs legeplads, Blegdamsremisen, for de helt små børn, og de har deres forældre, bedsteforældre og dagplejere med.
En indendørs legeplads lyder specielt – og det er det også. Det er en gammel sporvognsremise som har været legeplads og tilholdssted for hele byens børn siden 1970. Det er Københavns eneste af slagsen, der er tre pædagoger ansat til at styre det hele – og den er fantastisk. Den er stor, lys og indbydende.
At det er en gammel sporvognsremise er man ikke i tvivl om, når man træder ind af døren – og sådan skal det også være. Netop det at bibeholde præget af det historiske og en gammel remise er helt bevidst.
Legepladsen er opdelt i to store områder – et stort legeområde med legelandskaber, et stort skib ved navn Håbet, foruden en rutsjebane, poolspil, fodboldspil og bordtennis. Og et mere stille område med køkken og café, værksteder med mulighed for at male, lave lerting, save og snedkerere, lege med lego, kigge på fisk og (plastik)slanger, lege med dukkehus og computer.
Hele stedet er blevet renoveret sidste år, så alt står flot og nymalet. I det hele taget er indtrykket at de tre medarbejdere holder stedet til perfektion, der er en dejlig stemning af både ro og liv, børnene kravler, går eller kører (på små scootere) nysgerrige og trygge rundt, og der er rent, lyst og indbydende.
Jan Ørnskov Schmidt har været leder af legepladsen siden år 2000, og han har videreført og udbygget stedet. Han giver os en rundtur og fortæller engageret om stedet og alt hvad han selv, José Christensen og Kirsten Nissen tilbyder de i gennemsnit 80-100 små børn der kommer om formiddagen, og det i gennemsnit samme antal større børn (op til 12 år), som dumper ind efter skoletid. I alt besøger 35.000-40.000 børn den indendørs legeplads om året, både sommer og vinter, og legepladsen prioriterer de små og de store lige højt. Der er åbent hver dag undtagen i weekenden, det er der desværre ikke råd til, selvom om behovet er der.
Træ, ler og maling
Blegdamsremisen ligger på Østerbro, som navnet siger på Blegdamsvej lige ved Trianglen, men børnene kommer fra hele byen. Både de små med egne voksne, og de større som måske tager en fridag fra fritidshjemmet og mødes med kammerater.
”Her mødes de på tværs af skoler og kammerater, det synes vi er vigtigt. Og derudover har vi en fast gruppe børn som kommer her, børn som ikke går på fritidshjem”, siger Jan Ørnskov Schmidt.
Når hele børnehavegrupper ønsker at besøge Blegdamsremisen, skal de booke tid, der er ca. tre måneders ventetid, så det skal gøres i god tid.
Vi går forbi legorummet, allerede godt fyldt op af børn og voksne. Det er et beskyttet rum (kun lukket nederst, hvor man enten skal skridte over – som voksen – eller åbne en lille låge) med legoklodser i alle størrelser fra de helt store (som er i brug denne formiddag) til de ganske små. Det er tydeligt et populært sted for småbørnene.
”Som legepladsansatte laver vi alt selv, lige fra rengøring til vedligeholdelse og indretning. Det giver os et helt særligt tilhørsforhold til stedet. Noget vi giver videre til børnene, så de lærer at passe på tingene”, fortæller han, mens vi går videre til træværkstedet.
Det er ryddeligt og kommer først i brug i eftermiddag. En væg fyldt med udskårne træfigurer viser idéer til de mange ting, som børnene kan vælge at lave der. Næste rum er det kreative sted, her er der maling, pensler og ler til rådighed. I formiddag er det indrettet til pusleplads, så børnenes voksne kan skifte ble på de små.
Legepladsen er åben for alle byens børn mellem 0 og 12 år. De kan bare komme, der er ingen indskrivning eller kontrol.
”Det giver os en meget anden kontakt med både børn og forældre. For begge parter er dette et frirum, og selvom vi har meget kontakt med forældre, er det en helt uformel kontakt. Alligevel har vi mange funktioner i forhold til dem, de bruger os som rådgivere på mange måder. Og vi har nok også børnene tættere på end mange legepladser, fordi det er indendørs.”
Meget stille slanger
Jan Ørnskov Schmidt peger på en grotte med en indgang ”hugget” ud i en klippesten (lavet meget naturtro), det er stedets naturrum med to akvarier og to terrarier. På ”klippen” vokser der planter i hulrum, der kravler edderkopper og al slags andet kryb. Også grotteindgangen har de naturligvis selv lavet.
Jan Ørnskov Schmidt er rigtig god til at skaffe ting alle mulige andre steder fra end Københavns Kommune, og det er nødvendigt med de løbende nedskæringer. Han holder øjnene åbne for muligheder, noget han ser som en del af sin lederfunktion. Fx er fisk og akvarier betalt af tips- og lottomidlerne. Det ene terrarium er befolket med ørkenrotter, det andet med meget stille slanger.
Et computerrum er tomt her til formiddag, men om eftermiddagen er der altid mange børn, som spiller sammen. Det er betalt af integrationsmidler.
”Det bliver brugt meget af de faste børn. Mange tror jo at computerleg ikke er en social aktivitet, men det er det. Herinde kan der være fyldt med børn, som er sammen om det.”
Også en lille samling dukkehuse står til rådighed for de børn som gerne vil det – og det vil både piger og drenge, fortæller han.
Caféen er denne formiddag fyldt med små spisende børn. Maden har de selv med, men kaffe og te kan de lave i køkkenet. Og de tager ejerskab og er gode til at lægge lidt penge for kaffen – penge som går til aktiviteter med børnene.
”Vi er en legeplads, men vi er også meget mere. Det her er også et kultursted.”
Pædagogik
At Jan Ørnskov Schmidt er glad for sit arbejde, det lægger han ikke skjul på. Det er afvekslende og det giver mening.
”Det vi gør her er at vi skaber rum for relationer og venskaber. Og leg selvfølgelig, relationerne opstår gennem legen. Det er et tilbud om meningsgivende aktiviteter, om at opleve og lære sammen med andre. Om at have en god time eller to. Børnene behøver ikke blive bedre til noget, de kan være børn og lege. De har været i skole hele dagen, så her er det uden de store krav, her kan de være med noget lystbetonet i et frirum.”
De tre fastansatte diskuterer deres pædagogik meget, især i forhold til de større børn, hvor de er mere på end med de små, som har deres egne voksne med.
”Vi har her i Blegdamsremisen en værdibaseret pædagogik, det vil sige vi styrer ikke børnene gennem en masse regler om, hvad de ikke må, selvom vi naturligvis har enkelte regler her, men gennem vores værdier og vores kultur.”
Han uddyber: ”Vi fokuserer på det enkelte barn eller gruppen af børn, og de forudsætninger de har. Der kommer mange slags børn her med mange slags behov, så vi indpasser pædagogikken efter deres behov. Nogle har brug for en kraftigere styring end andre, det omstiller vi os efter. Fx kan nogen håndtere en aktivitet før andre i samme alder, og hvis de kan så må de gerne, men hvis de ikke kan eller hærger, så må de ikke. På den måde er det sjovere for både os og børnene at være her.”
Hvem der kommer en given dag, ja det ved de ikke. og det er både dejligt og frustrerende, fortæller han. ”Vi skal hele tiden fornemme behovet, og det synes jeg at vi er gode til. Vi tre arbejder på samme måde, og vi har de samme værdier. Og hvert år skiver vi virksomhedsplan, det er en god proces for os, hvor vi gør os overvejelser om, hvad vi vil med stedet.”
Håbet
Vi går ind i det store aktivitetsrum, et meget charmerende rum, hvor det første der møder én er det store sorte skib, Håbet. Ingen af de små børn har turdet kravle op i det i dag – men om eftermiddagen er det fuldt af børn – og så er støjniveauet også noget højere end nu.
Ved renoveringen blev skibet flyttet lidt ud i rummet, så der kom mere plads og luft, og det gav en bedre sammenhæng med resten. Jan Ørnskov Schmidt har i det hele taget megen ros til renoveringen og de arkitekter som stod for den.
”Hele processen var god. Der blev lyttet til os medarbejdere og vores erfaringer, og arkitekterne forstod at bruge rummets særpræg og videreudvikle på det, berige det. Vi har da også selv deltaget med at male dele af rummet. Vi sætter en ære i at her er pænt og rent, når vi tager imod folk, der er en stor ansvarlighed her.”
En stor elefant pryder den ene væg, den har de fået fra et teater, mens et vægmaleri på en anden væg er malet af en tidligere vikar. Sådan er det hele vejen igennem.
”Jeg trækker på mit eget netværk og tænker i muligheder i forhold til de mennesker, som er omkring os. Når man ikke har penge, må man tænke kreativt.”
Vi iagttager en dreng tage tilløb til at kravle ud i en stor ruse, som er spændt ud mellem to ramper. Han tør ikke. Hans far råber ned til Jan Ørnskov Schmidt om rusen kan holde til ham også. Et bekræftende svar får far forrest med sønnen i hånden til at kravle ud og over til den anden rampe, ind i endnu en ruse for at slutte i en rutsjebane. Om igen – nu har drengen fået blod på tanden.
”Stedet her er udfordrende for børn i alle aldre. Og nu ser vi mange som kommer her med deres børn, som selv gik her engang. Og der er absolut ingen behov for at reklamere for stedet, via mund til mund kommer der rigeligt med børn og forældre, og de er glade for tilbuddet.”
Egentlig kom Jan Ørnskov Schmidt fra specialområdet og havde planer om at vende tilbage, han skulle bare lige have lidt ledererfaring. Men han blev hængende i den helt særlige legepladskultur – i 10 år indtil nu.
Blegdamsremisen Legeplads ligger på Blegdamsvej 132 A, 2100 København Ø. Ring på tlf. 35 26 46 66 og hør mere.
Ny strukturSidste forår blev hele legepladsområdet flyttet fra Børne- og Ungdomsforvaltningen til Teknik- og Miljøforvaltningen. En manøvre som sikkert reddede legepladsernes liv, i og med at de var lukningstruede i årevis hvert eneste år ved budgetlægningen. Men hører de hjemme i Teknik og Miljø? Det kan man være noget usikker på. I hvert fald ligger park og gartnerfunktionen langt fra den indendørs legeplads Blegdamsremisen. En omstrukturering er nu på vej inden for legepladserne. Den betyder at ledelseslaget fjernes på legepladserne, så strukturen der kommer til at ligne andre grupper i forvaltningens. En legeplads uden leder? Man kan frygte at den store ansvarsfølelse og stolthed ved at holde tingene i orden ryger sig en tur, hvis der ingen overordnet ansvarlig er på stedet – og så vil det uvægerligt føre til serviceforringelser. |