Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nye bøger
Alkoholmisbrug og social indsats
Af Anne Breumlund og Inger Bruun Hansen
Kulturelt indlejrede forestillinger, tabuer, berøringsangst og manglende åbenhed om problemet skygger for, at vi både kan og tør se alkoholproblemer, når vi møder dem i hverdagen. Det gælder også for professionelle i social- og sundhedssystemerne.
Misbrugsbehandlingen er siden kommunalreformen placeret i de nye storkommuner. Dette giver mulighed for en mere sammenhængende social indsats fra at alkoholproblemet identifi ceres, ofte i forbindelse med andre sociale problemer, til at der kan tilbydes behandling/ støtte til forandring af misbruget.
Alkoholmisbrug og social indsats er en grundbog, som hviler på et helhedssyn på alkoholproblematikken. Helhedssynet indebærer, at socialarbejderen ikke blot undersøger det umiddelbare problem, henvendelsesårsagen, men foretager en bredere afdækning af problemsammenhænge i borgerens familie- og hverdagsliv, og finder de bedste forklarings- og løsningsmodeller på baggrund af forskellige teoretiske forståelser. Mange faktorer og forhold må medtænkes – også borgerens egen opfattelse inddrages.
Hans Reitzels forlag 256 sider • Pris 298 kr. ISBN: 978-87-4125-388-6
Kunsten at danne mennesker - introduktion til Jean-Jacques Rousseaus pædagogik
Af Lise Søelund
Den schweizisk-franske oplysningsfi losof Jean-Jacques Rousseaus (1712-1778) tanker om børn og opdragelse bliver starten på den moderne pædagogik, vi kender i dag.
Med Rousseau behandles barndommen for første gang indgående systematisk og som selvstændigt fænomen. Barnet opstår, så at sige, som individ. Samtidig rykker Rousseau pædagogen ind som central aktør i opdragelsen af barnet.
Selv om Jean-Jacques Rousseaus pædagogik udspringer af den franske oplysningstid, leverer hans antagelser om barnets natur stadig stærke referencer frem til vore dages pædagogiske teori og diskussion. Som sådan forbliver Rousseaus forståelse af barndom og barnets natur vedkommende og aktuel.
I Kunsten at danne mennesker følger vi trin for trin fi losoffens idéer om børneopdragelse, dannelse og uddannelse. Bogen kan læses som almindelig introduktion eller af studerende ved de pædagogiske uddannelser, som ønsker at beskæftige sige mere indgående med Rousseaus
Viasystime.dk 103 sider • Pris 137,50 ISBN: 978-87-9083-368-8
Styrk barnets tilknytning - Rødder og vinger til adoptiv- og plejebørn
Af Kim S. Golding
Styrk barnets tilknytning er en vejledning for pleje- og adoptivforældre og andre, der tager sig af børn med utrygge tilknytningsrelationer. Bogen kombinerer forældres førstehåndserfaringer med professionelles viden og tilbyder en ramme for forældreskabet i form af praksisorienterede redskaber.
Formålet er at give forældre og professionelle en større forståelse for, hvad der ligger til grund for tilknytningsvanskelighederne, samt hvad der skal til for, at barnet slår rod i familien, får et sikkert livsfundament og udvikler styrke til at frigøre sig fra den sikre familiebase.
Bogen giver en faglig og lettilgængelig oversigt over tilknytningsteori og giver desuden nyttige værktøjer. Fremstillingen levendegøres af fire gennemgående casehistorier. Vi følger Katrine, Selma, Marcus og Lucas i samspil med deres pleje- eller adoptivfamilier, fra de ankommer til deres nye familier i 3-6-årsalderen og indtil teenageårene.
Bogen henvender sig til adoptiv- og plejeforældre, professionelle inden for det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område mf.
Dansk psykologisk forlag 333 sider • Pris 378 kr. ISBN: 978-87-7706-581-1
Kaj og Andreas kogebog
Af Katrine Klinken
Kaj og Andrea er lidt kræsne, men nu skal de prøve noget andet end popkorn og fuglefrø. Kaj og Andreas kogebog er en samling nemme og sunde opskrifter til alle, der har lyst til at have det dejligt i køkkenet med en lille størrelse.
Mange børn kender det. De vil helst bare have deres yndlingsspise og ingen anden mad. Der må tricks til for at få den sunde mad ned i deres maver. Gode retter for eksempel.
Katrine Klinken er kogebogsforfatter og har skrevet masser af kogebøger for børn, men kan hun få Kaj til at spise ristaffel, grillede pølser og anden mad, selv kræsenmunde elsker? Ja, det kan hun.
Kaj og Andrea sviner og pjasker og bager og koger og har rigtig, rigtig travlt i køkkenet. De hygger sig, mens de laver maden, og når de spiser den. Bogen består af en samling nemme opskrifter på mad, som børn godt kan lide at spise, og som de kan være med til at lave. Her er opskrifter på hverdagsretter, men også retter, som knytter sig til forskellige årstider og begivenheder som halloween, jul, påske og fødselsdag.
Forlaget Carlsen 72 sider • Pris 149,95 kr. ISBN: 978-87-1142-915-0
Kreativitetskommunikation -et strategisk innovationsværktøj
Af Ditte Nielsen og Pernille Basballe
Kreativitet er samfundets drivkraft og derfor også det parameter, virksomheder skal leve af nu og i fremtiden. Alle er potentielt kreative, så det handler om at fremkalde og dyrke det kreative hos enhver medarbejder. Der eksisterer teorier om, hvordan organisationer skal kommunikere om forandringer, og hvordan de skal kommunikere om kriser.
Men hvordan kan organisationen kommunikere således, at medarbejderne bliver mere kreative? Og hvordan kan det skabe innovation til gavn for organisationen? Derfor har forfatterne udviklet en ny teori kaldet kreativitetskommunikation. Kreativitetskommunikation er nyt strategisk ledelses- og innovationsværktøj, som guider dig gennem fem trin fra den første erkendelse af behovet for kreativitet til måling af kreativitetskommunikationens effekt.
Bogen guider dig gennem kreativitetskommunikations femtrinsmodel fra den første erkendelse af behovet for kreativitet til måling af kreativitetskommunikationens effekt, så du kan sikre en effektiv innovationsproces.
Hans Reitzels Forlag 232 sider • Pris 242 kr. ISBN: 978-87-412-5395-4
Børns fortællinger - den integrerende baggrund i en narrativ og anerkendende pædagogik
Af Vicki June Sieling
Narrativ og anerkendende pædagogik har i de senere år fået stor opmærksomhed i mange pædagogiske kredse, men det kan være svært at omsætte de gode intentioner om en anerkendende holdning til praksis.
Børns fortællinger beskriver, med afsæt i den pædagogiske retning ”Den Integrerende Baggrund”, hvordan man kan arbejde med narrativitet og anerkendelse i pædagogisk praksis. Den Integrerende Baggrund er inspireret af systemisk teori og sigter mod at skabe en inkluderende og integrerende pædagogik, hvor det enkelte barns fortælling og dennes betydning integreres i børnegruppens fælles fortællinger, lege og aktiviteter.
Bogen handler om ”det lige møde”, hvor børn og voksne handler sammen i en ligeværdig situation. Barnet udvikler med den voksnes hjælp erkendelser om sig selv og verden gennem fortællinger. Dette dokumenteres i form af plancher, i ”barnets bog” m.v., som den voksne bruger til at følge op på og støtte det enkelte barns engagement og kompetence.
Hans Reitzels Forlag 182 sider • Pris 249 kr. ISBN: 978-87-412-5425-8
Kreative børn-inspiration til kreative processer med børn fra 2 til 10 År
Af Lone Ørnø
”At træde ind i en daginstitution, hvor der arbejdes kreativt, og hvor børnenes processer udstilles, giver en helt speciel følelse. Som pædagog ser jeg med én slags øjne. Jeg tænker over, hvad tanken med projektet var, hvilke materialer der er brugt, og hvordan projektet er udstillet og dokumenteret, samtidig med at jeg mærker stolthed over, hvad vi pædagoger kan opnå med ”vores” børn. Som mor varmer det mit hjerte, når de i mine sønners institution laver noget med børnene, som giver mig et synligt indblik i deres børnehaveliv” Lone Ørnø
Bogen er en inspirationsbog fra én pædagog til andre pædagoger. Den indeholder en lang række idéer til kreative aktiviteter og forløb med maling, tegning og skulptur, som alle beskrives ud fra overskrifterne:
• Antal børn/aldersgruppe
• Materialer/indkøb
• Planlægning/forberedelse
• Processen/pædagogens rolle
Dafolo 127 sider Pris 264,00 ekskl. moms ISBN: 978-87-7281-511-4
Musen siger muh - aktive remser og sproglege med de mindste
Af Lotte Salling
I bogen får de yngste børn mulighed for at være med i oplæsningen ved at pege, svare på spørgsmål og snakke om billederne. Bogen indeholder ti aktive historier, som hver især byder på en eller anden form for sproglig udfordring, som formidles gennem oplæseren. Aktiviteterne er lette at gå til, da hver tekst indledes med en kort forklaring og en beskrivelse af, hvad børn og voksne hver især skal gøre og sige. Siger musen muh? Prøv at spørge børnene!
Lotte Salling er uddannet bevægelses- og afspændingspædagog og er forfatter til en lang række bøger med fokus på rim, remser, dialogisk læsning og sprogstimulering, blandt andet ’Leg sproget frem’, ’Spring sproget frem’, ’Aktive fortællinger, rim og remser’ og ’Dialogisk læsning – hvordan?’.
Hun har siden 1992 undervist børn og unge i rytmik og bevægelse, lavet sprogprojekter med børn og arbejdet som foredragsholder for pædagoger og forældre om børn og sprog.