Det handler om samarbejde

Af Elisabeth Lockert Lange

Exitprogram fra kriminelle bander, væresteder for unge over 18 år, socialrådgivere på skoler. Der er søsat adskillige kriminalitetsforebyggende projekter gennem initiativet Sikker By. Nu gælder det et endnu bedre tværfagligt og tværsektorielt samarbejde. Og ikke mindst at medarbejdernes synsvinkel, erfaringer og gode idéer kommer til udtryk og bliver inddraget i arbejdet.

Der gøres en kæmpe indsats af LFS’ medlemmer hver dag, de er afgørende for byen, de udgør kernedriften for Københavns børn og unge.”

Ordene er Lea Brylds, kontorchef i Center for Sikker By. Og en sikker by er helt afhængig af kernedriften, det vil sige ikke mindst pædagoger og lærere, som gør børn og unge så ressourcestærke at de holder sig væk fra kriminalitet og bander. Og en sikker og tryg by er hvad København ønsker at være, i endnu højere grad end den allerede er.

København er nemlig allerede en forholdsvis tryg og sikker by, men bilafbrændinger, skud og bandeopgør i 2008 satte gang i den kriminalitetsforebyggende dagsorden. Men på det tidspunkt var indsatsen ikke forankret i en organisation. Det ændrede sig med overborgmester Frank Jensen, som i sin valgkamp lovede bedre koordinering af initiativer og indsatser. Han ønskede en afdeling under sig, som kunne koordinere og give retning på arbejdet, og derefter måle på hvad der virker.

En sådan blev Center for Sikker By, som blev etableret i januar 2010. Tidligere politichef Per Larsen blev særlig rådgiver og Lea Bryld leder af centret, som også omfatter lokaludvalgene, da de opererer tæt på borgerne og kan tage dagsordenen op i lokalområderne.

”Denne kernedrift, dette arbejde som er ekstremt vigtigt, i daginstitutioner, klubber, skoler etc., det skal styrkes bedst muligt. Og det er vigtigt at se på hvordan vi gør det, uden at det nødvendigvis betyder flere ressourcer. Meget kan gøres via samarbejde, tværfagligt og tværsektorielt, mellem SSP, klubber, boligforeninger osv.”

Det samarbejde eksisterer allerede nu og er et ”flot samarbejde i hverdagen”, som hun siger.

”Der er ikke børn som i stor stil tabes her i byen. Kritiske episoder viser netop at vi hurtigt kan sætte os sammen og se på hvad der skal gøres. Ofte i SSP-regi (skole, socialforvaltning, politi). Og dette store arbejde med at passe på de udsatte børn og unge i byen skal alle have anerkendelse og værdsættes for.”

Godt på vej

Men når det er sagt, så er der jo altid plads til forbedringer. Og de forbedringer er det vigtigt at samarbejde med de faglige organisationer om.

”Her har LFS stillet sig i spidsen, og det gør det muligt at knytte denne dagsorden endnu tættere på. Vores dialog om hvordan det bliver endnu bedre er sat i gang”, siger Lea Bryld.

Lige hvor det eventuelt kniber med samarbejdet, kan være svært at vide. Derfor er medarbejdernes synsvinkel så vigtig at få med, og netop dette, at medarbejdernes stemme og erfaringer skal høres, er det næste skridt i arbejdet.

”Medarbejderne spørger med rette, hvad betyder Sikker By for mig, for vi mangler at rulle det ud. Og det reelle indhold i det gøres jo af dem, der arbejder med det derude, så det er vigtigt at de også kender de politiske ønsker og mål og ved at deres indsats tages alvorligt og værdsættes på Rådhuset.”

Lea Bryld, som selv er københavner, vurderer at ”vi er godt på vej”. Fx faldt anmeldelser for vold med syv pct. fra 2009 til 2010. I det hele taget viser et tryghedsindeks en svagt stigende tryghed i 2010.

”Derfor er det så ærgerligt med skyderierne nu. Det gør mange utrygge, og vi bliver nervøse for vores børn og unge. Det støder mod alt vi står for, og det opleves ubegribeligt. Det skal tages rigtig alvorligt. Samtidig kan vi i kommunen være stolte af at vi har så få unge under 18 år, som er involveret i kriminalitet. Og det skyldes i høj grad klubber og institutioner, som bliver bedre til at løfte opgaven og se når de unge der falder igennem. Men samarbejdet skal styrkes endnu mere, og alle skal tage ansvar for at gøre det nødvendige og ikke være berøringsangst over for de unge, som er på vej ud i noget kriminalitet.”

Lea Bryld taler om et ”missing link” mellem de unge under 18 år og dem over. Det kræver en særlig indsats, for det er tydeligt at nogle af de unge ikke er stærke nok til at blive ”sluppet”, som hun siger. Derfor har Sikker By sat et særligt fokus på de over 18 årige med centre eller væresteder, hvor de får hjælp og vejledning.

”Det er ressourcekrævende men nødvendigt. For vi har 200 til 300 kriminalitetstruede unge med behov for en særlig indsats. Nogle af dem er tæt knyttet til kriminalitet og bandemiljøer. Ud over værestederne har vi et exitprogram, det vil sige et tilbud til at hjælpe de unge ud af bandekriminalitet. Og vi har et projekt Den korte snor, hvor 52 unge mandsopdækkes.”

Der er også Hotspotterne rundt om i byen, der er det sociale arbejde i de udsatte boligområder og socialrådgiverne på skolerne som eksempler på tiltag, der har effekt.

”Hvad skaber kriminaliteten, hvorfor ender disse unge i et bander, hvornår beslutter de sig for at træde ud? Der er ikke meget forskning på området. Og viden og effektmåling er vigtig, så vi ved hvor vi skal sætte ind, og om ressourcerne kan bruges bedre.”

Bred dagsorden

Nu vil Sikker By længere ud med den kriminalitetsforebyggende dagsorden, først og fremmest ud til medarbejderne. Høre deres synsvinkel på det nødvendige arbejde, og i samarbejde med dem og de faglige organisationer sætte en fælles dagsorden.

”Vi skal have inspiration fra dem, høre om de muligheder og barrierer de oplever. Og de skal vide og føle at de er en vigtig brik i indsatsen. Vi har jo en fælles dagsorden i dette arbejde, medarbejdere og arbejdsgiver. Det er ikke medarbejdernes ansvar at sikre koordineringen af arbejdet, det er et ledelsesansvar. Men medarbejderne har ansvar for at hjælpe hinanden med at passe på at de unge ikke kommer i klemme eller falder mellem flere stole. Og det fælles ansvar er det vigtigt at vi alle italesætter”, fremhæver Lea Bryld.

Samarbejdet skal bredes ud og samtidig gøres endnu tættere. Mellemsektorielt og tværfagligt. Mellem faggrupper,forvaltninger, med boligforeninger, bydele, og mellem stat og kommune.

”Dette er jo ikke kun en københavnsk dagsorden. Skyderierne kunne være sket mange andre steder end i København, så det er også en national dagsorden.”

I København har indsatsen og Sikker By fuld politisk opbakning. Uanset Københavns særlige forvaltningsopbygning så står alle politiske partier side om side i dette tiltag, og det mærker de som står for det.

”Fordi det politisk er så klar en opbakning, så fungerer denne dagsorden og samarbejdet ret godt på kryds og tværs mellem forvaltningerne, og det er vigtigt for at vi kan handle hurtigt i dagligdagen”, siger hun.

Netop nu er Center for Sikker By selv i gang med en undersøgelse af hvilke samarbejdskonstellationer, der fungerer særlig godt. Der analyseres på 20-25 konstellationer af samarbejde ud over ens egen faggruppe. Det vil give et godt overblik over, hvor der kan sættes ind, for som hun siger, så kan de fem mennesker der står for arbejdet på Rådhuset ikke koordinere hele arbejdet.

”Det går fremad, men det er en lang sej kamp, som vi ikke kan løse fra den ene dag til den anden.”