Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nye bøger
DISSOCIATIONSFÆNOMENER
Af Susan Hart
For mennesker, der ikke kan overvinde traumer, vil fortidens tyranni farve deres oplevelser, så nutiden synes glædesløs. Samtidig vil det forhindre dem i at være opmærksomme på både nye og velkendte situationer, der kan give ro og velbehag. Traumatisk dissociation er en sådan manglende evne til at kunne hele efter et psykisk traume.
Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD) blev i 1980’erne integreret i det etablerede diagnosesystem, og begrebet dissociation har siden vundet indpas i psykologiske og psykiatriske kredse, hvor man diskuterer de alvorlige traumers betydning for menneskets helbred såvel fysisk som psykisk.
Forskningen i traumer og PTSD har medført en større forståelse for de skadevirkninger, traumatiske begivenheder kan få på alle niveauer i nervesystemet. Forskning i betydningen af voldelige overgreb mod børn har samtidig medført en større forståelse for, hvor tæt tilknytningstraumer kan være relateret til alvorlige tilknytningsforstyrrelser, og ligeledes en forståelse for de alvorlige konsekvenser, disse har for personlighedsudviklingen.
Bogen henvender sig til psykologer, psykiatere og andre, der i deres arbejde møder traumatiserede mennesker.
Hans Reitzels Forlag • 452 sider • Pris 398 kr. ISBN: 978-87-4125-392-3
CASES I ARBEJDET MED PÆDAGOGISK UDVIKLING
Af Brian Degn Mårtensson
Denne bog beskriver, hvordan man som samlet faggruppe, team eller refl ekterende enkeltperson med fordel kan tage udgangspunkt i konkrete cases for at fremme en ønsket udvikling i skole eller institution.
Bogen indeholder to dele, hvor første del, ”Refl eksion, teori og metode”, handler om forandringsprocesser generelt og om målfastsættelse, evaluering og dokumentation i daginstitution og skole. Desuden gives et rids af disse pædagogiske institutioners rolle i samfundet historisk og aktuelt. Bogens centrale del, ”Casearbejdet i praksis”, indeholder en lang række konkrete og meget genkendelige cases fra den pædagogiske hverdag. Heri indkredses en række typiske dilemmaer, som de fl este pædagoger eller lærere vil kunne komme til at opleve i deres arbejde. Casene er samlet i temaer, og hver case afsluttes med nogle arbejdsspørgsmål, der lægger op til fælles eller individuel refl eksion over og diskussion om centrale problemstillinger i den pædagogiske udviklingsproces. Bagest i bogen fi ndes en liste med ordforklaringer samt skemaer til brug i praksis. Cases i arbejdet med pædagogisk udvikling er tænkt som et praksisredskab i det pædagogiske arbejde på skoler og i institutioner. Den vil desuden kunne benyttes på de pædagogiske uddannelser og videreuddannelseskurser for praktikere og kommunalt ansatte på børneungeområdet.
Hans Reitzels Forlag • 152 sider • Pris168 kr. ISBN: 978-87-4125-460-9
KOMMUNIKATION SKABER DIN ORGANISATION
Af Heidi Hansen
Kommunikation i organisationer er formålskommunikation. Formålet kan være at lede og styre, regulere, overtale, informere, motivere videndele, brande m.m.
Organisationskommunikation som begreb dækker over mange forskellige discipliner som fx, intern kommunikation, krisekommunikation, værdikommunikation, storytelling og public relations m.m.
I bogen gribes der fat i de mest grundlæggende og centrale aspekter af organisationskommunikation. Bogen introducerer den grundlæggende teori og mange praktiske eksempler bruges til at vise, hvordan opgaver kan gribes an.
Målgruppen er studerende på bachelor- og diplomuddannelser, KVU uddannelser og efteruddannelseskurser. Bogen kan også læses af praktikere, der ønsker at sætte sig ind i det specifi kke emne.
Hans Reitzels Forlag • 334 sider • Pris 298 kr. ISBN: 978-87-4125-420-3
MOTIVATION -
den overraskende sandhed om hvad der motivere os
Af Daniel H. Pink
Hemmeligheden bag høj ydeevne og tilfredsstillelse – både på arbejdet, i undervisningsinstitutionerne og i hjemmet – er et dybt forankret menneskeligt behov for selv at styre vores liv, for at lære og skabe nye ting og gøre noget godt for os selv og vores verden.
I bogen undersøger forfatteren den sande motivations tre elementer – autonomi, mestring og formål – og giver kloge og overraskende teknikker til at sætte dem i gang med. Undervejs tager han os med til fi rmaer, der bruger disse nye tilgange til motivation, og præsenterer os for de videnskabsfolk og iværksættere, der viser os en dristig ny vej fremad.