Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Debat
Indførelse af ”Klynge/netværksledelse” i København
Sidste år indledte BUF en storstilet omstrukturering på børne- og ungeområdet. LFS gik med for at få størst mulig indflydelse. Begrundelsen var, at forvaltningen de sidste år har skubbet en gæld foran sig, og at man en gang for alle ville af med gælden, så institutioner og skoler ikke hvert eneste år skal ud med grønthøsteren.
Oplægget lagde op til store besparelser, der kunne løse de økonomiske problemer, og der ud over har BUF iværksat en række foranstaltninger, der skal sikre at budgetterne fremover bygger på bedre prognoser for børnetallet osv.
Nu, hvor omstruktureringerne og klyngerne er implementeret kan det være interessant at sammenligne, hvad der var lagt op til i planerne, og hvad der reelt er kommet ud af de gode intentioner. Noget af det kan læses her:
Hvad ønskede man/Hvad fik vi?
76 kommunale klynger og 46 selvejende klynger/netværk
- 78 kommunale klynger og et antal selvejende netværk.
Størrelse 350 – 400 børn pr. klynge
- Gennemsnittet for de kommunale er 445 børn, dog er nogle klynger nede på ca. 250 børn og andre over 600 børn.
Geografisk nærhedsprincip
- Den geografiske nærhed bliver betegnet som 100 pct., dog er der flere kilometer imellem nogle enheder i klyngerne.
En rimelig 0 – 13 års fordeling i klyngerne
- Aldersfordelingen udgør 48 pct. for de kommunale.
Mangfoldighed i klyngen
- Mangfoldighed bliver beskrevet som, hvor mange enheder klyngen består af, f.eks. to og op til syv enheder. Den snak, der har været omkring bevarelsen af de enkelte enheders forskelligheder, er ikke nævnt.
Adskille administration og pædagogik i klyngen - Ansættelse af en klyngeleder med overordnet ansvar for administration, økonomi, pædagogik, personale og strategi, samt en enhedsleder (daglig pædagogisk leder) med personaleansvar for egen enhed.
Besparelse på administrationen / ledelsestiden og ikke på børnetiden
- Fjernelse af souschefbegrebet og overførelse af fem administrationstimer fra disse, samt 11 administrationstimer for de gamle lederstillinger i hver enhed. Disse timer overføres til klyngelederen og kontormedarbejdere i klyngen. En sådan handling koster i gennemsnit pr. klynge 1 mio. kr., som skal tages af klyngens budget, hvilket vil sige, at det ikke kun er fem souscheftimer, som forsvinder, men stort set hele stillingen, altså også børnetiden.
Ny budgetmodel
- Der blev udarbejdet en ny budgetmodel, først tre forslag, som blev sendt til høring, hvorefter man lavede et 4. forslag som blev gennemført. Dette forslag fjernede grundbeløbet på ca. 360.000,- kr. og indførte et nyt på 140.000,- kr. pr. hus i enheden, samtidig fjernede man kompensationsordningen til flere bygninger. Resten af modellen byggede på pladsprisen. For at tilgodese de mindre enheder lavede man en 5 pct. underskudsgrænse.
Besparelse på 40 mio. kr. i 2011, yderligere 20 mio. kr. i 2012 og 2013
- Den forventede besparelse ved klyngedannelsen var sat til 40 mio. kr. (46,8 mio. kr.) i 2011, men blev udvidet så man tog hele besparelsen på 80 mio. kr. (93,6 mio. kr.). Derudover tog man 15.7 mio. kr. til strukturel tilpasning og 5 mio. kr. til sociale kompensationer, i alt 114,3 mio. kr. De 67,5 mio. kr. bliver ført tilbage i 2011. Man indførte ligeledes en 5 pct. grænse, som skulle sikre, at den enkelte enhed højst skulle spare 5 pct. af deres budget,(denne sikring viser sig nu stort set kun at berøre de selvejende, da man for de kommunale tager udgangspunkt i hele klyngens budget og ikke den enkelte enhed i klyngen), ordningen berører ca. 158 enheder, (små enheder på under tre grupper.),14,3 pct. af byens børn. Finansieringen af beløbet over 5 pct., tages fra de 15,7 mio. kr. (strukturel tilpasning). De ekstra 40 mio. kr. (46,8 mio. kr.) i 2011 og 20 mio. kr. (23,4 mio. kr.) i 2012, skal bruges til indfasning af budgetmodellen, herunder omstrukturering af personale mv. f.eks. dækning af tjenestemænds og enhedslederes merforbrug.
Tallene i parentes opstår grundet ændringer i indtægterne fra forældrebetalingen, derfor er den reelle besparelse 93,6 mio. kr. og ikke 80 mio. kr.
Ny lønaftale
- I forbindelse med de nye stillingsbetegnelser blev der lavet en ny lønaftale for henholdsvis ”klyngeledere” og ”enhedsledere”
Aftalen indebar at klyngelederne fik i gennemsnit en lønforhøjelse på 100.000, kr. og enhedslederne fik en generel lønnedgang. Pengene blev taget af de 1,25 pct., som var afsat til ”Ny løn” og ved fremover at fjerne enhedslederne fra de små enheder og udskifte dem med afdelingsledere.
Over/underskud i de nydannede klynger.
- Ledernes Faglige Klub har flere gange påpeget urimeligheden i at nogle ”klynger” startede op med store underskud og som de institutioner som havde overholdt deres budget skulle være med til at dække.
Indførelsen af den nye budgetmodel samt finansieringen af klyngeleder/kontorhold medfører en udskrivning omkring 1,5 - 2 mil. pr. klynge, afhængig af hvor mange enheder den indeholder.
Hvis der så også er et underskud som skal nedbringes, skal der nedlægges nogle stillinger.
Hvilken betydning har det for de kommunale kontra de selvejende samt KK FO’erne
- Hvordan berørte det området set med kommunale/selvejendes øjne?
Alle blev ramt af budgetmodellen, dog kan man sige på grund af 5 pct. underskudsgrænsen, får de selvejende institutioner flere penge tilbage, da antallet af små institutioner er væsentligt større.
Da de selvejende stort set ikke har valgt klyngemodellen, skal de enkelte enheder ikke betale for en klyngeleder, og da de i forvejen har kontorhjælp via deres paraplyorganisationer, som er betalt af kommunen, behøver de ikke denne ydelse. Derved sparer de ca. 1 mio. kr. Så fremtidens normeringer må siges at være bedre på de selvejende. Det samme gør sig gældende for de københavnske KKFO’er.
LFS spillede en meget aktiv rolle i indførelsen af klynger, hvilket førte til en heftig debat blandt medlemmerne. Især fjernelsen af souschefstillingerne var der mange, der ikke forstod, da det er sjældent at opleve en fagforening ligefrem vælger at medvirke til fyring af deres medlemmer.
Fik LFS så den strukturændring, som de støttede og tog medansvar for og som blev fremført som en ren administrativ omlægning/besparelse, som ikke gik ud over kerneydelsen, timerne på gulvet, og skabte bæredygtige institutioner for fremtiden.
Dette vil tiden vise, men at der ikke fjernes timer fra børnearbejdet, er svært at se, da de fleste institutioner mister minimum hele souschefstillingen og ikke kun de fem administrationstimer.