Småt nyt

Familie og lærere kan hjælpe ADHD -børn

Børn med ADHD får en bedre hverdag og bedre vilkår senere i livet ved, at deres forældre og skolelærere bliver trænet i at håndtere deres handicap og give dem bedre rammer.

Kombineret med medicinsk behandling giver det gode resultater, viser en ny rapport fra SFI, som samler viden om indsatser mod ADHD. Et forsigtigt skøn viser, at omkring fire pct. af alle børn har ADHD, og at ca. halvdelen fortsat har det som voksne. Men mange voksne med ADHD er aldrig blevet diagnosticerede som børn. Rapporten viser dokumentation for at kombinerede indsatser med medicin og adfærdsterapi virker både over for børn og for voksne med ADHD.

Børn med ADHD kan blive hjulpet ved, at man ændrer deres sociale omgivelser. Hvis deres forældre og skolelærere er opmærksomme på, hvordan de agerer over for børnene og støtter dem, kan det hjælpe børnene til at fungere sammen med andre. Det fremmer venskaber og har stor betydning for livskvaliteten for barnet og familien - også på lang sigt.

Rapporten ADHD-indsatser. En forskningsoversigt fra SFI kan downloades på www.sfi.dk

De ældste arbejdsskader kan nu anerkendes

Folketinget har netop besluttet, at den generelle forældelsesfrist på 30 år ikke skal gælde for erhvervssygdomme. Det betyder, at Arbejdsskadestyrelsen nu også får mulighed for at anerkende de erhvervssygdomme, som først viser sig mange år efter, at man har været udsat for en særlig belastning på sit arbejde.

Med forældelsesfristen på 30 år, som trådte i kraft 1. januar i år, ville der være mennesker, som mistede deres erstatning, blot fordi deres sygdom var mere end 30 år om at udvikle sig. Problemet var især tydeligt for de sager, der handler om lungehindekræft. Sygdommen skyldes asbest i lungerne, og bryder først ud mange år efter, at den enkelte har været udsat for asbest. Men det problem er man ude over nu.

Mobning skal forebygges

Mobning på arbejdspladsen har negative konsekvenser, ikke alene for den enkelte, men for arbejdspladsen som helhed. For alle arbejdspladser er det vigtigt at implementere en anti-mobningspolitik, som fokuserer på primær, sekundær og tertiær forebyggelse på både ledelses-, team- og individniveau. Det konkluderer forskerne bag den første nordiske rapport om emnet skrevet på baggrund af peer-reviewede artikler.

Konsekvenserne er bl.a. depression, udbrændthed, angst, uro og nervøsitet. Desuden kan der være følelser af skyld, skam og ringe selvværd. Fysisk kan konsekvenser være hjerte-kar-sygdomme og fibromyalgi. Og desværre overholdes den lovgivning om mobning på arbejdspladsen, som rent faktisk er der, ikke altid af hverken arbejdsgivere eller sundheds- og sikkerhedsmyndigheder. Derfor skal der forebygges. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har været projektleder på projektet, hvis resultater State of the art report on bullying at the workplace in the Nordic countries kan downloades på www.arbejdsmiljoforskning.dk

Mål for pædagogik

Nye landsdækkende mål for det pædagogiske arbejde i landets daginstitutioner. Regeringens forslag vækker ikke ligefrem begejstring i pædagogisk sektor i FOA. Endnu mere overflødig dokumentation, kontrol og mistillid til fagligheden lurer i forslaget. Ikke det, der er brug for i en periode med massive besparelser.

Atter stilstand i arbejdsløsheden

I marts 2011 var den sæsonkorrigerede bruttoarbejdsløshed stort set uændret på 162.400 fuldtidspersoner. Dermed svarer arbejdsløsheden til 5,9 pct. af arbejdsstyrken. Antallet af arbejdsløse har været relativt stabilt det sidste års tid, dog er de underliggende tendenser, at arbejdsløsheden blandt mænd falder, mens den stiger blandt kvinder.

Kvaliteten i dagplejen under pres

Landets dagplejepædagoger fører i gennemsnit tilsyn med næsten 80 dagplejebørn og 23 dagplejere. Men det er jo dagplejepædagogerne, der med sin sparring til landets dagplejere garanterer for den pædagogiske kvalitet i den kommunale dagpleje. Så kommunerne går dermed på kompromis med kvaliteten i dagplejen, mener FOA, der anbefaler et loft på max 50 børn pr. dagplejepædagog.

I dag findes der ingen regler for, hvor mange dagplejere og børn, som dagplejepædagogerne må føre tilsyn hos. Men FOA anbefaler, der indføres et loft på max 12 dagplejere pr. dagplejepædagog. Det svarer omtrent til det antal, der blev anbefalet i den sidste vejledning, der fandtes på området.

Der er store variationer i, hvor mange børn hver enkelt dagplejepædagog er tilknyttet. Et af de groveste eksempler, som FOA er bekendt med, stammer fra Herning Kommune. Her skal hver dagplejepædagog føre tilsyn hos mere end 50 dagplejere. Det svarer til 175 børn pr. dagplejepædagog.

På en nyligt overståede dagplejekonference, samlede FOA 600 dagplejere og dagplejepædagoger til en debat om kvaliteten i dagplejen, foruden dagplejepædagogernes rolle og arbejdsvilkår.

60.000 børn mellem 0-2 år passes hver dag i den kommunale dagpleje.

Forløb for sindslidende

Når en psykisk syg dansker har brug for støtte og behandling, er der flere myndigheder, som skal koordinere hjælpen til ham. For mens psykiatrisk behandling og indlæggelse er regionernes ansvar, er den sociale støtte i hjemmet kommunernes. Den administrative grænse kan skabe vanskeligheder, hvor borgeren falder mellem to stole. Et nyt projekt skal hjælpe en række kommuner og regioner til at skabe smidigere behandlings- og støtteforløb for sindslidende danskere. Det er Region Midtjylland og Region Syddanmark, der bliver rammen om de seks projekter, der skal afprøve nye modeller og metoder, der giver bedre forløb for brugerne og et mere effektivt samarbejde for de professionelle.

Målgrupperne er både børn, unge og voksne sindslidende, og de enkelte forløb skal følges og måles, så de indhøstede erfaringer kan bruges af andre kommuner og regioner.

"Man føler sig lidt som et andenrangsmenneske"

"Jeg kan godt føle mig lidt som et B-menneske, når jeg står udenfor en restaurant og skal have en smøg - hold kæft, hvor ville det være rart at være fri for det, ik? Man føler sig sådan lidt narkomanagtig og lidt anderangsmenneske."

Sådan siger en kvinde, der er bruger af et socialpsykiatrisk aktivitets- og værested. Hun er et af de 25 mennesker med sindslidelser, der er interviewet i rapporten Når røgsløret forsvinder.

Rapporten følger op på en spørgeskemaundersøgelse om rygning og socialt udsatte, som Røgfrihed for alle gennemførte sidste år blandt mere end 1000 ledere, medarbejdere og socialt udsatte borgere i væresteder, bosteder mv. Undersøgelsen viste kort fortalt, at stofbrugere, sindslidende og hjemløse gerne vil have hjælp til at kvitte smøgerne. Men at de steder, hvor de kommer i det daglige, ikke altid understøtter deres ønske om at blive røgfri. Men det giver god mening at give tilbud om rygestop på væresteder og andre sociale tilbud.

61 pct. af de godt 600 socialt udsatte, der deltog i Røgfrihed for alles undersøgelse fra 2010, ryger. I en undersøgelse fra Rådet for Socialt Udsatte fra 2007 var tallet oppe på 87 pct. Til sammenligning ryger 21 pct. af den danske befolkning.

Rygning er den væsentligste årsag til, at socialt udsatte generelt dør 10 år tidligere end andre. En helt ny nordisk undersøgelse viser, at psykisk syge dør mellem 15 og 20 år tidligere. Læs mere på www.rogfrihed.dk(link er ikke længere aktivt, red.)

Den koordinerende kontaktperson skaber tillid

Borgere med sindslidelse lander ofte mellem to stole i overgangen mellem behandlingspsykiatrien og den kommunale socialpsykiatri. Projektet Den Koordinerende Kontaktperson er etableret for at sikre en blødere landing.

For borgere med sindslidelser er overgangen fra indlæggelse og til en stabil hverdag en vanskelig størrelse. Betaling af husleje, daglige indkøb i supermarkedet, et nyt job og den evige rengøring er udfordringer, som borgerne kan have svært ved at tackle. Samtidig kræver overgangen kontakt til mange forskellige myndigheder, og det er svært at navigere i systemet.

Og det er her den koordinerende kontaktperson kommer ind i billedet. Den vigtigste opgave er at hjælpe borgeren videre i livet og koordinerer samarbejdet på tværs af myndigheder. Den koordinerende kontaktperson er det ansigt på systemet, der kan gøre forskellen, så borgerne oplever at der bliver taget hånd om mange aspekter i forbindelse med overgangen til en selvstændig hverdag. Den koordinerende kontaktperson er et treårigt projekt, der har kørt siden 2010. Projektet finansieres gennem satspuljemidlerne. Projektet er i samarbejde med Socialt Udviklingscenter SUS. Læs mere på www.kk.dk og www.sus.dk