Dagplejen

I børnehøjde

Af Elisabeth Lockert Lange

De er ikke de eneste af slagsen, men helt almindeligt er det nu ikke. Altså at både mand og kone er dagplejere. I et hus i Hvidovre fungerer det aldeles glimrende. Og fordele ved det er der nok af, fortæller dagplejeparret.

Jeg stopper ved det mest charmerende hus på vejen, jep, her er det. Åbner den forsvarligt lukkede låge og der er de, midt i det grønne, to dagplejere, gift med hinanden, og ”deres” seks dagplejebørn (som i dag er fem, da den ene er hentet tidligt i dag).

De små, som er fra lidt under et år til lige under tre år sidder omkring et par hyggelige små borde. Jeg kommer lige til børnenes frokost, og de vinker til mig men er mest optaget af deres mad, som de selv vælger fra et fad, som de to dagplejere byder rundt.

Vi er i Hvidovre, og de to dagplejere hedder Karin Visborg Andersen og Thomas Jensen.

Hun har været dagplejer fra 2006. I sidste omgang, for hun var også dagplejer i et par år otte år tidligere. Desuden har hun været køkkenleder i en vuggestue.

”Og der fik jeg så mange værktøjer og viden om børns udvikling og kompetencer, og hvordan man kan gå til dem at jeg syntes jeg var klar til at blive dagplejer igen”, fortæller hun. Og det har hun ikke fortrudt, tværtimod er hun ”rigtig, rigtig glad for” at hun blev dagplejer igen.

På samme tidspunkt havde deres yngste barn behov for at være en del hjemme og så kunne de to ønsker, at blive dagplejer igen og at være hjemme når sønnen havde behov for det, kombineres.

Ud over de seks børn, Karin Visborg Andersen og Thomas Jensen har i deres hjem hver dag i ni en halv time, så har de selv tre børn foruden et aflastningsbarn hver anden weekend og i ferier. Så børn må de da få nok af? Næh det gør de vist ikke:

”Det er bare skønt, og det er jo knap nok arbejde at gå sammen med børnene hele dagen. De små her giver en så utrolig meget glæde, og man bliver i godt humør hele dagen af at være sammen med dem.”

Det er en stor fordel at de har det sådan, for med gæstebørn kan de hver især komme op på fem børn, så der faktisk kan være ti børn i hjemmet samtidig.

Klare fordele

Thomas Jensen blev dagplejer sidste sommer. Han havde gået og været fristet et stykke tid, for han så jo hvor godt Karin havde det med det.

”Jeg så hvor glad hun var for at gå og hygge om børnene, så det har virket tiltalende i en del år.”

Samtidig kendte han en del af hendes kolleger, da han havde et rengøringsbijob i legestuerne. Og da der så skete en del ændringer på hans gamle arbejde, tog han springet.

De oplever begge at der er klare fordele ved at være to sammen som dagplejere. Og nej, de bliver ikke trætte af hinanden. De har det godt sammen som mand og kone, fortæller de mens de samtidig byder fade med madder rundt, snakker og griner med børnene og hele tiden er opmærksomme på deres behov. De er begge rolige og kærlige i faconen. Ingen pludselige bevægelser eller løftede stemmer. Og der er en fin harmoni mellem de fem børn, som tydeligt er glade for hinanden.

”Det er skønt, når børnene sidder her og er glade, og når vores egen yngste kommer hjem er han tosset med de små”, siger Thomas Jensen og fortsætter:

”Vi har altid gjort tingene sammen og haft fælles venner, også tidligere. I vores arbejde her kan vi støtte hinanden, tage over fra hinanden og skiftes til opgaver. Fx så den ene laver frokost til alle seks, mens den anden laver frugt til alle seks”, fortæller Thomas Jensen.

Eller hvis et barn i en periode meget gerne vil skiftes af den ene, så vælger denne ene måske at skifte dem alle.

I perioder kan et barn have helt særlige behov, og et af Karin Visborg Andersens børn er netop et særligt sensitivt barn, som har brug for omsorg ud over det almindelige.

”Her er det en klar fordel at vi begge er dagplejere, for jeg kan give særlig omsorg og opmærksomhed til det barn, uden at de andre går glip af noget eller får mindre opmærksomhed. Thomas er der jo.”

Børn kan også have en dårlig dag, og også da er fordelen tydelig, for så kan den ene tage sig ekstra af det barn. De kan også finde på at dele gruppen i små og store, og tage hver sin gruppe, så de store fx kan være udenfor så længe de har lyst, selvom de små gerne vil ind.

”Vi deler ikke børnene op i dine og mine børn, men arrangerer os så vi kan tilgodese alle børnene bedst muligt.”

Og som en ekstra gevinst er de sikker på at få pause når de har behov, for den anden er der.

Lang arbejdsdag

Rent organisatorisk er der til gengæld dine og mine børn. Forstået på den måde at Karin Visborg Andersen og Thomas Jensen er ikke i samme dagplejegruppe. Det betyder at de to dage om ugen er hver for sig i legestuen.

”Og ligeså glade børnene er for at være sammen alle seks, ligeså dejligt er det for dem at være alene herhjemme. Det er tydeligt at når den anden er i legestue med sine børn, så har de en følelse af at ”vi har det hele for os selv”, det nyder de også”, siger Thomas Jensen.

En af ulemperne ved at være dagplejer er de lange arbejdsdage. Ægteparret modtager børn fra kl. kvart i syv om morgenen og ser den sidste blive hentet lidt før halv fem. 48 timer er nemlig fuld tid for en dagplejer. Og forældrene bruger tiden, det vil sige kommer enten lige når de åbner eller henter lige før lukketid. Nogle af forældrene har netop valgt dagplejen på grund af den lange åbningstid.

”Ja det er lange arbejdstider, bare at komme i banken eller på et offentligt kontor kan være svært, eller hvis man skal være et sted kl. 17. Og det er klart ulempen ved at være dagplejere begge to, at vi så begge er bundet, men det er også den eneste ufordel.”

Karin Visborg Andersen siger:

”Til gengæld slipper man for at ægtefællen, som måske kommer tidligt hjem fra arbejde, kan føle det irriterende at konen ikke har fri, og at det stadig vrimler med børn. Så på den måde er det en fordel at begge har den lange dag.”

Andre forældre har valgt dagplejen, fordi de har fået den anbefalet eller bare har hørt godt om den. Dagplejen er søgt i Hvidovre, hvor der er mangel på dagplejere.

”Det eneste der kan være svært for nogen forældrene er at de skal aflevere deres barn et andet sted ved sygdom eller ferie. Det kan være svært for nogle at det ikke er den samme dør, de skal til når de afleverer og henter. Men børnene har det fint med det, de kender jo dem de skal hen til”, siger Thomas Jensen.

Positive forældre

Forældrene har til gengæld alle reageret positivt på dels en mandlig dagplejer, dels to dagplejere i samme hus.

”Vi hører kun positivt fra dem. At vi er to betyder at der altid er opsyn med børnene, for når den ene er nødt til at være med kun ét barn, så er den anden der. Det er forældrene glade for. Der vil også altid være et andet barn i samme alder, når der er seks børn. Med tre kan man være uheldig med børn i meget forskellig alder. Mange forældrene ser det vist nærmest som en luksusvuggestue med god bemanding, for der er nogen ved dem hele tiden, og dagplejens nærhed er der stadig”, siger Thomas Jensen.

Hans kone supplerer:

”Nogle forældre har også kommenteret, at det er dejligt for børnene at der er en mand hele dagen. Mænd leger på anden måde med børn, og ikke alle børn har så meget kontakt med mænd.”

Den samme nysgerrige men positive holdning møder han fra resten af omverdenen, så de gamle dage, hvor mænd ikke kunne passe børn, er for længst forbi. Også pædagogerne synes det er fint at der er en mand, for det gør noget for en kollegagruppe at der ikke kun er ét køn repræsenteret.

Anerkendende

Børnene skal være i dagplejen senest klokken ni, så der er mulighed for pædagogiske aktiviteter, bl.a. ud af huset. Det går tiden frem til klokken elleve med. Efter frokost skiftes der ble, og så får de en lille lur, så de er friske til eftermiddagens frie leg. Alt sker i børnenes tempo, der er ikke noget bestemt de skal nå, de snakker og leger med børnene mens de skifter dem. Især er der tid til masser af kram.

Det er helt bevidst, fortæller Karin Visborg Andersen.

”Vi går meget op i kram og knus. Nogle børn er mere voldsomme end andre, men så lærer vi dem at kramme frem for slå. Vi møder børnene i deres egen højde, og vi er anerkendende i vores tilgang. Vi skælder ikke ud, men løser konflikterne sammen med dem.”

Jeg kigger på Thomas Jensen, han siger: ”Jeg lærer af Karin. Hun har viden, så jeg gør som hun siger.”

Karin Visborg Andersen har da også for nylig været både på grundkursus og på kursus i særligt sensitive børn.