SMÅT NYT

Institutioner uden overenskomst På LFS’ hjemmeside kan du finde en oversigt over institutioner og skoler, hvor der ikke er indgået overenskomst. Du finder listen ved at vælge Menu/Løn og ansættelse/ overenskomst. Medlemmer af LFS, som påtænker at søge ansættelse på en arbejdsplads, hvor der ikke er tegnet overenskomst, anbefales at tage kontakt til LFS. Er du i tvivl om, hvorvidt der er indgået overenskomst på en arbejdsplads, så kontakt også LFS.

10 forbund i aktion for dagpengene

Under sloganet ”Vi tror på en bedre løsning” går 10 fagforbund i den offentlige sektor sammen for at sikre en ny dagpengeløsning. De forsøger på flere måder at få landets politikere i tale, så der kommer en ny og bedre dagpengeløsning, der kan sikre de op mod 20.000 mennesker, der fra nytår risikerer at miste deres forsørgelsesgrundlag.

De foreslår jobrotation med fuld genoptjening til dagpenge, at perioder med aktivering skal kunne bruges til at undgå at klippe i dagpengeperioden, at genoptjeningskravet mindskes fra 52 til 26 uger, at ansatte i tilskudsjob skal optjene dagpengeret, at folk der falder ud af dagpengesystemet sikres et forsørgelsesgrundlag, flere vækstinitiativer som virker her og nu og en midlertidig forhøjelse af det kommunale anlægsloft. FOA er naturligvis et af disse forbund.

337 børn tvangsfjernet i 2011

Sidste år blev 377 børn tvangsfjernet fra familien. Antallet af tvangsanbringelser af børn og unge er steget med 22 pct. det seneste år, i 2010 var der 309 sådanne afgørelser. Det viser Ankestyrelsens årsstatistik for 2011.
Til gengæld faldt det samlede antal anbringelser, i alt traf kommunerne 2.634 afgørelser om anbringelse af børn eller unge uden for hjemmet. Det er et fald på 12 pct. i forhold til 2010.

Flere af de anbragte sættes i plejefamilie som det første sted, og i 2011 var 36 pct. af børnene anbragt i en plejefamilie, mens det i 2007 var 25 pct. Ved udgangen af 2011 var 12.364 børn og unge anbragt, mens 12.699 børn og unge var anbragt i 2010.

Ny håndbog klar til marts

Vidensenheden i Center for Familiebehandling og Psykologisk Rådgivning er i gang med at indsamle positive samarbejdserfaringer fra forældre til anbragte børn. Undersøgelsen skal give konkrete anbefalinger til samarbejdet mellem døgnforanstaltning og forældre til anbragte børn og unge. Undersøgelsen vil inkludere anbefalinger fra forældre til børn anbragt på døgninstitutioner, social-pædagogiske opholdssteder og i familiepleje. På baggrund af undersøgelsen vil der blive lavet en håndbog til brug i praksis, til inspiration i samarbejdet. Håndbogen er efter planen klar til marts næste år.

Borgerrådgiver med løftet pegefinger

Pegefingeren er løftet over for Københavns Kommune, og grunden er at kommunen har undladt at oplyse en borger om hans ret til ikke at udtale sig i en sag, hvor han var mistænkt for uretmæssigt at modtage en offentlig ydelse under et ophold uden for Danmark.
Kommunen indkaldte ham til et møde men undlod at vejlede ham om, at han havde ret til ikke at udtale sig, da der var mistanke om en lovovertrædelse, som kan medføre straf. Med andre ord sådan at borgere ikke tvinges til at kaste skyld på – eller inkriminere – sig selv. Og det fandt borgerrådgiveren kritisabel.

Pædagoger og den negative sociale arv

Et nyt forskningsprojekt viser, at gode daginstitutioner kan gøre en positiv forskel for udsatte børn, mens særligt institutioner med mange udsatte børn risikerer at reproducere og endda forstærke den negative sociale arv. Hvis mønsteret skal brydes, kræver det en målrettet pædagogisk indsats, der bygger på dialog og engageret nærvær mellem børn og voksne. Det er forskningsprojektet Læring og Udvikling i daginstitutioner (LUDVI-projektet) der sætter fokus på de pædagogiske muligheder for at bryde mønsteret for den negative sociale arv. Projektet peger på gode læringsmiljøer, som også inkluderer de udsatte børn. Det på sin side kræver struktur og refleksion med øje på de fælles pædagogiske mål, så voksenkontakten og dialogen mellem børn og pædagoger øges.

FOA giver friere valg i pension

FOA vil meget gerne stille medlemmerne friere i forvaltningen af de penge de har til alderspension. Penge som nu står i Pen-Sam. Men det betyder ikke at det kan ske her og nu. For som reglerne er skal først aftales med arbejdsgiverne ved overenskomstforhandlingerne for at kunne blive til noget. Med andre ord rejser FOA det som et krav ved de kommende overenskomstforhandlinger at medlemmerne selv skal kunne vælge forvalter af deres alderspension. Og så skal arbejdsgiverne acceptere. Det er vigtigt at bemærke at det kun vil være den del af bidraget, der skal bruges til alderspension, man kan vælge at få forvaltet et andet sted end i PenSam. Den solidariske del, altså forsikringer ved død, invaliditet og kritisk sygdom forvaltes fortsat i PenSam.

Ny plan for stofmisbrugere

Socialministeriet lancerer nu en ny plan, ”metoder, der virker på narkoområdet”. Planen skal give misbrugere en bedre kvalitet i den sociale stofmisbrugsbehandling.
Ambitionen er, at flere stofmisbrugere forbliver stoffri, når behandlingen er afsluttet.

Alt for mange stofmisbrugere i behandling er gengangere. 65 pct. af de stofmisbrugere, som går i behandling, har et eller flere behandlingsforløb bag sig. Ofte skyldes det alle de andre problemer, som stofmisbrugere kæmper med.
Og de er der stadig, når misbrugeren går ud af døren efter endt behandling.

Planen indeholder 10 konkrete initiativer til i alt 103 mio. kr. Blandt dem er et tungt fagligt fundament, en pligt fra kommunernes side til at følge op i det første år efter behandling.

De 15-årige

SFI har fulgt 6.000 børn siden deres fødsel i 1995 i Børneforløbsundersøgelsen. I rapporten ”15 åriges hverdagsliv og udfordringer” handler det om ungdomslivet. Analyserne viser at familiens ressourcer spiller en stor rolle for, om de unge vælger at tage 10. klasse, gå videre i gymnasiet eller starte på en erhvervsuddannelse. Undersøgelsen viser også, at unge af højtuddannede forældre er mere udadvendte, mere godmodige, mere bekymrede og mere åbne end unge af lavtuddannede forældre. Og at der er en positiv sammenhæng mellem disse personlighedstræk og færdigheder, der gør, om man klarer sig godt i skolen. Selvom de unge i dag er ambitiøse, så er der en markant social skævhed i de unges forven-tninger, den sociale arv sætter sig igennem allerede hos de 15-årige. Undersøgelsen er den femte rapport, der udgives om børnene født i 1995. Læs mere på sfi.dk

Pædagogiske handleplaner

En pædagogisk handleplanskal være et redskab, der hjælper borgeren godt på vej i arbejdet med at komme sig. Og et nyt faghæfte tilbyder ti punkter til arbejdet med pædagogiske handleplaner. Socialstyrelsen beskriver dem endda som ”ti overskuelige punkter”. Og at faghæftet kan støtte op om ledelsesarbejdet, så der bliver skabt gode rammer for medarbejdernes arbejde med handleplanerne.

Styrelsen skriver: ”Arbejdet med handleplanerne er relationsarbejde, når det sætter borgeren i centrum og spørger: Hvad vil du? Hvad håber du på? Hvad drømmer du om? Med andre ord: Hvem er du? Handleplaner og ledelse kan understøtte arbejdet med denne proces.” Læs mere om faghæftet ”Handleplaner og ledelse” på socialstyrelsen.dk (link er ikke længere aktivt, red.)

Ny tilsynsreform skal styrke sociale tilbud

Socialministeriet har sendt en omfattende tilsynsreform på gaden, ”Et nyt socialtilsyn – Bedre kvalitet for udsatte børn og voksne”. Målet er at sikre en bedre kvalitet på
anbringelsessteder, botilbud og andre sociale døgntilbud for de allermest udsatte børn og voksne. Reformen indeholder en række initiativer, der skal sikre en bedre indsats og højere kvalitet i de sociale døgntilbud, hvor udsatte borgere bor. Reformen kommer i kølvandet på en række sager om børn og voksne, der er blevet svigtet af de sociale tilbud, der ellers skal tage sig af dem. Der er bl.a. forslag om at godkendelses- og tilsynsopgaven flyttes fra de 98 kommuner til fem store tilsynsenheder i fem kommuner.

Tilsynskommunerne må ikke føre tilsyn med egne tilbud.
Der stilles krav om, at sociale tilbud skal dokumentere
resultaterne af deres indsats. At kommunale og regionale
tilbud fremover skal godkendes på lige fod med private tilbud, og efter samme faglige krav. Der oprettes en whistleblower-funktion i hvert af de fem socialtilsyn.
Og der gennemføres en nygodkendelse af alle tilbud.

Ombudsmanden intensiverer tilsyn med døgntilbud for
børn og unge

Efter 1. november 2012 vil flere børn og unge, der bor på døgntilbud, opleve at få besøg fra Folketingets Ombudsmand. Det sker som følge af etableringen af Ombudsmandens Børnekontor, og de første tilsynsbesøg er allerede ved at blive planlagt. Børnekontoret vil prioritere tilsynsbesøg på døgntilbud for børn og unge højt, men kan også besøge f.eks. asylcentre, hospitalsafdelinger, skoler og daginstitutioner, hvor børn opholder sig. Hidtil har ombudsmanden besøgt et par døgninstitutioner for børn og unge om året, herunder sikrede institutioner. I 2011 var børn og unge et særligt fokusområde, og antallet af besøg på døgntilbud derfor væsentligt højere. Det nye børnekontor besøger ikke offentlige tilbud, men kan også besøge private institutioner, hvor børn opholder sig, f.eks.
private opholdssteder, plejefamilier og privatskoler.
Børns grundlæggende rettigheder er de samme, uanset
hvem der har ansvaret for tilbuddet, som ombudsmand
Jørgen Steen Sørensen siger.

Hjertekarsygdom

Spiller det psykosociale arbejdsmiljø en rolle for forekomsten af hjertekarsygdom? Dette spørgsmål er blevet diskuteret intenst gennem de sidste 30 år. Og ja, en europæisk forskergruppe har nu påvist, at medar-bejdere, som både oplever høje psykologiske krav og lav kontrol i arbejdet, har 23 procent større risiko for at få en hjertekarsygdom end andre medarbejdere.

Undersøgelsen er den hidtil største undersøgelse på området, som omfatter 197.473 personer fra syv europæiske lande. Også forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Analyserne viser en lille, men statistisk signifikant sammenhæng mellem arbejdsmiljø og risiko for hjertekarsygdom. Det tyder derfor på, at forbedringer af det psykosociale arbejdsmiljø kan mindske antallet af tilfælde af hjertekarsygdom i befolkningen. Læs mere www.arbejdsmiljoforskning.dk

Mobning og konflikter

15 procent af FOAs medlemmer har været udsat for mobning i det seneste år. Det er især hjemmehjælpere,
omsorgsmedhjælpere og rengøringsassistenter, men også pædagoger og pædagogmedhjælpere, som bliver udsat for
mobning. Det går især ud over folk som arbejder i aften- og nattevagter. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra FOA.
Til sammenligning er gennemsnittet på 12,5 procent.

Den mest udprægede form for negativ adfærd på arbejds-pladsen er rygter og sladder. Og en større andel af dem
der har været udsat for det har også været udsat for mobning. Det er især kolleger, som mobber, og der er flest af dem i Region Hovedstaden.

Ev alueringsrapport

Rambøll har på vegne af Socialstyrelsen evalueret
Projekt ”Børn og kvinder i familier med vold”. Projektet giver ny viden og nye metoder, som kan forbedre hjælpen til voldsramte kvinder og børn. Evalueringen viser bl.a., at indsatsen har medført et markant fald i den vold, som kvinder og børn bliver udsat for eller oplever i familien, og at 70 pct. af de kvinder, der før projektet boede sammen
med voldsudøveren, er flyttet væk i løbet af projekt-perioden. Hent Rambølls evaluering på socialstyrelsen.dk/siso (link er ikke længere aktivt, red.)

Referaterne fra diskussioner og debatter i LFS’ hovedbestyrelse vil for fremtiden ligge til læsning på
mitlfs.dk. Det er besluttet af hovedbestyrelsen selv, og
det sker fra og med referatet af hovedbestyrelsens
møde i september.