140 kr. eller 110 kr. i timeløn.
Hvad vil du helst have?

Frihed kan være et underligt begreb. Et begreb som kan fortolkes fra den ene ende af skalaen til den anden.
Frihed til noget, frihed fra noget… Tidligere var frihed mest en frihed til at tænke og ytre sig ud fra sine overbevisninger uden at ende i fængsel. Nu er frihed ofte reduceret til en frihed til at vælge mellem tilbud. Og hvordan hænger dit frie valg i øvrigt sammen med min ret til at bevare min frihed?

Sagen om Vejlegården er et godt eksempel på, hvor vigtig retorik er, i dette tilfælde hvordan ordet frihed i den ene sides ordvalg straks tipper sympatien, for hvem kan da være imod frihed (til at vælge)?

Borgelige folketingspolitikere var straks ude med frihedskortet, for restauratøren skulle da have frihed til selv at bestemme, hvilken organisation han ville være omfattet af. De toppede det så med ordet ”mafiametoder”, og deres ord trængte godt igennem i medierne, på trods af at de havde munden fuld af stegt flæsk.

Der stod – og står – 3F så og forsøger at forsvare og forklare, dels at de blot følger de regler for konflikter og uenighed, som arbejdsgivere og arbejdstagere er blevet enige om, dels at nogens frihed har konsekvenser for andre. På kort sigt for de ansatte på Vejlegården.
På længere sigt for Den danske model og dermed det danske arbejdsmarked. Og sagen, som Kristelig Arbejdsgiverforening har anlagt mod 3F med den påstand at arbejdskonflikten mod Vejlegården er ulovlig, for de har jo indgået overenskomst, ganske vist med Kristelig Arbejdsgiverforening, bliver behandlet som principiel. Det betyder at sagen bliver afgjort af tre dommere mod almindeligvis én.

Retssagen om Vejlegården gik i gang i Arbejdsretten den 2. oktober kl. 14, og fremmødet med røde faner foran retten på Sant Annæ Plads var pænt, taget i betragtning at det var midt i folks arbejdstid. Og man skal ikke underkende, hvor vigtigt udfaldet af den bliver.

Den kan få vidtrækkende konsekvenser, vurderer LOs advokat Pernille Leidersdorff-Ernst, der fører sagen for 3F: Hvis det bliver retspraksis, så kan der blomstre alle mulige arbejdsgiverorganisationer og fagbevægelser op med lave lønninger og ringe arbejdsvilkår. Men vi kan ikke gøre noget, for der er jo tegnet overenskomst”, siger hun.

Et stort slag mod den såkaldte danske model, kalder Flemming Ibsen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, det, hvis Kristelig Arbejdsgiverforening mod forventning skulle vinde. For så vil en virksomhed kunne lockoute 3F, sådan som Vejlegården har gjort, og etablere sig med en ringere overenskomst og alligevel være beskyttet mod modangreb fra 3F.”

Og så er det med friheden…

Vejlegårdens overenskomst med Kristelig Arbejdsgiverforening betyder jo, at hans medarbejdere samtidig er omfattet af en overenskomst med den kristelige fagforening Krifa. Uanset om de ønsker det. Og uanset om de er medlemmer af 3F, der som bekendt har langt bedre overenskomster for de ansatte end Krifa.

Som 3F bl.a. skriver på den flyer, de delte ud foran Arbejdsretten: ”Tror du konflikten handler om, hvilken fagforening man som lønmodtager står i? Det er helt forkert. Konflikten handler om, hvilken fagforening arbejdsgiveren tegner overenskomst med. Den overenskomst, din arbejdsgiver aftaler med en fagforening, bestemmer dine løn- og arbejdsforhold. Og det gælder, uanset om du er medlem af 3F, Krifa eller slet ikke medlem af en fagforening.”

3F protesterer fordi arbejdsgiveren tegner en overenskomst for de ansatte, som er dårligere end deres egen. Ret enkelt hvis man er ”på de ansattes side”.

Arbejdsrettens dom falder torsdag den 29. november 2012, oplyser Kristelig Arbejdsgiverforening.

ella