Samarbejde i højsædet

Af Elisabeth Lockert Lange

Et bredt samarbejde mellem klub, boligsocial indsats og ungerådgivning og de professionelle fodboldsspilleres forening giver marginaliserede og kriminalitetstruede unge i Fuglekvarteret skub væk fra gaden og over i gode fritidsaktiviteter.

Først var Fuglekvarteret ikke en ghetto, men så efter etpar dage var det alligevel en ghetto… Er alle, der bor der, nu pludselig kriminelle og farlige?

”Vi joker med at vores kvarter, Fuglekvarteret, nu erstemplet som ghetto, for ingen her opfatter Stærevej som en ghetto. Det handler om kriterierne, men desværre betyder det noget for, hvordan folk ser på os. Med vi får måske til gengæld flere midler at arbejde med?”

Vi sidder i Klubben Borup i Fuglekvarteret lige vedGrøndalscentret på Bispebjerg, hvor klubbens leder Kim Valbjørn har sat mig stævne for at fortælle om det helt særlige samarbejde de bedriver i kvarteret. Borup er nemlig en del af et bredt tværfagligt og tværforvaltningsmæssigt samarbejde, dels med Socialforvaltningen, ikke mindst pædagog og gadeplanskoordinator Johnny Szumlanski fra Ungerådgivningen, dels med den boligsociale indsats i Fuglekvarteret, Beboerprojekt PULS, og dels med Spillerforeningen, de professionelle fodboldspilleres egen forening.

Spillerforeningen kom på banen med deres nystartedeinitiativ Player Social Responsibility med Arena Spartacus’tilbud om træning af unge i boligområdet. Med fast træninget par gange om ugen i den lokale boldklub Union og jævnlige besøg af de professionelle spillere tilbyder Arena Spartacus sig selv som en mulighed for at blive en fast base for børn og unge, som ellers kan være på vej ud af samfundet.

Projektet blev sparket i gang – helt bogstaveligt – sidst iseptember med en stor åbningsdag med en showkamp medsuperligaspillere og deltagelse af bl.a. politikere og andrekendisser. I alt deltog mellem 300 og 400 børn og voksne.
Initiativet Arena Spartacus, som er en del af Player SocialResponsibility og kampagnen Giv racismen det røde kort,er Spillerforeningens ønske om at give en håndsrækning til
marginaliserede og kriminalitetstruede unge.

Gennem konkrete tilbud om fodboldstræningspas er forhåbningen at kontakten til børn og unge i området øges, og at flere unge får lyst til at spille fodbold i de etablerede fodboldklubber. Desuden er det en bro til det etablerede fritidsliv.
”Det er et fantastisk tilbud”, siger Kim Valbjørn.

Brobygning og samarbejde

Samarbejde er det absolutte nøgleord for både Kim Valbjørn og Johnny Szumlanski. Et finmasket samarbejde til gavn for de unge i kvarteret, primært unge mellem 9 og 17 år.

Lad os gå lidt tilbage i tiden.

For Kim Valbjørns vedkommende startede det med at hanfor et par år siden bliver ansat som leder i Borup, som i øvrigt ikke kun er en klub, men også har børnehave, sproggruppe (for 3-5 årige), fritidshjem, fritidsklub og ungdomsklub. Foruden en lille gruppe gamle medlemmer over 18 år, som bruger deres boldbane efter lukketid. I alt ca. 300 børn og unge har deres gang i Borup.

Det ligger i kravene til klubben at der skal et samarbejde med den boligsociale indsats op at stå i Fuglekvarteret.

”Problemet er at klubben ingen ressourcer får til det. Så vitræder vande en tid, men så hører vi om et frivilligt arbejde med børn og unge i kvarteret. I spidsen for det står en person ved navn Kalle, og indsatsen virker, de unge deltager. Så vi vælger at ansætte ham i en løntilskudsstilling som opsøgende klubmedarbejder”, siger han med et smil.

Borup skriver sig derefter ind i den boligsociale indsatsog helhedsplan i Fuglekvarteret med et pilotprojekt i forhold til et koordineret samarbejde mellem klub og boligsocialt projekt. Med aftalen er ressourcerne på plads til brobygningen mellem de to.

Samarbejdet udvides med Player Social Responsibilityher i efteråret, og dermed udvides brobygningen til den lokale boldklub Union. Et formål er naturligvis at undestøtte det gode fritidsliv, herunder et udvidet kendskab til og brug af Borup for kvarterets foreningsløse unge. I klubben møder de unge engagerede voksne, som tilbyder dem fritidsaktiviteter, hjælp og støtte og ikke mindst relationer.

En af ”aktørerne” i projektet er en idrætscontainer, densåkaldte StreetBox.

”Ansættelsen af Kalle betyder at det derefter er KlubbenBorup, som står for det fortsatte arbejde med de unge iStreetBoxen, sammen med det boligsociale arbejde og Player Social Responsibility. Det giver os en helt ny mulighed for at planlægge pædagogiske rammer i StreetBoxen, skabe kontakt til børn og unge, som er særligt interesserede i fodbold, og skabe et fundament for et fodboldhold.”

Kendskab og koordinering

Socialforvaltningen spiller også en stor rolle i dette samarbejde. Konkret hedder samarbejdspartneren som sagt Johnny Szumlanski. Han startede i Ungerådgivningen i slutningen af 2010 som gadeplansmedarbejder, og han har nu en udvidet funktion som gadeplanskoordinator.

Han arbejde dækker hele Bispebjerg.

”Formålet med det var at jeg så kunne få kontakt til alleaktører og kunne koordinere alle aktører.”

Og der er mange aktører og samarbejdspartnere i spil påkryds og tværs af byens forvaltninger. Johnny Szumlanski besøger bl.a. klubberne i bydelen. Han startede med et par klubber, hvor han var en dag om ugen i tre måneder, så de unge kunne lære ham at kende.

”Ja hvis klubberne vil altså. Men det vil de”, tilføjer han.
Han går rundt i hele området i sin funktion som gadeplanskoordinator, og han samarbejder bl.a. med Københavnerteamet, en del af den forebyggende indsats under Socialforvaltningen med gadeplansarbejde, akutberedskab m.m.

”Jeg er i kontakt med de foreningsløse børn og unge ogtilbyder dem at gå med til både klub og fodbold. I første omgang tager jeg dem med til Degnestavnen, den bemandede legeplads i bydelen, hvor de også kan spille fodbold og andre spil. Vi har en ret stor radius. Og der er da nogen unge, som vi ikke får fat i, men det er ikke mange.”

Han tilføjer:

”Vi beder om at alle foreninger og andre initiativer, somder er mange af, går gennem os, sådan at der hverken er konkurrence, overlap eller dobbeltarbejde. På den måde kan vi sikre en god koordinering og et godt samarbejde.”

Kim Valbjørn nikker:
”Der er brug for koordineringen og for at alle områderbliver dækket. Der er mange initiativer.”

Relationsarbejde

Johnny Szumlanski får også et udvidet kendskab til området, dets unge og deres problemer gennem den gruppe under SSP (lokalt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi), som han er medlem af. De mødes hver 14. dag for at tage sig af de såkaldte niveau 1 og 2 problemer, bl.a. kriminalitet af mindre alvorlig slags.

”Vores arbejde er forebyggende, og vi tager bl.a. på forældrebesøg sammen med vores lokale politikvinde. Her fortæller vi dem også om bydelens fritidstilbud og om alt, hvad de kan tilbyde og betyde for deres børn og unge.”

Ungerådgivningen giver som navnet siger rådgivning, ogde har omkring 250 til 300 kontakter i løbet af et år. Når en ung henvender sig eller de bliver henvist fx via en medarbejder fra Borup, så støtter de først op med en livline. Det kan fx være Døgnvagten eller Psykiatrisk Skadestue, og derfra videre.

”Mange gange tør de tale med os, for de ved, hvem vi eri forvejen, fra gaden eller fra klubberne. De kender os, for vi åbner op for at de gerne vil tale med os. Vi laver jo relationsarbejde”, siger Johnny Szumlanski.

Kim Valbjørn supplerer:

”Man kan ikke arbejde med inklusion uden at tale omeksklusion. Vi tager aldrig afstand fra de unge selv, kun fra deres adfærd. Så siger vi at de må gå hjem, men at de er velkomne tilbage dagen efter. Alligevel er det jo eksklusion. Men vi har gode relationer, så på et tidspunkt ved de at vi gerne vil dem, men ikke adfærden.”

Han vurderer at de unge, de ikke kender til, kan tællesi promiller. Og i øvrigt er der jo masser af unge i området,som er hamrende velfungerende, som han siger. De må ikke ekskluderes ved at man kun giver ressourcer til dem, der ikke kan finde ud af det.

Et finmasket samarbejde

Som klub er det naturligvis Borups klare mål at blive primærklubben i deres del af Bispebjerg, Fuglekvarteret.”Det opsøgende arbejde er en skal-opgave for klubben,
men vi ønsker selvfølgelig at de unge skal gå til Borup”, siger Kim Valbjørn.

Derfor greb de også muligheden for at integrere det eksisterende beboerprojekt i Borup.

”Vores unge opholdt sig mere derovre med alt det Kalle satte i gang. Så det var oplagt at flytte det herover, hvor mulighederne er større. Vi er fx så heldige at vi har fået brugsret til en kunststofbane lige ved Grøndalscentret hvor vi må spille, når der ikke er kamp. Og mange her i klubben spiller i Union, som også er med i dette samarbejde”, siger han og tilføjer:

”Vi har aftalt det sådan for fremtiden, at når man er medlem af boldklubben Union, så er man automatisk også medlem i Borup. Med den nye klubstruktur bliver det økonomisk muligt. Både det og de sociale normeringer som daginstitutionerne er noget vi hilser velkomment for vores børn og unge.”

Kim Valbjørn deltager i ledergruppen under SSP, bl.a.sammen med repræsentanter for Børne- og Ungdoms-forvaltningen, for skolen, politiet med flere. De mødes en gang om måneden og har fokus på de grovere kriminali-tetssager. Disse unge kan havne under Socialforvaltningen, så fx Johnny Szumlanski er den der skal følge op på dem. Der er med andre ord et finmasket samarbejde, som også omfatter et SSP lokaludvalg med fokus på forebyggelse af kriminalitet gennem særlige indsatser. Og så er der et børn og unge netværk.

”Der er et fantastisk samarbejde herude. Det er der tradition for. Men alt det er nødvendigt, hvis det finmaskede net skal virke. Og det virker”, siger Johnny Szumlanski. Han kommer med et eksempel:

”De unge har manglet aktiviteter om sommeren, så vi etablerede et projekt Cool Sommer med et hav af tilbudfra hockey til perler og dans, mange af dem på Degnestavnen. Og derefter FerieCamp Bispebjerg, som nu er slået sammen med Cool Sommer.

Vi fik lavet mange og gode aktiviteter, og vi skal til det igen i efterårsferien med floorball og fodbold på Degnestavnen.”

Resultater? Ja vi får resultater, udbryder de begge to.

”Vi gør en forskel, derfor kan vi holde arbejdet ud. Vi harjo også oplevelser som ikke er så fede”, siger Johnny Szumlanski.

Kort sagt, her er et eksemplarisk samarbejde med deltagelse af medarbejdere fra stort set alle forvaltninger, som hele tiden sørger for at der er mennesker der kender disse børn og unge.

”Vi er klædt på til at håndtere en ghetto, hvis den skullekomme”, siger Kim Valbjørn med et grin.