Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Skræddersyet bevægelse
Af Elisabeth Lockert Lange
Der skal mere idræt og bevægelse ind i dagplejen, har Herlev Dagpleje besluttet. Derfor har de fået hjælp af DGI Storkøbenhavn til at uddanne kommunens 41 dagplejere gennem det næste år.
Herlev Dagpleje har søsat et ambitiøst projekt. De har besluttet at sætte et særligt fokus på idræt, leg og bevægelse, så gennem det næste år skal alle kommunens 41 dagplejere (og ca. 120 børn) gennem et forløb i idræt og bevægelse, som ender med en certificering. Målet er naturligvis mere bevægelse i hverdagen.
Forløbet er planlagt af DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) specifikt til Herlev Dagpleje. Det var nødvendigt at udvikle et særligt forløb, da dagplejen er anderledes end vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, sfo’er og skoler, som DGI er vant til at samarbejde med. Dagplejerne arbejder jo i deres eget hjem og mødes kun en gang om ugen i legestuen. Og det var her i dagpleje-grupperne, meget af undervisningen skulle finde sted.
Detvender vi tilbage til.
Selve idéen om idræt, leg og mere bevægelse i dagplejen kom ”nedefra”.
Susan Riis har været dagplejer i Herlev siden 1995, og hun elsker gymnastisk og bevægelse. I mange år har hun gået til gymnastik og selv undervist på hold for børn i forskellige aldre. Og hun har talt varmt om gymnastik for små børn til alle på sin arbejdsplads.
Sidste år på idrætsdagen, som også er skolernes idrætsdag, tog de et konkret initiativ.
”På idrætsdagen er alle skolebørnene udenfor og dermed ude af skolernes gymnastikhaller, så derfor fik vi den idé at vi ville booke os ind i en af hallerne. Og så gik vi over og dyrkede gymnastik, alle 41 dagplejere, fire pædagoger og ca. 120 børn. Vi havde lavet et program med fire stationer med forskellige redskaber og idéer rundt om i hallen, hvor børnene så kunne gå på skift, og sådan at der var noget for dem alle. Desuden var der et hjørne til babyerne, de skulle have et helle”, fortæller Susan Riis.
Dagplejeleder Lena Trougaard nikker:
”Det var en stor succes, og det gav os blod på tanden.
Vi talte os varme og kontaktede DGI for at høre, hvad de kunne gøre for os. De er vant til institutioner, hvor folk er hver dag, her i legestuen er vi kun en gang om ugen. Så det skulle skræddersys til os. Det er ikke altid helt let, det ved vi fra tidligere forløb, for undervisere vil jo hellere komme ud og undervise en hel formiddag til en større gruppe mennesker end én time hver dag for nogle få en hel uge. Men DGI udformede et program til netop os.”
Interessen for bevægelse og idræt er da også større end nogensinde. Det er en del af hele sundhedsbølgen, som også Herlev Kommune er med på og arbejder med. Begejstringen for projektet er derfor stor, og det meste af det er i øvrigt sponseret af Herlev Gymnastikforening, som naturligt nok går ind for sagen. Som bonus får de sikkert nogle af de små som kunder senere, når de skal til at vælge fritidsbeskæftigelser.
Godt i gang
Projektet bredte sig ud. Selve programmet består af en række moduler, med skiftevis teori og praksis, fem moduler i alt, tre med samlet undervisning og to med praksis for dagplejere og børn. 12 timers undervisning til de voksne er der planlagt i alt over de otte måneder det foregår. Der er to instruktører på hver gang, og det er godt, vurderer Susan Riis og Lena
Trougaard, for de to instruktører supplerer hinanden godt, og desuden giver det mulighed for at dele op.
Mellem modulerne skal dagplejerne arbejde med det de har lært, for så til sidst, på selve Dagplejens Dag den 8. maj, at blive certificeret. Ja hvis de består altså. De bliver jo superviseret undervejs af DGI, som skal sikre sig at dagplejerne kan bruge det, de har lært, i praksis.
Certificeringen er et bevis på at de kan anvende det i deres hverdag sammen med børnene.
I hver af de fem dagplejegrupper er der otte dagplejere og ca. 20-25 børn. Blandt dagplejerne blev der valgt to dagplejere i hver gruppe, det vil sige 10 dagplejere i alt, til at være tovholdere i projektet. Deres rolle og opgave er at holde gryden i kog og fanen højt, til at inspirere og sikre at det gennemføres.
Disse ti får den ”belønning” fra DGI, at de får lidt mere undervisning foruden sparring og backup. Susan Riis er selvfølgelig en af tovholderne, men det var nu ikke svært at finde de ni andre, fortæller hun, for begejstringen for projektet er stor blandt dagplejerne.
Lena Trougaard ser en stor fordel i at alle dagplejerne følger samme forløb og får den samme viden, ikke noget med at nogle få får en viden, som de kommer tilbage og forklarer resten.
”Alle får den samme grundviden. Til noget af det er vi alle samlet på en gang, og resten sker i grupperne. Jeg er også meget tilfreds med strukturen i forløbet, at det er en kombination af teori og praksis, og at der er ti tovholdere. Det sidste giver helt sikkert en bedre holdbarhed. Også det at det er et voksenforløb med certificering, hvor DGI underviserne deltager og ser, hvor dygtige vi er blevet. Jeg tror at alle kommer til at tage noget med sig fra projektet. Jeg er overbevist om at det vil styrke dagplejernes selvfølelse og faglige stolthed”, siger hun og tilføjer:
”Når projektet er slut om et år, så køber vi ekstra uddannelsestimer hos DGI for at følge op og holde det i gang. Det er jo den svære del, at holde fast i det, så det har vi allerede besluttet.”
Naturlig del af hverdagen
Projektet startede op i september med et teorimodul. Derefter samledes dagplejerne en hel lørdag – uden børn – hvor de afprøvede det de havde lært. De fik i den grad rørt både kroppen og lattermusklerne.
”Det var super godt. Folk var interesserede, og alle grinede meget. Vi så også dumme ud, men det var os alle sammen. Der var en stor åbenhed blandt dagplejerne, hvor de snakkede om, hvorfor de ikke lavede idræt, og hvordan det var som barn, når man følte sig dum og klumpedumpet og altid blev valgt sidst til holdene”, siger Lena Trougaard og tilføjer:
”Så de er helt med på at arbejde med det med de små, så de i tide kan få den selvfølelse, der ligger i at være god til bevægelse og idræt. Og samtidig bliver det en leg sammen med børnene.”
Susan Riis nikker:
”Det er jo naturligt at bevæge sig. Og på denne måde får vi det ind på kroppen som en naturlighed.”
Tanken i projektet er da også at bevægelse skal være en naturlig del af hverdagen. Det hører ikke kun til i legestuen en gang om ugen, og det kræver heller ikke en bestemt sal eller bestemte redskaber.
”DGI gør det på den måde at de bruger ting i dagligdagen, som vi alle har. Alle har jo borde og stole man kan kravle på og under, den slags. Lidt ekstra skal vi måske anskaffe, men det er i småtingsafdelingen”, siger Lena Trougaard.
Susan Riis fortæller om knoglesangen og demonstrerer for mig: en sang om hele kroppen, hvor man samtidig bevæger sig igennem og ryster den.
”Første gang børnene så mig lave den, sagde de: Susan hvad laver du! Men nu gør de det hele sammen med mig, og de elsker den. De kravler ned og hopper rundt. Og især elsker de gentagelserne i den, de kan jo bevægelserne længe før de kan ordene. Det er dem selv, der gør det hele, og jo mere vi voksne også gør det, jo sjovere synes de det er. Vi er jo rollemodeller, vi inspirerer dem og skaber livsglæde hos dem. Det er en super måde at være sammen med børnene på. Vi, voksne og børn, er i langt højere grad på lige fod, når vi laver idræt og bevægelse. For vi gør det samme som børnene, sammen med dem, vi dirigerer ikke. Man er en af dem. Det betyder meget.”
Lena Trougaard er helt enig:
”Det er så vigtigt at vi kan gå foran på en inspirerende måde og sikre at de har det sjovt. Ellers lærer de jo hellerikke noget.”
Handler om bevidsthed
At bygge bevægelse ind som en selvfølgelig del af hverdagen handler i høj grad om bevidsthed. At dagplejerne er bevidste om, hvor og hvordan de kan tænke bevægelse ind i dagligdagens aktiviteter. Fx på en gåtur, hvor man kan slå et sving hen til en høj, hvor der kan kravles op og løbes ned. Eller til en bunke blade man kan hoppe i.
”Vi gør meget af dette i forvejen, men det er ikke naturligt for alle dagplejere at bevæge sig på forskellige måder, ja ud over at gå ture, det gør vi alle. Så det kræver et bevidst fokus. I projektet skal vi hver dag gøre noget bevægelse, og det vil selvfølgelig betyde en meget større bevidsthed om bevægelse i hverdagen, hjemme, på tur, på legepladsen og i legestuen”, siger Susan Riis.
Hun tilføjer at de i øvrigt gennem et stykke tid har haft musikalsk legestue med sang og rytmik.
”Her får børnene også rørt sig, men den større bevidsthed vi får om bevægelse vil uden tvivl også smitte af på det vi laver der.”
Den større bevidsthed på aktiviteterne i hverdagen kommer også forældrene til gode, for DGI har tænkt dem ind i projektet: dagplejerne skal blive mere bevidste om at fortælle forældrene, hvad de har gjort i løbet af dagen.
”Dagplejerne gør jo bare det hele, går tur, taler om fuglene, synger sange, hopper rundt. Men de fortæller det ikke til forældrene, de hører bare at de har gået tur. Det er det samme med læreplanerne, dagplejerne får ikke altid tænkt på at fortælle om alt det gode der sker, de er ikke altid bevidste om det. Det skal de i højere grad blive, også med bevægelse og hvordan de arbejder”, siger Lena Trougaard og tænker lidt:
”Et projekt som dette hæver på mange måder niveauet i dagplejen. Det hæver den faglige stolthed, oplevelsen af at det man gør, er af betydning, at man ikke bare ”passer børn”. På den måde ligger der kompetenceudvikling i det, ud over at det giver inspiration i hverdagen og konkrete redskaber, de kan arbejde med.”
Og det særlige ved dagplejen er jo, at der er tid til at turen tager den tid, den tager. Der er tid til fordybelse i lige netop det, børnene er optaget af her og nu. Hvis børnene vil hoppe i blade en time, så er der tid til det. Hvis de synes det er sjovt at skabe ekko i en skakt, så er der tid til det. Hvis der er en bevidsthed om, hvilke muligheder der ligger ude på turen, så er der tid til at bygge det ind undervejs.
”Ja, alt er okay, hvis det er noget, og det er sjovt. Så erdet dét, vi har fået ud af den dag”, siger Susan Riis med et smil.
DGI”Vaner grundlægges tidligt, og kun aktive børn bliver fortrolige med deres kroppe og får lyst til bevægelse.” Det siger Morten Lindkjær, konsulent i DGI At de valgte at kontakte netop DGI (Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger) er ikke så underligt, ingen unders-tøtter bevægelse hos børn og voksne mere end netop de samlede foreninger. De har som målsætning at under-støtte en inkluderende og alsidig bevægelses-praksis, og det er netop ud fra dette formål at de har udarbejdet programmet til dagplejerne i Herlev. De skriver som indledning til programmet: Omdrejningspunktet i deres program er at give Morten Lindkjær siger: |