Kommentar

Bevar børnenes fritid

Af Merete Riisager, børne- og undervisningsordfører (LA), Nina Refstrup, Københavns Forældreorganisation, Lars Klingenberg, Forældrenes Landsforening, Jan Hoby, LFS, Erik Steppat, BUPL Hovedstaden, Morten Bowman, Forældrenævnet Århus og Karina Gottlieb, Nyborg Forældreorganisation.

Der forhandles i disse dage på Christiansborg om en nyfolkeskolereform. Der står heldagsskole, helhedsskole ellerblot forlænget skoledag på dagsordenen, men begrebet er ligegyldigt, da indholdet er det samme. Der handles – og hvorder handles, spildes der – her handles der med børns liv. Visynes ikke, at der skal spildes.

For os er det afgørende, at børns frie tid og egen tid bevares, og at barndommen ikke plastres til udelukkende medpligter. At vi værner om vores sfo’er, fritidshjem og klubber,som har fokus på livsduelighed og dannelse, i modsætning tilskolen, som i højere grad har fokus på de faglige og målbareresultater.

I fritidsinstitutionen møder vores børn, under kyndigpædagogisk vejledning, andre kulturer og socialgrupper iet ligeværdigt fællesskab. Her blomstrer venskaber og fællesskaber på tværs af etniske, aldersmæssige og sociale skel. Her lærer man noget om at være menneske, at samarbejde og være en del af et fællesskab. Egenskaber, som vi sætter pris på i hverdagen, men som sandelig også har betydning for børns muligheder for at begå sig i en global verden som voksne.

Den afgørende forskel

Mens skolen er ”skal”, er fritiden ”kan”. I fritidsinstitutionenkan man lege med dem, man vil, man kan deltage i kreativeaktiviteter, ligge på sofaen og lytte til musik, bygge hule medsin bedste kammerat, spille fodbold med børn og voksne ellerbage boller med yndlingspædagogen. Man kan, men manskal ikke – det er en afgørende forskel. Det hører med tilalmindelig dannelse og læring, at man lærer at vælge fra ogvælge til.

Vi hører ofte argumentet om, at en længere skoledag ikkehar den store betydning, fordi børnene alligevel er i sfo, fritidshjem eller klub om eftermiddagen, men det er en eklatant misforståelse, og vel i bund og grund et udtryk for manglende viden, når der sættes lighedstegn mellem fritidsinstitutionen og skolen. Fritidsinstitutionen er fritid, mens skolen er pligt. Det er i sig selv en afgørende forskel.

Helheden dannes ikke af skolen

For os har det stor betydning, at familierne fortsat har rettentil at planlægge deres egen hverdag. At skolen ikke gør så stort et indhug i børnenes fritid, at mormors og Sørens
hyggeeftermiddage umuliggøres, at der ikke er plads til morfars og Sofies ugentlige fællessvømning, at forældre på deltid ikke kan hente deres børn tidligt, og at forældre med skiftende arbejdstider ikke længere kan bruge eftermiddagenesammen med deres børn.

Det har også stor betydning, at vores børn bevarer muligheden for at gå til frivillig musik, dans, spejder eller sport. Hele paletten danner helheden, hvis vi skal blive i de anvendte termer. Helheden dannes ikke af skolen alene, menaf skolen, fritidsinstitutionen, fritidsinteresserne og familien.

Den gode barndom

Der er politisk fokus på det faglige niveau – at vores børn skal blive så dygtige, som de kan. Vi er ikke uenige. Selvfølgelig skal de det, men set fra vores perspektiv, så har barndommen en værdi i sig selv. Vores børn skal have en god dag og en god barndom.

Vi har i Danmark høstet international anerkendelse forvores fritidspædagogik, men nu spilles der højt spil med fritidspædagogikken, familien og vores børn som indsats.
En obligatorisk heldagsskole eller blot en forlænget skoledag– det er her valget står. Men der er fortsat ingen evidensfor, at heldagsskolen, endsige en forlænget skoledag, vil føretil et højere fagligt niveau. Formodninger og mavefornemmelser er et alt for skrøbeligt grundlag at basere så gennemgribende ændringer på.