Vinkler på tillid

Af Elisabeth Lockert Lange

Tillid er på dagsordenen i hele Københavns Kommune, ikkemindst i Socialforvaltningen. Flere centre holder temadag om emnet, og i slutningen af maj er det CMF der sætter det på programmet med tæt på 200 medarbejdere som deltagere. CMF vælger de skæve vinkler på begrebet, som sætter tanker i gang: Er mistillid legitim? Er kontrol? Er det effektivt?

Et positivt problem, kalder Karin Damhus, leder af Center for Multible Funktionsnedsættelser, i daglig tale CMF, det store antal medarbejdere i centret, som strømmer ind for at deltage i temadagen om tillid. Forventningen er 160, men ca. 190 dukker op. De er vant til temadage i CMF, dette er den fjerde i rækken, hvor alle fastansatte medarbejdere er inviteret. Men det er den første med emnet tillid.

Positiv er stemningen også på temadagen, som har valgt atbelyse tillid noget utraditionelt. Udgangspunktet synes at være at tillid har mange aspekter, ikke kun de konkrete relationer i Socialforvaltningen mellem forvaltning, ledere og medarbejdere. Temadagen byder derfor på en økonomisk betragtning, en filosofisk og en fagforeningsmæssig. Og efter oplæggene arbejder de mange medarbejdere i grupper om specifikke aspekter af tillid.

For hvad er tillid? Et luftigt begreb med mange forskellige definitioner, selvom de fleste nok kan blive enige om at det er noget grundlæggende positivt. Og dog, for det sætter filosoffen et spørgsmålstegn ved i sit oplæg, men det vender vi tilbage til.

At det til syvende og sidst handler om at bringe mest muligkvalitet til borgerne gennem mere tid til kerneydelsen kan alle vel blive enige om, ligeså at en vis udrensning af regler og dokumentationskrav er en del af vejen frem. Og som basis at få ”en fælles forståelse af hvad tillid er i vores center”, som Karin Damhus siger i sin velkomst.

Tillid er billigere

Gert Tinggaard Svendsen er økonom og professor vedStatskundskab på Århus Universitet. Hans oplæg hedder tillidens økonomi. Og det kan jo dække hvad som helst. Det viser sig at handle om tillid som et meget positivt begreb, ikke mindst fordi det gør et samfund rigere og lykkeligere. Tillid er simpelthen det sidste nye skrig.

Han citerer Poul Nyrup Rasmussen for at sige at det ersjældent man ser en dansker med en kniv i hånden – uden athan har en gaffel i den anden.

For hvem er bedre til det med tillid end danskerne? Ingen!I Danmark svarer 78 ud af 100 mennesker at de har tillid tilandre mennesker, i Brasilien er det under tre ud af 100. Deandre skandinaviske lande følger lige efter os, og det faktumkalder økonomer ”the missing link”, det vil sige forklaringenpå hvorfor vi er så rige i Skandinavien.

Økonomer tilskriver halvdelen af et lands rigdom dets arbejdskraft, uddannelsesniveau etc. De 25 pct. forklares vedden fysiske kapital, fabrikkerne, biler, værktøj osv. Men densidste fjerdedel, den er uforklaret og uforklarlig.

”Måske handler den om tillid.”

Social kapital er bl.a. evnen til at samarbejde uden atskrive alt ned. Og dette ikke nedskrevne mellem mennesker,det kan også give økonomisk vækst, fortæller Gert TinggaardSvendsen. For det sparer en masse bøvl, når man ikke behøver kontrollere hinanden hele tiden. En bekræftende mumlen fra deltagerne viser at den del er de helt med på.

Danskere har en grundlæggende tillid til at folk gør, hvadde lover at gøre og opfører sig ordentligt. Gert TinggaardSvendsens eksempler er alle de mundtlige handler der indgås,tilliden til at man efterlader sit visitkort, hvis man har skadeten anden bil, at Danmark er det land hvor flest får deres pung tilbage, med indhold, hvis de har tabt den, og at man kan gå trygt i gaderne. Og tænk bare på alle de boder der står langs vejen, hvor man kan tage frugt og lægge penge. De ville blive fjernet, hvis de blev plyndret.

”I et land med tillid kan nogen freeride, men samtidig harvi en tillid til at alle ikke er Dovne Roberter.”

Tillidssystemet fungerer, når vi kun bliver snydt en sjældengang.

”Tillid sparer papirer og advokater. Tillid sparer ressourcer.
Tillid smører samfundets tandhjul, for det er en forventningom at den anden part overholder normer og aftaler. Nårvi derfor kan forudsige den andens adfærd, er det også nemmere at samarbejde.”

Økonomer har målt den samfundsøkonomiske gevinstved tillid og beregnet at en ti procent stigning i tillid hæverden økonomiske vækst med en halv procent.

Gert Tinggaard Svendsen forklarer det med at vores institutioner har høj kvalitet, der er lighed, sikkerhed og ingenkorruption. Der er en kultur, hvor mange deltager i frivilligeorganisationer, hvor man udveksler og overfører normer fortillid. Og endelig den politiske stabilitet, hvor der stort set harværet ro på siden den første statsdannelse.

”Men det er vigtigt at holde os i form og fastholde detdanske guld og videregive det til de unge. Vi spiller alle enrolle her. Og hvorfor ikke udnytte tilliden aktivt, så man ikkekontrollerer hele tiden? 100 procent kontrol er lig med nultillid. Med en omskrivning af Lenin: tillid er godt, kontrol erbedre, så siger jeg: kontrol er godt, tillid er billigere.”

LFS og tillidsdagsordenen

Formand for specialområdet Lisbeth Waidtløw er inviterettil at bidrage med LFS’ bud på tillid i Socialforvaltningen.
Mere end en tredjedel af medarbejderne er ansat på LFS’ overenskomst, og fagforeningen har været med til at sætte tillid helt konkret på dagsordenen, ikke mindst gennem en tæt kontakt med det politiske niveau.

Politikerne har besluttet at videreføre og fremme arbejdetmed tillidsdagsordnen gennem fire spor. Plads til faglighedog mindre bureaukrati. Faglig udvikling er et ansvar somlederen skal løfte. Medarbejdernes bidrag er afgørende. Ogsom det fjerde dokumentation skal give kvalitet og tryghed– ikke kontrol.

LFS arbejder ud fra disse tre spor: at unødig kontrol ogdokumentation skal væk, at tilgangen skal ændres til at styremed tillid i stedet for med kontrol, og at organisationen skal”lægges ned”, få en mere flad struktur. LFS foreslår også atman arbejder med pejlemærker i stedet for måltal.

”Organisationen kan med tillid blive både bedre, billigere,mere effektiv og mere demokratisk”, siger Lisbeth Waidtløwog opfordrer medarbejderne til at tage del i processen.

Hun illustrerer yderligere LFS’ synvinkel via målsætningernefor den styregruppe, der er nedsat for arbejdet i Socialforvaltningen. Her er LFS ved Helle Haslund med, foruden en række andre medarbejderrepræsentanter og ledere på forskellige niveauer. Gruppen arbejder ud fra seks målsætninger for tillidsreformen. Det er bl.a. at det lokale ledelsesrum skal udvides, så der skabes plads til faglig ledelse og faglig dialog.

”Den dialog, der er mellem medarbejdere og ledere, skalsåledes handle mindre om proces og systemer og mere omindsats og faglighed – det er det, vi alle brænder for.”

En anden målsætning er at kombinere praksisbaseret videnmed teorier og metoder.

”Vi skal udnytte vores tværfaglighed, så ny viden og innovative faglige metoder udvikles, spredes og anvendes alle de steder i organisationen, hvor de giver mening.”

Styregruppen ønsker at fjerne unødvendig dokumentationog kontrol og sikre at styringsværktøjer og manualer giverfaglig mening for de arbejdspladser, der bruger dem. Derforskal de udvikles og implementeres sammen med dem, derskal bruge dem i hverdagen.

Et mål er også at skabe større lokalt ejerskab til og indflydelse på politikker og strategier. Det forudsætter dialog mellem det centrale og det decentrale niveau.

”Det centrale niveau i forvaltningen skal i højere gradvære facilitator end drivkraft for udviklingen.”

Meningssamlingen hedder et bredt sammensat nævn, som tager imod sager ”fra jer”, siger Lisbeth Waidtløw. Deter skabt som en del af arbejdet med tillidsdagsordenen for at
sikre at regler, procedurer og dokumentationsredskaber givermening. Meningssamlingen kan indstille ændringer til direktionen, men kan ikke beslutte.

”Men vi skal ikke holde os tilbage med spørgsmål ogforslag, hverken i forbindelse med lovgivningen eller Forandringskompasset eller andre styringsredskaber.”

Lisbeth Waidtløw ser LFS som en væsentlig samarbejdspartner i Socialforvaltningen. Og hun føler også at fagforeningen har noget at skulle have sagt.

”Vi ved fra jer, at I løber hurtigere og hurtigere, ressourcerneer knappe, fagligheden er under pres, der bliver mindretid til borgerne. Det tager vi alvorligt!”

Forude ligger medlemsmøder, tillidsrepræsentantmøderog møder i bestyrelserne, alle med tillidsreformen på dagsordenen. En stor medlemskonference i starten af september ligger i støbeskeen.

Mistillid

Er tillid altid god? Eller er det helt legitimt og rationelt at havemistillid til det socialpædagogiske personale? Og derfor bygge på kontrol?

Provokerende spørgsmål i et oplæg af Rehné Christensen, filosof og indehaver af filosofisk firma. Hans oplæg handler om tillid både etisk og eksistentielt. Her er nogle godbidder:

”Tillidsbegrebet bredt afhænger af om man tror at andre vilgengælde ens tillid. Tillid har også at gøre med at vove sig frem, for man risikerer at den anden får magt over én, i tillid til at den anden ikke returnerer med mistillid. Tillidsbegrebet bliver let for entydigt, så det handler om kontrol ikke-kontrol, men der er også dette eksistens-etiske aspekt.”

”Tillid udgør et særligt grundlag for den måde, man tænkersocialfagligt på. Ud fra en etisk synsvinkel indgår man jo ikkerelationer for at skabe resultater, man gør det bare. Og i det socialfaglige arbejde skaber man situationer, hvor man bare er i en tillidsfuld relation. Tillid er ikke altid et middel, det er et mål i sig selv at have den relation, i sig selv resultatet.”

”I kriminalsager, hvor to kriminelle i samme sag fanges, erder et spil om tillid og mistillid. Hvis begge er tavse, i tillid til at den anden også er det, så får de begge den laveste straf. Hvis den ene taler, i mistillid til at den anden holder kæft, så får den som tilstår en lavere straf, end den som tier stille. Så straffen afhænger af om man har tillid til den anden.”

”Tillid og mistillid afgør ens valg i mange situationer, uansethvilke aftaler vi har. Og derfor kommer både menneskelig frygt og menneskeligt mod ind i billedet. Tillid og frygt hænger sammen, det kan være fejt ikke at vise tillid eller dumdristigt at gøre det.”

”Et ønske om at være stor og vise tillid kan i forbindelse medbeslutningsrationalet være dumt. Tillid skal mødes med tillid, og mistillid med mistillid. At møde mistillid med tillid er ufornuftigt. Mistillid kan være hensigtsmæssig. Men I abonnerer vel alle på at tillid er godt i sig selv?”

”Lad os rense tillidsbegrebet, så det er en neutral definition og ikke moralsk negativt. Hvornår det er hensigtsmæssigt med det ene eller det andet afhænger af situationen. Det betyder også at kontrol kan være effektivt og hensigts-mæssigt i nogle situation. Det er altså legitimt for forvaltningen at vise mistillid til jer og kontrollere hvordan I behandler borgerne, de svageste i samfundet. Hører I ikke ind under de situationer, hvor det er moralsk korrekt at udvise mistillid?”

”Kontrol har en pris. Den gør at man holder op med at føleansvar, undtagen lige der hvor kontrollen og sanktionerne falder, andre opgaver bliver sekundære. Det er rationelt men ikke hensigtsmæssigt i forhold til jeres arbejde. Det er nok derfor, forvaltningen er inde på dette med tillid, prisen for mistillid er for stor i forhold til kerneopgaven, det er fandme ikke effektivt.”