Frygten for den styrede barndom

Af Elisabeth Lockert Lange

Paneldebatten på Pædagogikkens Dag, de pædagogiske meningsdanneres afsluttende konference sidst i maj, viser en tydelig modsætning mellem dem, der insisterer på at skelne mellem den voksenstyrede leg og tid og den frie børnevalgteleg og tid. Og dem der køber heldagsskolens idé om at legende læring og aktivitetstimer kan erstatte den fri leg uden at børnene taber ved det.

Det er ganske overraskende og utroligt, så forskelligtpædagoger og den pædagogiske faglighed kan vurdere, hvad der er det bedste for børn og deres liv.

Det bliver mere end tydeligt på Pædagogikkens Dag, en konference arrangeret af De Pædagogiske Meningsdannere som afslutning på deres holds uddannelsesforløb på Meningsdanneruddannelsen under tænketanken Cevea. Pædagogikkens Dag blev holdt på UCC Sydhavnen sidst i maj, og dagens højdepunkt er paneldebatten, hvor både gammelkendte forskere såvel som nye meningsdannere deltager. Med der er også inviteret til bazar og små workshops.

I centrum for debatten står pædagogernes rolle i den nye heldagsskole. og det er ikke muligt at debattere dette uden samtidig at tage stilling til skolereformen, til leg, læring, det gode børneliv og meget mere. Det er her forskellene træder så tydeligt frem mellem dem som ser heldagsskolen som en trussel mod børns fritid og frie liv, og dem som ingen problemer har med voksenstruktureret leg.

Som næstformand i LFS, Jan Hoby, konstaterer, så er det mere end tydeligt at der ikke er en fælles pædagogisk platform for, hvad der er godt for børn.

Professor Jan Kampmann udtrykker det sådan:

”Vi er vidne til en kulturkamp lige nu, en kulturkamp om hvem der har ret til at definere, hvad der er godt for andre.”

Bazaren

I bazaren er LFS naturligvis repræsenteret. Med bannere,pjecer, print af artikler, Pippi Langstrømpe-plakater for ikkeat tale om engagerede folk, som gerne fortæller, hvad LFSmener om heldagsskolen, aktivitetstimer og skolereformensom helhed.

Også BUPL, KFO (Københavns Forældreorganisation), FOLA (Forældrenes Landsorganisation), PLS (de pædagogstuderende), foruden en gruppe af meningsdannerne selv, har deres små boder.

Alle er i større eller mindre grad kritiske over for oplæggettil skolereform og imod heldagsskolen, fra hver deres vinkelog udgangspunkt.

De to forældreorganisationer mener bestemt ikke at derskal skæres i denne fritid ved at indføre en længere heldagsskole, uanset hvor mange aktivitetstimer den indeholder.

Som Anne Mette Omø Carlsen fra KFO siger, så mener de i stedet at man skal styrke det i forvejen gode samarbejde,der er mellem lærere og pædagoger i København.

”Børn skal have fri tid med rum, de selv kan vælge, oghvor de ikke er styret af faglige mål.”

Samme holdning giver FOLAs Dorthe Boe Danbjørg udtrykfor. For hvis legen har et formål, som i de foreslåedeaktivitetstimer, så er den ikke længere fri, konstaterer hun.

”Der skal være et fritidspædagogisk tilbud med pædagoger,som kan se hvad det enkelte barn har behov for”, sigerhun og opfordrer pædagogerne til at synliggøre hvad de kan,og hvorfor det fritidspædagogiske tilbud skal bevares.

”Hvis forældre skal betale for så få timer, vil de måskelade være, og det er ærgerligt for fællesskabet, hvor børneneleger på kryds og tværs. De skal have rum med kan- og ikkeskal-opgaver, fri leg understøttet af pædagoger.”

Louise Lehn, også fra FOLA, foreslår muntert at måskealle forældre skal tage deres børn hjem, ”så vi får børn i gaderne igen”.

PLS er på samme linje med en klar pjece med ”PLS erimod heldagsskoler”, som to studerende rækker ud:

”Bag reformen ligger et børnesyn, som er yderst snævert,og en snæversynet tilgang til barnets læring og forståelse aflivets sammenhæng. Den bygger på en mål-middel-tænkningi forhold til børns læring, det gør børnene til objekter i stedetfor aktive handlende subjekter i deres eget liv.”

Workshoppen

En af de tre workshops handler om nedskæringer ude i denpædagogiske hverdag. Fire pædagogiske meningsdannerefortæller hver en historie om et barn, hvor den voksne harkunnet gøre en forskel, fordi der har været eller blev givetressourcer til det. Fortællerne tager med andre ord udgangspunkt i den positive historie, hvad man kan opnå med bare en smule flere ressourcer. Frem for den mere dystre og mere kritiske variant: hvad sker der, hvis ressourcerne ikke er der.

Om dette er den rigtige måde at få politikere og andre beslutningstagere i tale bliver omdrejningspunkt for en del afdiskussionen på workshoppen. En kritisk tilgang er ikke detsamme som brok og vil sikkert heller ikke blive opfattet sådan, lyder et bud fra deltagerne på workshoppen. Og der efterlyses historier om, hvad der sker, når ressourcerne ikke er der.

De pædagogiske meningsdannere nikker: de har fravalgtden historie for ikke at blive set som brokkere. Men historierne er der selvfølgelig, for det er der, hvor man selv skærer i opgaverne, selv vælger at sortere opgaver fra. Og så skal institutionerne heller ikke fastholde det samme tilbud, nårder skæres i ressourcerne, lyder det fra en af meningsdannerne. Ellers ved hverken forældre eller politikere, hvordanvirkeligheden ser ud.

Samtidig er det vigtigt i debatten at skelne mellem, hvornårdet er børn, deres vilkår og faget man taler om, og hvornårdet er pædagogers arbejdsvilkår. De må ikke blandessammen.

Tilbage til den triste historie, som med inklusion af børn,som har behov for noget, ekstra kun bliver tydeligere og tydeligere. Den handler om barnet, som ikke har det godt, hvor han er, og hvor institutionen udvikler en strategi, hvor man rummer ham ved at skærme de andre børn af, men uden at have mulighed for at udvikle ham. Man tåler barnet men rykker det ikke.

”En lille investering i pædagoger rækker langt. For ikke særlig mange midler kan vi gøre rigtig meget.”

I en snak med et par af deltagerne bagefter sagde de, atde havde manglet den mere overordnede, samfundsmæssigevinkel på, hvad nedskæringer på det pædagogiske områdebetyder. Det er tydeligt at meningsdanneruddannelsen lærerdeltagerne at få deres budskab ud gennem praksisnære, oplevelsesprægede og konkrete historier fra det virkelige liv.Måske bør de tilføre flere elementer…

Paneldebatten

Deltagerne strømmer ind i kantinen i UUC Sydhavn til paneldebatten, ca. 150 samles i uddannelsesinstitutionens kantine. Men i panelet sidder også de i faget så velkendte professorer Jan Kampmann og Stig Brostrøm. Desuden er derto meningsdannere, daginstitutionsleder Margit Askevig ogpædagog i en folkeskole Martin Fogh, og endelig HenningPedersen, formand for BUPL.

Debattens centrum er pædagogens rolle i fremtidens folkeskole. Men den udvikler sig hurtigt til i meget høj gradogså at handle om det gode børneliv, skolereformen og heldagsskolen som sådan.

Professor Jan Kampmann er klar i sin tale. Han laver en tydelig skelnen mellem den styrede og den ikke-styredebørnetid, og den sidste er meget vigtig og må ikke mistes i
en eventuel heldagsskole. Hans bekymring er at en heldagsskole, som den reformen lægger op til, gør alt til læring og sociale kompetencer i en hverdag styret af voksne.

”Skolen skal være andet end en ramme for læring, det måikke reduceres til kun børns læring. Vi skal være opmærksomme på at børn har brug for at skabe egne erfaringer, egne relationer og kammeratskaber, afprøve positioner og identiteter etc. Dette må ikke reduceres til sociale kompetencer, men være erfaringer hvor de selv undersøger, hvor deres nysgerrighed, krop og muligheder opdyrkes, så de kan mærke sig selv, og hvem de er.”

Det handler også om at få erfaringer med at forvalte deresegen tid.

”Børnene er i andre sammenhænge vant til at andre forvalterderes tid. Læringen er vigtig, og undervisningen skal være sjovere og mere alsidig, ja bestemt da, men vi skal fastholdeat der er en distinktion mellem styrede aktiviteter ogretten til at definere egen tid. Her er leg centralt – derfor erdet farligt at sammenblande leg og læring og gøre det til detsamme. For kun i legen forvalter børn deres egen tid.”

Og pædagogernes rolle i en heldagsskole? De skal i hvertfald være andet og mere end lærerassistenter eller bare ud ifysiske aktiviteter.

”Pædagogerne skal fastholde offensivt at det er dem, dersikrer at der fortsat er ikke-styrede elementer i børns hverdag. De skal lære børnene at kende, og de skal sikre betingelserne, så børn kan skabe egne projekter. Man kan sige at de skal være rekvisitører snarere end instruktører. De skal inspirere og spilles op mod og leges med. De skal skabe meningsfuldhed, ikke i form af at føre børn et bestemt sted hen, men ved at skabe meningsfulde rammer”, siger Jan Kampmann og sætter trumf på:

”Pædagogerne skal være generøse, de skal kaste boldenop uden at vide, om nogen gider gribe den, og uden at der eren vej de har defineret. Pædagogerne skal sikre at der er andre typer af rum end det læringsorienterede. At der er et godt børneliv her og nu, og ikke kun med fokus på noget de skal kunne senere. De har ret til her og nu kvalitet.”

Ret beset mener han slet ikke at heldagsskolen er en godidé.

”90 pct. af det den skal indeholde ifølge skolereformen er blothalehæng til læring.”

Drøm om skole

Professor Stig Brostrøm ser med venligere øjne på reformudspillet end sin ”forskerkollega”, men hans tilslutning kræver at en række drømme for skolen i fremtiden går i opfyldelse. En heldagsskole efter hans hoved skal være både en kundskabsskole og en dannelsesskole.

”Der skal være tid til at nå det hele, så der skabes en nybalance mellem disse to målsætninger.”

Han ser en skole, hvor den nuværende formålsparagrafsstore vægt på dannelse bliver taget alvorligt, ”men der er lang vej hjem allerede nu.”

Han ser sfo’en flytte ind i skolen, og den frie tid rummesder.

”Pædagoger er bedre til at lære børn at blive subjekter.
Skolen skal have ”lommer”, hvor der er pædagoger og fri tidog fri leg, steder med meningsfulde relationer og kamme-ratskaber, som er det børnene synes er vigtigst.”

Stig Brostrøm drømmer om trivsel og gode læringsmiljøer,om en skole som generobrer nye undervisningsformer.
En skole hvor børn får mulighed for selv at konstruere videnog forståelser, hvor ikke alt er facitlistestof.

”Der skal være selvstændig leg og lange perioder med friehandlemuligheder, ja, sfo’en skal ind i skolen med legetimer,inddæmmet og afgrænset tid til den børneorganiserede leg.
Vi ved fra forskning at længere tid i skolen ikke giver bedrekarakterer, så det en heldagsskole som denne skal kunne erat skabe et bedre børneliv. Pædagoger kan gøre meget, og jeg tror at når fagligheder lægges sammen, så bliver det beriget.”

Alene fysisk taler Stig Brostrøm om en helt anden skoleend den de danske børn går i nu. Men han udtrykker ogsåbekymring.

”Mine drømme kan hurtigt blive gennemhullet. Og forholdetmellem lærer og pædagog kan let blive et storesøsterlillebrorforhold. Så jeg er også skeptisk. Og vil slet ikkekalde det skole men ”sted”. Vi skal konstruere noget helt nyt.
Og hvis den svøbe at der måles på præstationer hele tidenbibeholdes, så når vi ikke langt”, fyrer han af til sidst.

Utopi

Det sidste er næstformand i LFS Jan Hoby ganske enig medStig Brostrøm i, men der stopper det:

”Dine visioner om den skole er helt urealistiske, en klarutopi. Det ville koste millioner at gøre skolen til den drøm.”
Han peger tværtimod på at heldagsskolen er underfinansieret,der er slet ikke penge til at realisere det, der ligger iskolereformen. Og samtidig har man fyret masser af lærere.

”Lad os diskutere hvordan lærerne, ikke pædagogerne,gør skolen bedre, og starte med at genansætte de fyrede lærere og afskaffe testregimet.”

Han fortæller om en af de heldagsskoler, som i Københavnblev oprettet som forsøg, og som nu er gjort permanent.

”Det blev den på grund af perkerne, så man kunne holdedem væk fra gaderne. Men det viser sig at over halvdelen afeleverne ikke bruger fritidstilbuddet. Samtidig ser vi at når
fritidstilbuddet lægges ind i skolen, så assimileres de pædagoger som arbejder der over tid i skolen og dens formål. Den pædagogiske faglighed blegner. Der kan ikke være både og, det er enten eller.”

Jan Hoby stiller et spørgsmål til deltagerne: Kan manhave fritid på arbejde?

”Skole er arbejde for børn. Hvis de skal lege frit, så skalman suspendere skoledagen til børnene er klar til den igen.
Vil man det? Lad børnenes arbejdstid være 30 timer i enlærende skole og for resten af tiden udvide fritidshjems- ogklubtilbuddet.”

Trussel?

Formand for BUPL, Henning Pedersen, er mere både og, ihvert fald var han det da han først læste reformoplægget. Han giver det point for de gode intentioner og ambitioner for en bedre folkeskole, men han er ikke begejstret ved børnenesmange timer i skolen.

”Det griber ind i børnenes fritid, og de har brug for atvære i leg på egne præmisser uden formål. Det er en trussel iforhold til børns liv” siger han. For også han har fokus på detilrettelagte aktiviteter over for de selvvalgte, hvor børnenelærer ligeså meget.

Pædagogisk meningsdanner og daginstitutionsleder MargitAskevig ser helt anderledes på det. Hun ser reformen somen historisk mulighed for at pædagoger får en rolle og et nytprofessionelt fællesskab i skolen. En skole hvor faglighedernesupplerer hinanden.

”For vi skal have en skole, hvor børn udvikler sig bådefagligt og personligt, det er ikke enten eller men både og.”

Margit Askevig ser ingen trussel i at leg og aktiviteter ien heldagsskole bliver voksenstyrede, eller at børnene misterdet rum, hvor de selv bestemmer og gør sig de primære erfaringer. Hun giver i hvert fald ikke udtryk for det. Men hungiver udtryk for at hun ikke tror at børn oplever, hvornår de er i skole og hvornår de er i fritidshjem/sfo. Denne bemærkning rejser et hyl af protester fra mange af deltagerne i debatten.

Martin Fogh er også pædagogisk meningsdanner og pædagogi en udskoling. Hans fokus er det gode samarbejde, hvor pædagogens rolle er vigtig og respekteret og hvor pædagogen kan gøre en forskel for barnets sociale og personaleudvikling. Han efterlyser et bud fra reformoplægget på, hvadman vil med den ekstra tid i skolen.

”Og så er det misvisende at pædagoger kun defineres iforhold til aktivitetstimerne. Det skulle jo netop handle om tofagligheder og noget helt andet i hele barnets dag.”

Uddannelsen Pædagogiske Meningsdannere er udviklet af Tænketanken Ceveas uddannelsesenhed Meningsdannerskolen. Cevea er en uafhængig centrumvenstre tænketank, der har til formålat udvikle idéer for at fremme et sam-fund baseret på frihed, lighedog fællesskab.