Den gode ballast

Elisabeth Lockert Lange

Skiftet fra børnehave til skole og fritidshjem er en stor og betydningsfuld overgang i børnenes liv, som nok kan sættegang i sommerfuglene i børnenes maver. Hvordan støtter børnehavens pædagogiske personale børnene i at håndtere
det betydningsfulde skift? Vi har spurgt en pædagog i skov-og naturbørnehaven Peters Hus om, hvordan de gør.

Om ikke så længe skal børnehavebørnene tage springetop i skolens verden.
Det er stort for børnene, og som pædagog i skov- og naturbørnehaven Peters Hus fra Dronning Louisegårdens Børneby, Sandra Børnich Nielsen, siger, så kan de voksne ikke
tage den nervøsitet fra dem, børnene skal jo sige farvel tilnoget kendt og starte en helt ny tid.

Men de voksne kan forberede, støtte og hjælpe.

”Den gode overgang begynder ikke 14 dage før børneneforlader børnehaven, den begynder allerede, når de starter ibørnehaven, ved at vi arbejder med at gøre dem livsduelige,hele, kompetente mennesker. Det arbejder vi med i alle tre åri børnehaven, så børnene har den rigtige ballast med sig. Detgør dem klar til skiftet og livet i øvrigt.”

I 100 m skoven arbejder de holistisk, helhedsorienteret,med børnene.

”Vi ser bredt på, hvad de skal kunne mestre, inklusivat være skoleparat, og ligeså bredt på hvordan vi giver demkompetencerne til det og til at blive hele børn og mennesker.
Og vi arbejder helt sikkert anderledes med børnene og overgangen end vi ville gøre, hvis vi var en bybørnehave”, siger Sandra Børnich Nielsen, som ud over at være pædagog også har en pædagogisk diplomuddannelse i idræt. Den viden bruger hun naturligvis i børnehaven, men også i DGI, som hunhar freelanceopgaver for.

Som skovbørnehave har de i Peters Hus et meget stort fokuspå motorisk udvikling, på børnenes mulighed for at brugekroppen, slå kolbøtter, rulle og løbe, balancere og springe.
Men de lægger også særlig vægt på evnen til fokuseret opmærksomhed, det vil sige at kunne fordybe sig og være koncentreret og vedholdende. Dertil kommer en opmærksomhed på sproget og ikke mindst på de sociale kompetencer, herunder evnen til at indgå i et fællesskab, løse konflikter, skabe venskaber og meget mere.

”Vores fokus er barnets alsidige udvikling. Vores børnskal hoppe, trille, klatre og blive beskidte. Det bliver de klogeaf. Børn med jord i hovedet bliver kloge børn. Det er vores
mantra. Og hvis børn leger med mudder og graver i jorden,får de en sanseoplevelse som udvikler deres hjerner.”

Motorik og koncentration

Det er ikke tilfældigt at det lige er disse områder Peters Hushar særligt fokus på. Hvis man spørgerbørnehaveklasseledere, hvad de oplever at mange børn mangler at kunne, når de starter i skolen, så nævner de først og fremmest evnen til fokuseret opmærksomhed, det vil sige at kunne koncentrere sig og fordybe sig.

For skoleparathed handler ikke om at børnene kan alfabeteteller kan tælle eller sidde stille på en stol. Som DPUsforskningsprojekt Ludvi, om læring og udvikling i daginstitutioner, viser, så handler skoleparathed om tre hovedpunkter: evnen til fokuseret opmærksomhed, de sociale kompetencer og sproget.

”Og alt dette scorer vores børn højt på”, siger Sandra Børnich Nielsen og henviser til undersøgelser og forskning, som viser at børn i skovbørnehaver bestemt ikke er mere urolige og mindre skoleparate end børn i bybørnehaver. Tværtimod, de er mereskoleparate, netop fordi de er bedre motorisk og bedre til at koncentrere sig. De viser også større påhitsomhed, det vil sige de er mere kreative.

I en skovbørnehave som Peters Hus er der naturligt godemuligheder for motorisk udvikling. I den ikke voksenstyredefrie leg, som børnene også har brug for, og i de tilrettelagteaktiviteter. For som hun siger, børn tiltrækkes af voksne somved noget, som har lyst og gejst. På den måde lærer de at lære, de får styrket deres nysgerrighed.

Hun henviser til en undersøgelse som viser at hver tiendebarn, som starter i skolen, har alt for ringe motorik.

”Hvis børnene skal sidde på en stol, så kræver det bådegod balance og god motorik. Ellers bruger de al deres koncentration på at sidde på stolen frem for på at erfare og lære det nye. Og den motorik og balance får de ikke ved at træne at sidde på stol. Forskningen bekræfter at motorik får børn styrket ved at slå kolbøtter, balancere, springe, kravle i tov og så videre. Det er den slags fysiske aktiviteter, som giver dem god motorik.”

Børnene får tilsvarende optrænet deres evne til at kunnekoncentrere sig og fordybe sig. I skovens ro, med masser afplads omkring dem, men mulighed for rum og voksenstøttetil at prøve sig selv af, så kommer koncentrationen og fordybelsen.

”Man kan ikke springe dette trin over og tro at børnenealligevel bliver skoleparate og klarer sig godt i skolen. Dehar brug for at bruge sanserne og kroppen, man kan ikkeadskille krop og hoved. Børn lærer gennem kroppen, de erkrop i bevægelse. Så når vi arbejder, så er kroppen i centrum.
Det giver dem en veludviklet motorik, som er basen for at dekan lære nyt.”

Sociale kompetencer

Et andet mantra i Peters Hus er: her hjælpes vi ad. For ud over den gode motorik og evnen til at koncentrere sig og være opmærksom og fokuseret, så lægger skovbørnehaven også stor vægt på at tilføre børnene sociale kompetencer.
Gennem det pædagogiske arbejde, gennem legen og aktiviteterne, lærer børnene at indgå i et fællesskab, at give udtryk for deres behov, men også at kunne tilsidesætte dem, at kunne lytte til andre såvel som selv at kunne udtrykke sig,at kunne bede om hjælp, sige til og fra, løse konflikter, væreselvhjulpne og indgå i venskaber og legerelationer for bare atnævne nogle.

”Det er vigtigt for os at lære dem hjælpsomhed. Vi gør deti høj grad ved at de store hjælper de små. Vi har bl.a. en ”storegarderobe”, og til dem der er der, har vi en forventning om at de hjælper de mindre børn. Og det ved børnene at vi har, for vi stiller løbende større og større krav. Det er vi meget bevidste om”, siger Sandra Børnich Nielsen.

Peters Hus er opdelt i familiegrupper med en ret stor aldersspredning, ud fra den holdning at det er godt for bådede små og de store at være sammen med dem, der kan entenmindre eller mere end dem selv.

”Den ene part hjælper, den anden ser op til. Vi har også enstorebror/storesøsterordning når nye børn starter, som sagt,vi hjælpes ad.”

Også i legen og de fysiske aktiviteter bruger de dette princip.Gennem lege som fx stafet der kræver at man hjælpes ad.

”Vi leger det ind, men vi sætter også ord på. Vi har bagtankermed det, vi vil noget med det. Børn har brug for fri leg, men de har også brug for at vi går foran og viser vejen, viser hvad der er væsentligt i skoven, viser det med vores adfærd og ord. Børnene har brug for kompetente voksne til at bruge naturen sammen med dem og til at lede dem hen til det væsentlige.”

Også konfliktløsning leger de ind, bl.a. gennem et børneråd.For netop det at kunne løse egne konflikter, det er godtat kunne i skolen.

”Vi lærer dem også mod, at tro på sig selv, fx at stille sig op og sige noget. Også det sker gennem leg og aktiviteter. Vihar udviklingsgrupper i børnehaven, hvor vi arbejder struktureret i forløb med alle seks læreplanstemaer, bl.a. børnenes sociale og personlige kompetencer. Her er børnene aldersopdelt, og her er aktiviteterne mere målrettet mod skolestarten, fx at de skal kunne modtage og forstå en kollektiv besked.”

I relationen

Mesterlære og sidemandsoplæring er to ord, Sandra BørnichNielsen også bruger til at beskrive arbejdet.

”Det er i aktiviteterne og i det dialogiske møde mellembørn og voksne at det hele udvikles, sproget, de sociale kompetencer og evnen til fokuseret opmærksomhed. Det er i relationen det udvikles, og det er relationsarbejde vi laver.”
Men det er ikke kun i relationen mellem barn og voksendet sker, det gør det også børnene imellem.

”Fx sammensætter vi mindre grupper, så børnene kan fåmulighed for sidemandsoplæring. De får meget ud af at væresammen med børn, som er lige foran dem i udvikling og godetil det, de selv lige ikke kan endnu. Det bruger vi en del, fordet er ikke kun os voksne, der er rollemodeller, nogle af deandre børn er også. Det ville være katastrofalt for dem kun atvære sammen med børn i samme alder. Og vi ved godt, hvemvi kan bruge til at få en adfærdsændring, hvem de andre serop til. De er gode rollemodeller, og det stiller vi også somkrav til de større børn”, siger hun og tilføjer med et smil:

”Når jeg ser et af de lidt større børn gribe ind i en konfliktpå en god måde, så ved jeg at det er lykkedes.”

De besøger ikke skoler sammen med børnene forud forovergangen, men det gør forældrene. For børnehaven villedet være alt for mange skoler, de skulle ud på.

”Men vi holder en hattefest. Alle de kommende skolebørnfår en klogehat og et diplom for at have afsluttet børnehaven. Det er en symbolsk handling, et ritual, som tilkendegiver at én tid er slut og en ny starter. Børnene er meget optaget af dette ritual, hvor forældrene selvfølgelig er med, og hvor vi synger og fester. Det er vigtigt med et sådant ritual for at markere overgangen.”