”Det er rart at udvikle sig"

Af Assia Awad

Medindflydelse og aktionslæring har været to af nøgleordene iKøbenhavn Kommunes forløb Klynger i udvikling 2.I institutionen Barndommens Land har projektet betydet mere ro og nærvær omkring måltiderne.

Danmarks største pædagogiske udviklingsforløb” er -København Kommunes Klynger i udvikling 2- blevet kaldt. Ikke mindre end 320 københavnske daginstitutioner har deltaget i projektet. Hvor forløberen Klynger i udvikling 1 handlede om at understøtte udviklingen af ledelsesteamet i de da nyoprettede klynger, så har man i anden runde fokuseret på det arbejde, der foregår i den enkelte institution og klynge.

Klyngerne har selv kunne bestemme, hvilket tema de hver især har ønsket at arbejde med. For Flemming LundeØstergaard Hansen, der er souschef i kommunens Børne- ogUngdomsforvaltning og tovholder i forløbet, har medind-flydelsen været en vigtig komponent.

”Der er forskel på, hvad man synes er væsentligt i deenkelte vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og klubber, såvi har prøvet på at gøre undervisningen så praksisnær sommulig ved at lade enhederne tage udgangspunkt i, hvor medarbejderne i den enkelte institution mente, de var, og hvilke problemer, de synes, de havde”, forklarer han.
Frem for at sende medarbejderne på skolebænken, valgteman at underviserne fra UCC skulle ud i institutionerne foryderligere at få forløbet så tæt på dagligdagen som muligt,og af samme grund opfordrede Københavns Kommune klyngerne til at arbejde med aktionslæring.

”Vi ville meget gerne have, at der foregik aktionslæring,fordi det er en god og praksisnær metode, men der har selvfølgelig også været plads til afvigelser. Vi har valgt at sige, at det er de behov og ønsker, der er indenfor den enkelte institution, der er det afgørende”, fortæller Flemming Lunde Østergaard Hansen.

I den nystartede integrerede institution BarndommensLand, der med 96 vuggestuepladser og 154 børnehavepladserudgør en klynge i sig selv, besluttede man at involvere næsten alt personalet. Ud af 14 grupper deltog de 12. De sidste to deltog ikke af praktiske årsager. I samarbejde med underviser Rie Haslund fra UCC startede de pædagogiske ledere med at opstille temaet, der blev måltidet. Målene kom til at handle om, at børnene skulle blive mere selvhjulpne, have medindflydelse og anerkendelse samt at man skulle undgå eksklusion og voksensnak.

Ifølge pædagogisk leder Mette Mechlaoui var der flere gode grunde til, at det netop blev måltidet, man valgte at fokuserepå.

”For det første bruger vi rigtigt meget tid omkring afviklingenaf måltidet. Børnene spiser jo 3-4 gange hver dag, mens de her er, så det var en god ide at sætte øjne på densituation. Vi valgte også måltidet, fordi det var nemt at gå til, da det at starte en institution op er en hård og meget voldsom proces. Vi ville desuden prøve at undersøge, hvor det er, vi laver pædagogik, anerkendelse og nærvær, og hvor det praktiske fylder for meget under måltidet”, forklarer hun.

Filmer

Efterfølgende blev der holdt et personalemøde, hvor medarbejderne blev introduceret for aktionslæring, og de pædagogiske ledere fremlagde, hvad man havde valgt at arbejde med. Ud fra det, blev der lavet et skema, hvor hver gruppe skulle besvare nogle spørgsmål omkring forskellige aspekter af at anrette og afvikle måltider. Derefter satte hver gruppe sig nogle mål i samarbejde med underviseren.
Det blev besluttet at filme måltiderne. Nogle af medarbejderne var dog lidt beklemte ved tanken om, at et videokamera skulle optage deres praksis.

”Det løste vi på forskellig vis, for det var ikke nødvendigvisalle de voksne, der behøvede at blive filmet, men alle harværet med i møderne og de faglige diskussioner”, fortællerMette Mechlaoui.

Medarbejderne stod selv for at optage måltiderne. Videokameraet blev sat på en trefod, og så glemte alle hurtigt alt om, at det stod og optog.

”Vi laver rigtigt meget dokumentation i forvejen, bådefilm og fotos, som vi bruger til forældremøder og forældrearrangementer. Det at opstille kameraer op i forbindelse med måltidet var lidt kunstigt i starten, men man glemmer det hurtigt, for så kører hverdagen. Børnene syntes, det var spændende til at starte med, men de glemte også hurtigt, at det var der”, forklarer pædagogmedhjælper Natasja Jensen.

Der er langt fra alle institutioner, der har arbejdet med video. Derimod har rigtigt mange valgt at arbejde med praksis-fortællinger, hvor pædagogerne selv skriver situationer ned, fortæller Rie Haslund, der har fungeret som underviserfor forskellige klynger herunder Barndommens Land. Hunmener, at videooptagelserne har nogle klare fordele.

”Med video kan man stoppe og spole tilbage og se på forskellige perspektiver. Når man laver en praksis-fortælling, så er det kun et udsnit, man skriver ned, det kan være svært at få det hele med”, mener hun.

Natasja Jensen har været glad for processen og synes, atvideokameraet er et godt redskab, som man ikke skal væreså bange for.

”Vi så klippene igennem sammen med vores underviser,og det var lidt underligt at skulle sidde og vurdere sig selvog ens kolleger på den måde, men jeg synes nu ikke, det varsvært at give hinanden kritik. Vi talte om, hvilke refleksionervi havde gjort os, og hvad man måske kunne gøre anderledes. Rie gav os råd, vejledning og en masse brugbare værktøjer”, fortæller Natasja Jensen.

For Rie Haslund har det været meget positivt at opleve,hvor begejstrede pædagoger og medhjælpere bliver, når dekan få lov til at dykke ned i deres praksis, Mange har værdsat, at de har fået mulighed for at få et andet fokus og snakke om pædagogik.

”Det er dejligt at se den gejst og lyst. Man er blevet mereåbne for at være kritiske overfor hinanden og stille undrendespørgsmål eller få sat ord på, når man synes, en kollega errigtig god til noget. Det får man måske ikke lige snakket omtil daglig”, erklærer hun.

Mere struktur og bevidsthed

I Barndommens Land har man fulgt København Kommunesmetodeanbefaling og valgt aktionslæring, og det har MetteMechlaoui ikke fortrudt.

”Ved aktionslæring kan man gå ned i en lillebitte detaljeog lave en mindre forandring, og så kan der ske nogle megetstore ting. Før har det været meget hektisk omkring måltiderne. Tit har det været sådan, at når man har fået sig sat, så har man lige glemt et eller andet, og så er der en, der skal løbe efter det. Der er hele tiden nogle voksne, der forlader bordet. Ved at se det på optagelserne, har grupperne taget en beslutning om, at det er vigtigt at være til stede og nærværende. Så der har været meget fokus på at få måltidet forberedt, så det hele er der, og man ikke skal forlade bordet. Det betyder, at der er meget mere ro, så børnene er meget mere rolige, når de sidder og spiser, fordi de voksne er til stede”, siger Mette Mechlaoui.

I vuggestuegruppen ”Skyerne” aftaler man nu på forhånd,hvem der skal have hvilke roller i forhold til måltidet.

”Vi ved, hvem der skal sidde hvor, og børnene bliver delagtiggjort i de ting, der skal gøres. Vi er blevet mere strukturerede og bevidste om, hvad vi laver. Det er enormt positivt, det er altid rart at udvikle sig”, fortæller Susanne Novod.

Det har været forskelligt fra klynge til klynge, hvor megetman har delt sine erfaringer med resten af klyngen. Nogleklynger har haft en vidensdelingsdag, hvor forskellige institutioner har fortalt, hvad de har arbejdet med. I Barndommens Land startede man forløbet i vuggestuedelen, der derefter delte deres optagelser og erfaringer med resten af husets grupper. De viste blandt andet, at man i vuggestuegruppen ”Skyerne” var begyndt at have små vandkander med kun smule vand i bunden på bordet, hvilket betød, at børnene selv kunne hælde deres vand op. Allerede dagen efter havde de andre grupper kopieret idéen. Der stod små halvfyldte kander på alle borde.

Det særlige ved aktionslæring er, at man tager udgangspunkti noget konkret i praksis og har en undersøgende tilgangtil. Det er en metode, der er nem at gå til.

”Når der ikke længere er noget, der hedder Klynger i udvikling2, så har man fået nogle redskaber og en viden, mankan arbejde videre med”, forklarer Rie Haslund.

I Barndommens Land har man fået blod på tanden, ogvideokameraet bliver næppe lagt på hylden foreløbigt.

”Vi har talt om, at vi i vores afdeling vil blive ved med at filme. I stedet for at kaste os over noget nyt, så kunne vibevæge os ud fra måltidet. Nu er det på plads, så lad os starte lidt før med forberedelserne og derefter overgangen til måltidet. Vi kan således arbejde os igennem praksissen på enmåde, der er sjov og interessant”, forklarer Mette Mechlaoui.

Klynger i udvikling 2 løber frem til sommeren 2013. Dervil efterfølgende blive lavet en evaluering af projektet.

De tre dimensioner i ”Klynger i udvikling 2” 1. Pædagogisk udviklingsforløb 2. Kompetenceudviklingsforløb, hvor klyngerne skal arbejde didaktisk og med aktionslæring som metode: A. Udvælge tema/arbejdsområde B. Opstille mål for arbejdet, C. Gennemføre og D. Evaluere 3. Organisatorisk/ledelsesmæssigt aspekt, da klyngerne skal tænke strukturen og organiseringen med og overveje, hvordan de kan drage nytte af hinanden og udbrede den nye viden. Den enkelte klynge beslutter selv inden for de strategiske indsatsområder, hvilket emne, der skal arbejdes med. Projektet afsluttes med et forløb, hvor viden og resultater opsamles.