Ledernes rolle i LFS til debat

Enhed. Spørgsmålene om LFS kan rumme lederne og om lederne kan se sig selv i LFS var på dagsordenen, da lederne på almenområdet i begyndelsen af april var indkaldt til debat. Debatten gav ledersektionens bestyrelse et mandat til at arbejde mere med at synliggøre almenlederne.

Tekst: Jon Arskog

"Der skal være plads til alle.”

Egentlig en grundlæggende pædagogisk og solidarisk tanke. Alligevel har der i dele af ledergruppen over årene været en murren i krogene, en utilfredshed med at være organiseret sammen med de medarbejdere, som de i nogle svære situationer og konflikter på arbejdspladsen kan komme til at stå overfor, når de som ledere og embedsmænd skal varetage forvaltningens interesser og gå mod medarbejdernes, det pædagogiske personales.

Dertil kommer, at lederne ikke altid føler sig repræsenteret af LFS’ politiske ledelse, når denne kommer med udmeldinger af politisk karakter til forvaltningen, spørges til råd i spørgsmål, som det også er relevant for lederne at blive inddraget i og ved noget om, eller når LFS’ ledelse selv spørger ledere, som ikke sidder i ledersektionen til råds.

Og så er der spørgsmålet, som popper op indimellem: Er en leder en leder og embedsmand, eller er en leder med til at kvalificere ledelsesbeslutningerne og forvaltningens beslutninger til området?

Disse frustrationer og spørgsmål dannede grundlaget for det debatmøde, som almen ledersektion havde arrangeret i begyndelsen af april i Ingeniørernes Hus på Kalvebod Brygge, et møde med temaet: ”Lederne og LFS”

Med udsigt til Københavns Havn og med et massivt lysindfald i konferencesalen fattede tv-vært Clement Kjærsgaard tøjlerne, som han var blevet bedt om - og styrede forsamlingen på omkring 110 klyngeledere, KKFO-ledere og pædagogiske ledere igennem formiddagens debat om tilhørsforholdet til LFS og ledernes plads i organisationen.

Det var en livlig og spændende debat og en formiddag der også bød på oplæg om ledernes klemte rolle mellem medarbejdere og forvaltning, mellem pædagogfaglighed og rollen som embedsmand, om rollen som oversætter mellem en embedsmandsverden og en pædagogisk verden – krydspresset, som lederne kalder det.

En mere klar profil

Mange tanker blev luftet. Var det bedre at finde en anden sammenhæng at være en del af, når ledergruppen i LFS er så lille og usynlig overfor det politiske København? Er det bedre med en større ledelsesorienteret sammenhæng, hvor ledelse er opgaven og det pædagogfaglige træder i baggrunden? Skal man se ledelse som en disciplin adskilt fra det pædagogiske fag, eller er det en forudsætning at man har pædagogik i sin bagage for at kunne lede på området? Eller skal man forsvare og udvikle det pædagogiske område sammen, og måske som ledergruppe få en mere klar profil?

Der var nok alligevel mest stemning for det sidste. Det fremgik i stedet tydeligt, at lederne ønsker sig, at LFS’ politiske ledelse giver ledersektionen plads ved bordet, når der er forhandlinger på området og når forvaltningen spørger LFS’ til råds i spørgsmål, der er relevante for lederne. Lederne bad også om at få muligheden for at kunne stå på sin egen platform med sine holdninger, når de er uenige med det øvrige LFS.

Her understregede formand Britt Petersen, at der sådan set allerede er plads til lederne, at de allerede har en platform i form af ledersektionsbestyrelsen, en indgang til maskinrummet og at lederne, som de eneste grupper i LFS faktisk har lov til at stikke ud med deres egen holdning til tingene, så længe de gør det klart, at det er på ledernes vegne. Det er der for længst taget hånd om, gjorde hun opmærksom på.

”Men I ledere er altså en svær gruppe at have med at gøre. Sætter man to ledere i et rum vil der mindst være tre meninger,” sagde Britt Petersen og høstede smil og smågrin fra salen, der så absolut havde selverkendelse nok til at kunne følge formanden.

”I har haft vanskeligt ved at blive enige om, hvor I gerne vil hen. Jeg ved ikke hvorfor, for andre ledergrupper – fx på specialområdet laver det ene oplæg efter det andet,” sagde hun dog uden at ville slå lederne oveni hovedet. Hun opfordrede ledergruppen til at kigge indad, finde en enighed og byde ind med den.

Almenledernes formand Marialise Rømer var enig i, at lederne på området indbyrdes har en tendens til at være uenige om rigtig mange ting, men påpeger, at det jo også gælder for de øvrige medlemsgrupper, hvis man satte medlemmerne i et og samme rum og ikke kun tillidsrepræsentanterne.

Hun efterlyste, at lederne i stedet kom med nogle bud på, hvad lederne som gruppe ønsker sig – og opfordrede flere til at involvere sig i debatterne og det politiske arbejde.

Opfordringerne fra salen var derfor, at ledersektionsbestyrelsen, som jo er valgt til at repræsentere lederne, tager ansvaret på sig og kommer i gang med at udvikle politikker og skabe en tydelighed og synlighed.

Sammen om kerneopgaven

Clement Kjærsgaard opsummerede ledernes problemstilling i tre spørgsmål:

”Hvad er godt for området? Hvad vil I som ledere sætte på dagsordenen? Og så er der jeres arbejdsvilkår, hvor I oplever, at der er pres på og at I kan frygte for jeres stillinger, hvis I udtaler jer kritisk om jeres arbejdsplads. Har I brug for en tillidsrepræsentant,” spurgte han, dog uden at søge svar.

I stedet spurgte han Jan Hoby, hvilken indflydelse det har på den politiske udvikling, at LFS rummer både ledere og medarbejdere.

”Vi har forskellige interesser, men ingen interessemodsætninger. Else Sommer har samme interesse som os, men vi har forskellige roller. Hvis vi forstår velfærdsopgaven rigtigt, så har vi samme interesse. Der er ledelse vigtig for, at vi sammen kan løse kerneopgaven. Gode ledere flytter bjerge, derfor skal LFS være det fællesskab, der kan skabe den ønskede udvikling,” svarede han og understregede i løbet af debatten vigtigheden af, at lederne er der til at spille medarbejderne gode.

Modsætninger, men forudsætninger

En af dagens to oplægsholdere, CBS-professoren Klaus Majgaard, var ikke overrasket over, at det kan være svært at blive enige i gruppen af ledere, for lederne på børne- og ungdomsområdet er ikke en homogen gruppe, som han konstaterede. ”Jeres positioner er flertydige,” som han sagde.

Som tidligere administrerende direktør for Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, som næstformand i Foreningen af Børne- og kulturchefer i Danmark og som ekspert i fornyelsen af det offentliges styring og ledelse, talte han om den vigtige rolle lederne på børne- og ungdomsområdet har i oversættelsen af krav og budskaber fra forvaltning til gulv, men i høj grad også den anden vej, hvor han opfordrede lederne til med deres baggrund også at lede opad og skabe det rum, der kan styrke områderne.

Han opfordrede lederne til at ikke at tale om ledelse som fag, men om pædagogisk ledelse som fag og understregede dermed vigtigheden af at inddrage den pædagogiske baggrund i ledelsesopgaven.

”Ledelse er en metier, men det er en pædagogisk metier. Og man skal respektere det, for det er noget særligt,” sagde han.

”Det skal I bruge til at sætte værdiskabelsen i fokus,” slog han fast.

Dagens anden oplægsholder, lektor i ledelsespsykologi på Ålborg Universitet, Claus Vestergaard Elmholdt var tilsyneladende rørende enig og adresserede modsætningerne som LFS’ brændstof.

”Der er grundmodsætninger, men I kan være bindestregen mellem modsætningerne. Sammenstødet er der, hvor man kan kvalificere og finde det nye. Det er der konflikten er interessant. Kan I i LFS rumme konflikten på en berigende måde, så kan I skabe noget nyt. Uanset hvilke modsætninger I synes, I har, så er I hinandens forudsætninger, når I skal varetage opgaven,” sagde Claus Vestergaard Elmholdt.

Ledersektionen fik mandat

Formanden for Almen Ledersektion, Marialise Rømer, var efter debatten godt tilfreds formiddagens gang.

”Det blev sagt fra salen, at de ved, at vi repræsenterer dem og at de har tillid til os. Fra salen blev det også sagt, at de ønskede, at vi var mere offensive. Men der er nogle utydeligheder i organisationen, hvor vi er nødt til at være skarpere på, hvor vi gerne vil hen fagpolitisk. Vi mangler nogle beslutninger om egne budskaber og ikke kun, hvad politikerne på Rådhuset vil. Vi skal have en strategi for, hvad vi vil og hvem der gør hvad. Hvad gør ledersektionen og hvad gør LFS,” siger hun og peger på, at det er ledersektionen der bør repræsentere lederne, når forvaltningen udpeger ledere til udvalgsarbejde og når LFS har brug for lederperspektivet på praktiske eller politiske problemstillinger.

”Det skal være synligt for direktionen, at det er os, der repræsenterer lederne. Der efterlyser vi inddragelse af os og det tidligere i forløbene. Der må vi lave nogle dialogmøder med LFS, så vi ved, hvor vi vil hen. Jeg synes, at vores organisation skal tænke os som en styrke i det arbejde,” siger hun.

Med hensyn til ønsket om en mere tydelig almen ledersektion, ser Marialise Rømer dog udfordringer i, at fx hun som formand ikke er helt frikøbt til opgaven.

”Vi har ikke været meget i pressen. Der jo nogle konflikter i det her. Vi er ikke frikøbt og har en arbejdsplads hvor vi skal agere troværdigt som ledere i forhold til implementering af de politiske beslutninger og centralt besluttede ændringer. Det skal vi gøre overfor vores bestyrelse og vores kolleger på arbejdspladserne. Her er vi embedsmænd, selvfølgelig. Det vil godt nok være svært, hvis jeg som klyngeleder argumenterer for ét og jeg samtidig er i pressen på vegne af lederne med kritik af en eller anden beslutning som er umulig at implementere. Den udfordring er ikke løst. Der burde vi have en frikøbt formand, for i det ligger den fornødne tid til arbejdet og en frihedsgrad i forhold til at kunne sige, at de ting, man ellers loyalt skulle implementere, er forkerte,” siger hun og peger på, at LFS skal være med til at spille lederne gode ved at placere dem ved politikernes bord.

Med hensyn til uenigheden i ledergruppen, så er hun klar over, at det er svært at stille alle tilfredse.

”Når vi i fremtiden kommer ud med vores holdning, som ledersektion, så vil det være den lederne repræsenteres af, men det vil nok ikke være alle der kan blive tilfredse. Men det er der, hvor man har valgt nogen til at repræsentere en. Det er demokratiets grundvilkår,” siger hun.

Ledersektionsbestyrelsen vil nu evaluere mødet og derefter beslutte, hvilke initiativer, der skal iværksættes for at skabe en mere tydelig og synlig ledergruppe på almenområdet.

"Det skal være synligt for direktionen, at det er os der repræsenterer lederne. Der efterlyser vi inddragelse af os og gerne tidligere i forløbene."

Marialise Rømer, formand for Almen Ledersektion