Vil arbejdsmarkedet bruge Kaspers ressourcer

Kasper Erichsen kan tilbyde mellem seks og 10 timers pædagogisk arbejde og erfaring hver uge. Han er nemlig godkendt til fleksjob efter en operation for epilepsi. Spørgsmålet er, om det offentlige arbejdsmarked rent faktisk kan og vil bruge Kaspers arbejdsevne.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

”Drømmen er at komme til at bruge min pædagogiske uddannelse og erfaring igen. Jeg har i den grad lyst til fortsat at være del af samfundslivet,” siger 35 årige Kasper Erichsen.

Kasper fik epilepsi, da han var 12 år, men i mange år kunne sygdommen holdes i skak med medicin. Så Kasper arbejdede som pædagogmedhjælper inden for specialområdet, indtil han besluttede sig for at tage pædagoguddannelsen, som han afsluttede i 2011.

Epilepsien blev imidlertid værre og værre.

”Medicinen kunne ikke længere forebygge anfaldene, og det var efterhånden ikke holdbart,” fortæller Kasper.
Han valgte at tage mod en operation, der skulle reducere antallet af anfald. Kasper blev opereret i efteråret 2013, og der var desværre eftervirkninger efter operationen. Kaspers kognitive funktioner var dårlige i en lang periode, og han var gennem massiv genoptræning.

”Jeg vil altid skulle træne for at fungere. Men jeg har desværre også pådraget mig nogle senfølger, som ikke kan trænes helt væk,” siger Kasper.

Senfølgerne indebærer, at Kasper hurtigt bliver træt. Og hvis han bliver for træt, får han hukommelsesbesvær, og der opstår risiko for nye anfald.

Jeg var bange for førtidspension

Da operation og genoptræning var overstået, var Kasper indstillet på at komme tilbage på sin gamle arbejdsplads, en børnehave. Men det viste sig at være urealistisk. Det er for krævende for Kasper at arbejde med små børn på grund af larm og uro.

Kasper blev opsagt fra jobbet i børnehaven i september 2014. I december 2014 begyndte han via en ekstern aktør i arbejdsprøvning i et dagtilbud for ældre, og det var en succes.
”Det var en god oplevelse at bidrage igen, og der var gode kolleger,” fortæller Kasper.

Den eksterne aktør ville efterfølgende have Kasper i endnu en arbejdsprøvning, men han fik støtte af socialrådgiveren i LFS til at sætte hælene i, fordi hans medicinske sag var så godt belyst, som den var. Rehabiliteringsteamet godkendte i sommeren 2015 Kasper til fleksjob seks til 10 timer om ugen.

”Jeg var virkelig bange for førtidspension, for jeg synes, jeg har for meget at tilbyde til bare at gå hjemme. Så nu håber jeg, at der er en plads til mig på arbejdsmarkedet,” siger Kasper.

Savner arbejdsfællesskabet

Kasper er far til tre børn på henholdsvis otte, fire og to år, og han skaber struktur i hverdagen ved at aflevere i skole og daginstitution, træne dagligt og ved at stå for husholdningen derhjemme.

”Men jeg savner at bruge mit fag, og jeg savner at have kolleger og at være del af et arbejdsfællesskab, ” siger Kasper, der har erkendt, at han ikke skal arbejde med børn. Han håber til gengæld, at han kan bruges på en arbejdsplads, der fx arbejder med udsatte borgere eller ældre.

”Jeg har erfaring fra specialområdet efter mange år som pædagogmedhjælper. Jeg er god til at lytte og til at være i kontakten, og jeg er god til at observere og dokumentere. Så jeg håber, der er en timerest til mig et eller andet sted. Ellers er der heller ikke megen idé i, at man laver en lovgivning, hvor man bruger en masse ressourcer på arbejdsprøvninger af sådan en som mig, hvis der slet ikke findes jobs med så lave timetal. Og så synes jeg, det er ærgerligt, hvis samfundet ikke kan bruge mine ressourcer,” siger Kasper.

---

Status for Kasper Erichsen

Kasper blev i sommeren 2015 godkendt til fleksjob seks til 10 timer ugentligt. Han har ved udgangen af september søgt 12 opslåede stillinger og er desuden begyndt at ringe rundt til relevante arbejdspladser i håb om at finde en timerest.

”Jeg har søgt på væresteder, plejecentre og på udsatteområdet. Jeg har også søgt på fuldtidsopslag, hvor jeg har skrevet, at jeg kan tilbyde mine timer, hvis de har en anden, der hellere vil være på nedsat timetal,” siger Kasper, der er stødt på en uventet barriere:

”Noget tyder på, at ændringen af ordningen, hvor vi som fleksjobbere selv søger jobs, ikke er kommunikeret tydeligt ud alle steder. Jeg har blandt andet i et afslag fået den besked, at ’Vores personalekonsulent fortæller desuden, at ansøgningen skal gå via din kontakt i kommunen’. Men sådan er det jo ikke mere. Jeg kan godt være nervøs for, om arbejdsgiverne vil ansætte sådan en som mig, hvis de synes, det er besværligt, og hvis de er usikre på, hvordan systemet er skruet sammen, ” siger Kasper Erichsen.

---

Når København sit mål?

Antallet af personer i Københavns Kommune, der er godkendt til fleksjob, men som ikke har kunnet finde arbejde, var i 2015 på 947 – svarende til 885 fuldtidspersoner.

Københavns Kommune har en politisk vedtagelse om, at der i 2015 skal være 653 ansat i fleksjob i kommunen. Men en opgørelse viser, at der i juli 2015 kun var 574 fleksjobansatte i Københavns Kommune. Kommunen mangler altså stadig 79 fleksjob for at nå målet for 2015.

”Det er vores mål at få flere fleksjobbere ansat i Københavns Kommune,” siger kontorchef Lars Ethelberg Nielsen, Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen.

”Her i forvaltningen måler og evaluerer vi antallet af fleksjobbere i forvaltningen månedligt. Og det kan vi se virker. For vi når vores måltal. Men det kommer ikke af sig selv. Det kræver, at der er et konstant fokus på området,” siger Lars Ethelberg Nielsen, som fortæller, at forvaltningen er i løbende dialog med de andre forvaltninger for at fastholde fokus på området og for at fortælle dem, hvor og hvordan de kan få hjælp.

”Vi gør eksempelvis opmærksom på den hjælp, som man kan få hos Københavns Erhvervshus, og vi er derudover i gang med en ny side på vores kommunale intranet, hvor det vil være muligt at finde al relevant information om fleksjob,” siger Lars Ethelberg Nielsen.

Hvordan ansætter man

Fleksjob kan oprettes inden for alle jobfunktioner og stillingstyper, og medarbejdere i fleksjob ansættes på ordinære vilkår som alle andre. Den eneste forskel er, at de har nogle skånebehov, der skal tages hensyn til. Fleksjob skal ikke nødvendigvis formidles via en offentlig instans. En person, der er godkendt til fleksjob, kan både søge uopfordret og på opslåede stillinger som alle andre. Man betaler som arbejdsgiver kun for de timer, medarbejderen arbejder, og kommunen supplerer med et tilskud, så det samlet set svarer til en fuldtidsløn. Kommunen ordner ligeledes alt papirarbejdet i forbindelse med en ansættelse. Man får derfor ikke ekstra administration i forbindelse med fleksjobansættelsen. Flere oplysninger på www.fleks.nu (link er ikke længere aktivt, red.)