Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Dagplejen i øst og vest
Københavner-dagplejen har fået sit nye bykort. Byen er delt op i øst og vest, og de to distrikter har begge fået en blanding af tilbudstyper. Fællestillidsrepræsentant Lican Larsen er tilfreds.
Tekst: Anna Louise Stevnhøj
”De forskellige faggrupper inden for vores område er meget tilfredse med opdelingen. Vi er enige om, at det er godt for dynamikken, at tilbudstyperne er blandet i de to distrikter, ” siger fællestillidsrepræsentant Lican Larsen.
Hun er også glad for, at Thor Larsen, som er leder af hele dagplejen, signalerer, at der skal være et tæt samarbejde mellem de to distrikter.
”Holdningen er, at der er én dagpleje i København, og at der skal arbejdes på en ”vi” identitet,” siger Lican Larsen.
Den ny struktur i dagplejen er et resultat af analysearbejde i Børne- og Ungdomsforvaltningen. Det blev i efteråret 2015 besluttet, at dagplejen for fremtiden skal være forankret i Pladsanvisningen og være del af et administrativt fællesskab på Nørre Vold mellem Dagplejen, Pladsanvisningen og Forældrebetalingen. Nu er så også den geografiske opdeling på plads.
De to dagplejeledere Jette Christiansen og Ulla Hansen fortsætter som ledere for de to distrikter, og ledergruppen bliver desuden udvidet med en udviklingsleder.
Distrikt Øst
Leder: Jette Christiansen
Områder:
Amager
Christianshavn
Indre By
Østerbro
Nørrebro
Bispebjerg
Tilbudstyper:
Dagpleje i eget hjem
Flerbørnsdagpleje
Gæstehuse
Basisdagpleje
Distrikt Vest
Leder: Ulla Hansen
Områder:
Vesterbro
Kgs. Enghave
Valby
Husum
Vanløse
Brønshøj
Tilbudstyper:
Dagpleje i eget hjem
Flerbørnsdagpleje
Privat dagpleje
Privat børnepasning