Med pædagog Lene Hansen på job i Sjælør Fritidscenter

Det er nærværet med ungerne, der er det hele værd.

Tekst: Hedda Maj Jensen

12.00

Min normale dag begynder kl. 13. 30, men i dag er jeg mødt lidt tidligere. Vi skulle have møde om en skitur, som muligvis ikke bliver til noget, fordi der er en medarbejder, der har sagt op. Det er meget ærgerligt, fordi vi plejer at komme afsted hvert år.

Efter mødet får jeg lidt mad og sludrer med mine kolleger, inden arbejdsdagen for alvor går i gang.

13.30

Alle medarbejderne i klub og fritidshjem holder møde om dagen og planlægger, hvem der skal være hvor. Vi er et stort fritidscenter med 240 medlemmer. På en normal dag kommer ca. 40 procent af disse medlemmer i klubben. Jeg hører primært til basisgruppen i klubben. Basisgruppen har medlemmer, der er udviklingshæmmede, og der er pt. 18 medlemmer. På mødet planlægger vi hele dagen sammen med fritidshjemmet og beslutter, hvem der skal være i hvilke værksteder, på legepladsen, til svømning, lave bål osv.

I dag skal jeg være her til kl. 20.00. Mine dage ser meget forskellige ud. Tirsdag og torsdag har klubben aftenåbent, og jeg er her til kl. 20.00. De andre dage er jeg her til kl. 18.00. Fredag starter jeg dagen på Strandparksskolen, inden jeg kommer i klubben. Jeg er nødt til at lægge timer et andet sted for at kunne bevare et fuldtidsjob.

13.45 Min telefon ringer. Det er en mor til en pige, der netop er startet. Pigen har været meget ked af det om morgenen, fordi hun gerne vil være med til aftenklub, men vi har i klubben bestemt, at vi først vil lære hende bedre at kende. Moren ved det egentlig godt og bakker også op om beslutningen, men havde alligevel lige lovet at spørge.

Vi skiftes til at passe basistelefonen, og i dag er det min tur. Telefonen er et meget vigtigt redskab, og vi bruger den hele tiden til at få fat i børn, forældre og chauffører.

13.55

Min telefon ringer igen. Det er et af medlemmerne, der ringer fra handicapbussen. Bussen kører nogle af medlemmerne fra deres ungdomsskole. De er her snart, og jeg går udenfor for at vente på dem. I den her bus er der i dag seks, som skal videre i klub. Andre kommer andre steder fra, og flere kører selv med det offentlige.

14.05

Bussen kommer. Jeg er i dag særligt opmærksom på en dreng, som de sidste dage ikke har haft det så godt. Han ser dog glad ud, og der er i stedet en anden, der lige skal tales til at komme ud af bussen.

14.10

Vi kommer ind i klubben, og medlemmerne trykker sig ind på den elektroniske tavle. Der er meget sygdom i dag, så det ser ud til at blive en rolig dag.

14.20

Der er flere af medlemmerne, der gerne vil sidde lidt og slappe af med en iPad og en kop the, lige efter de er kommet. To af medlemmerne har begge glemt deres tablets på deres skole, og den ene vil gerne have, at jeg ringer skolen op. Selv om jeg godt er klar over, at lærerne ikke er der, er det en unødvendig konflikt at tage ikke lige at forsøge, og han hører godt efter, mens jeg taler med skolesekretæren. Det lykkes efterfølgende at finde iPads nok til alle, som vil have.

14.35

Vi hygger i klubbens lokaler med iPads, spil og kreative projekter. Basismedlemmerne og de normale medlemmer deler lokaler og er sammen i hverdagen. Det giver noget til begge parter at opleve, at mennesker kan være og se ud på mange måder.

14.40

Jeg finder en af pigerne i køkkenet, hvor hun har gemt sig for at tale i telefon. Hun vil gerne tale i telefon næsten hele tiden, og vi laver en indsats for at få hende til at være med i andre sociale aktiviteter. Det er dog en balance, da hun har en konflikt med en af de andre piger og også skal have lov til at trække sig ind imellem.

14.45

Hun bliver ked af det – og jeg trøster hende i vores nyligt indrettede ”hygge-bokse”, hvor man bedre kan sidde og tale lidt i fred og ro. Vi taler om, hvad man kan stille op, når der er konflikter.

15.00

En af drengene er meget over mig i dag. Lige siden han startede, er det i høj grad mig, han har villet. Vi har derfor fået en ”særlig connection”. I dag følger han mig tæt. Hans telefon er gået i stykker, og han vil gerne ringe til sin mor.

15.10

Vi spiller UNO og hygger os med te. Jeg joker med en af drengene om, at han engang kom til at ”låne” lidt mange kort med hjem. Da vi så kom på besøg hjemme hos ham, havde vi et spil UNO med til ham som gave, og vi fik de kort tilbage, som han havde derhjemme. Han elsker den historie. Han har ikke meget sprog og bruger tegn til tale og illustrerer, hvordan han puttede kortene i lommen.

15.20

Den nye pige i gruppen bliver ked af det, fordi hun stadig ikke må være med til aftenklub. Hun skriger op og gør en af drengene urolig, så jeg må tage mig af ham og berolige ham.

15.30

Jeg er i vores syrum, og en af drengene er meget interesseret i vores broderimaskine. Syrummet er opbygget over mange år, og vi har et fantastisk udvalg af ting. En af fordelene ved, at klubben har så mange år på bagen, er, at vi har fået opbygget nogle super faciliteter med klatretårn, motorcross værksted, billardrum, bålhytte, computerrum, ski og støvler til skiturene og en masse andet. Vi har gennem næsten alle årene haft den samme leder, og han og vores nuværende pædagogiske leder har sammen med os pædagoger brændt for klubben med liv og sjæl.

15.50

Tre af medlemmerne skal med hjem, og jeg følger dem ud til handicapbussen.

16.05

”Hvor mange det nu, der må være på hoppepuden?” Jeg er nødt til lige huske ungerne på hoppepuden om sikkerhedsreglerne.

16.10

Inden vi skal af sted på tur, når vi lige at tage os et slag pool.

16.25

Vi gør os klar til at tage på hygge-shopping tur i Rødovre Centrum. Om vinteren kan det godt være svært at finde på steder at tage på tur, og når vi har en lang eftermiddag/aften helt til kl. 20.00, er det godt med lidt luftforandring. Medlemmerne har fået at vide, at de kunne tage lidt penge med.

16.50

Vi ankommer til Rødovre Centrum, og vi starter med at dele os op i to grupper, som ikke helt har de samme interesser. Et af de steder, min gruppe helt sikkert skal hen, er butikken ”Glitter”, som er en af pigernes yndlingsbutik. Desuden går vi i Tiger-butikken, hvor de alle har råd til at købe en lille ting.

17.00

Det er svært at vælge i både Tiger og Glitter butikken. Én kigger på diademer, fordi hun har fået brev fra kronprinsesse Mary, som hun har sendt en CD med noget af sin sang til. Jeg synes, hun synger rigtig flot, men jeg har talt meget med hende om, at det er svært at blive sådan rigtig berømt. Jeg taler meget med basismedlemmerne om deres drømme, og for nogle går det også op for dem, mens de er hos os, at de er handikappede og aldrig vil blive normale. Det kan godt være svært.

Jeg hjælper medlemmerne med at tælle hvor mange penge, de har, og de får selv lov til at betale ved kassen. På den måde får de også lidt træning i pengeregning og får prøvet nogle af de ting af, som de kommer til at skulle kunne i livet.

18.00

Vi mødes med det andet hold, for vi skal tilbage til klubben og spise aftensmad. Fritidscentret har sin egen bus, og nogle gange lykkes det at lokke en fra fritidshjemmet til at være chauffør. En af drengene er blevet vred og vil ikke snakke med de andre. Jeg bruger lejligheden til at få en god snak om venskaber og om, at det er ok at være vred og at ville være alene engang imellem.

18.30

Basisgruppen mødes og spiser aftensmad sammen. Min kollega René laver mad til os. Nogle gange er vi også med til at lave maden sammen med medlemmerne. Under maden snakker vi om den fest, der skal være i næste uge, og hvor meget røgmaskinen gik amok sidste gang.

19.00

Vi finder ud af, hvem af medlemmerne der skal hjælpe med at tage opvasken, og hvad de resterende har lyst til at lave den sidste times tid, inden bussen henter dem kl. 19.50. Jeg spiller curlingspil med et af medlemmerne, indtil det er tid til at stole op og feje.

19.50

Jeg vinker farvel til de sidste medlemmer, runder dagen af sammen med kollegerne og snakker om, hvad vi skal i morgen. Jeg skynder mig hjem på cyklen for i morgen, skal jeg møde på Strandparksskolen kl. 8.00 og har først fri i klubben kl. 18.00.

Fakta:

Navn: Lene Hansen

Job: Pædagog på Sjælør Fritidscenter i basisgruppen i klubdelen. Basisgruppen har plads til 20 handicappede og har pt. 18.

Alder: 57 år

Baggrund: Har arbejdet i klubben i 20 år, og arbejdede inden da i både børnehave og som dagplejer

Privat: Bor i Hvidovre og har en datter på 32 år.

Det bedste ved jobbet: Helt klart ungerne – det er nærværet med dem, der er det hele værd.

Det værste ved jobbet: De skæve arbejdstider og uvisheden for fremtiden, som er kommet efter skolereformen. Vi ved endnu ikke, om vi kan blive ved med at have et fuldtidsjob og hvor mange timer, vi kan lægge her i klubben. Vi lægger allerede timer i forskellige skoler og er kun lovet fuld tid frem til august 2016.