Når hashen tager magten

Hash, cannabis, marihuana eller fjolletobak. Hvad man end kalder stoffet, er det i dag tre gange så stærkt som for 20 år siden. Men årsagerne til, at unge bliver misbrugere, har ikke ændret sig, mener man i U-turn i Københavns Kommune.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Der er betragtelig forskel på den joint, der blev røget i 1995, og så den joint der cirkulerer i 2015; den er mindst tre gange så stærk. Det ændrer dog ikke på grundholdningen til behandling i U-Turn, som er Københavns Kommunes tilbud til unge under 25, som ryger hash, tager andre stoffer eller drikker for meget alkohol.

”De unge, vi møder, har aldrig prøvet andet end den stærke hash. Det er jo ikke noget, der er sket fra den ene dag til den anden; hashen er gradvist blevet stærkere over en længere årrække,” fortæller pædagog og behandler Trine Nielsen.

Kollegaen Kristian Holte Kofod, som er psykolog, supplerer:

”Vi ser de samme mønstre omkring de unge, der får problemer med hash i dag som for 10 år siden. Det har styrken af stoffet ikke ændret på. Der er altid en grund til, at stoffet får lov til at tage magten over tilværelsen i en grad, så den unge søger hjælp, eller så andre søger hjælp på den unges vegne. Der er ikke tale om glade, velfungerende unge med et stærkt socialt netværk, som så pludselig kommer ind i hashmisbrug, fordi stoffet er ekstra stærkt. Det er baggrundsfaktorer som ensomhed, mobning, skoleproblemer eller problemer derhjemme, som gør udslaget. Der er tale om unge der ofte er ekskluderet fra det almindelige ungdomsliv, ” siger Kristian Holte Kofod.

Hashen er pakket lækkert ind

Erfaringen i U-turn er, at de unge, der får problemer med hash, begynder tidligt. Det begynder typisk som social ting eller en ungdomskulturting, siger Trine Nielsen:

”Hashen er faktisk pakket lækkert ind, forstået på den måde, at der er en kultur over det med at riste og rulle, og du får lækre mixerbakker med flotte billeder og symboler ude på Christiania. Hash bliver af mange forbundet med kreativitet og solidaritet og musik, de kan identificere sig med som Snoop Dog og Natasha. De fleste holder det på et hygge-feste plan, og det kan være del af den kultur, de færdes i. Men her i U-turn møder vi en del af dem, hvor hashen er blevet en løsning på nogle andre problemer. Det har taget overhånd, og deres forbrug kan betyde, at de ikke kan passe deres skole, eller de oplever angst og paranoia,” siger Trine Nielsen.

Hun oplever jævnligt, at det bliver en ond cirkel, fordi de voksne omkring den unge kun ser hashen - og ikke alt det andet, den unge bakser med.

”Når først forældre, lærere og pædagoger har fundet ud af, at en ung ryger hash, er det, som om det definerer den unge. Den unge er blevet til en misbruger fremfor at være Lasse eller Sofie. Hvis han er fjollet, er det nok, fordi han er skæv, og hvis han sover over sig, er det nok, fordi han røg dagen før – ikke fordi han er teenager. Det er ærgerligt, for de her unge har netop brug for at blive inkluderet og for, at man ser alle de andre problemer, de går og kæmper med. For det er typisk de problemer, der er årsag til hashforbruget. Derfor arbejder vi i U-turn også intensivt med de unges familier og netværk," siger Trine Nielsen.

Blød og hård viden

Når den unge først er nået frem til U-turn, handler det derfor om dialog og om at få de unge til at se deres muligheder i et andet lys.

”Vi opererer i et grænseland mellem pædagogik og psykologi. Vi bruger diverse redskaber og sætter dem i spil i alle vores aktiviteter, hvor vi laver film, dyrker sport og så videre – og det hele er fulgt op med intenst relationsarbejde. Man kan sige, at hovedformålet er at hjælpe den unge til at få en positiv selvforståelse. Det kan pege mod et andet liv og gøre, at han eller hun er i stand til selv at tage kontrol over stofferne,” siger Kristian Holte Kofod.

Noget af det, som behandlerne i U-Turn gør meget brug af, er at ”gøre hård viden blød”:

”De kan ikke bruge det til ret meget, hvis vi sidder og forelæser om alle mulige skadevirkninger. De lukker af, og de er også vant til at være i forsvarsposition. Men man kan bruge sin viden i dialogen. Det er fx hård viden, at hash skader indlæringsevnen. Den viden kan jeg blødgøre ved at spørge den unge, om han nogle gange synes, det er svært at huske det, han lærer i skolen, når han har røget aftenen før. Jeg bruger altså min viden til at stille rettede spørgsmål, der rammer den unges oplevelse. Det bedste, vi kan gøre, er at få de unge til selv at erkende og reflektere. Ellers får vi dem heller ikke til at forholde sig til deres brug af rusmidler og gøre noget ved det,” siger Kristian Holte Kofod.

Det er ikke altid realistisk at få den unge til helt at lægge hashen på hylden - med det samme i hvert fald.

”Det kan i nogle tilfælde være en succes, hvis bare den unge skærer ned på forbruget og fx bliver i stand til at gennemføre sin skolegang. Det er en god begyndelse, hvis de får erfaringer med at lykkes. Vi får ind imellem besøg af unge, som har gået her for år tilbage, og som så en dag kommer stolte ind og fortæller, at de nu har styr på deres tilværelse. Så er der ikke et øje tørt,” smiler Trine Nielsen.

Fakta: Stærkere hash

Koncentrationen af det euforiserende rusmiddel THC i hash er tredoblet på 20 år. Det viser analyser, som er foretaget af de tre retskemiske afdelinger i Danmark og bearbejdet af Institut for Retsmedicin ved Aarhus Universitet. Tallene blev publiceret i Sundhedsstyrelsens årlige narkotikarapport i november.

De danske hashprøver indsamlet i 2014 har et gennemsnitligt indhold på 28 procent THC. Den hidtil største undersøgelse af dansk hash er fra 1992, hvor kvaliteten blev målt til otte procent. Forklaringen på den forhøjede kvalitet skal sandsynligvis findes i nye forædlede cannabisplanter dyrket under nye former. Traditionelt er cannabisplanter dyrket og høstet under åben himmel i eksempelvis Marokko og Libanon. De udendørs vækstbetingelser betyder, at kvaliteten af planterne er lav og den salgsklare hash ikke så potent. I dag er cannabisproduktionen i højere grad flyttet til de europæiske lande, heriblandt Danmark, og foregår i de såkaldte skunk-væksthuse. Her bliver forædlede cannabisplanter (også kaldt skunkplanter) produceret med kunstigt tilført lys, varme og gødning. Den accelererede vækstproces resulterer efter få måneder i ekstra store og THC-holdige planter. Udover det forhøjede THC niveau, indeholder de forædlede cannabissorter også en anden sammensætning af de psykoaktive stoffer. Denne ændring er mistænkt at forøge risikoen for skadelige virkninger ved hashrygning.

(Kilde: Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet )

Fakta: U?turn – også for professionelle

U-turn er Københavns Kommunes tilbud til unge under 25, som ryger hash, tager andre stoffer eller drikker for meget alkohol. De 35 medarbejdere tilbyder åben rådgivning og behandling i forhold til målgruppen. U-turn har imidlertid også en vifte af tilbud til andre professionelle, der arbejder med børn og unge, herunder

• Sparring og samarbejde omkring unge med rusmiddelproblemer i Københavns Kommune
• Indsamling og formidling af praksisnær viden gennem Videns- og Kompetencecentret, VIKUR
• Akut hjælp til Københavns Kommunes Børnefamilieenheder
• Temamøder og kurser for professionelle
• Indsatser på grundskoler, erhvervs- og produktionsskoler i København

Læs mere påuturn.kk.dk