Nye regler om magtanvendelse og anbragte børn

Det er (indtil videre) ulovlig magtanvendelse, hvis du holder den treårige døgnanbragte fast, mens du børster hendes tænder. Du må heller ikke holde teenagepigen fast, når hun vælger at forlade bostedet, selv om du ved, hun er på vej ud i noget snavs. Læs her, hvad du må – og ikke må - og om de kommende ændringer i lovgivningen omkring børn, unge og magtanvendelse.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Pædagoger, jurister og politikere har gennem en årrække været enige om, at det nuværende lovgrundlag omkring magtanvendelse i forhold til anbragte børn og unge er uklart og mangelfuldt.

I 2013 rejste Ombudsmanden kritik af praksis på en række opholdssteder, hvor man havde indført regler og sanktioner for de anbragte børn, uden at der var lovhjemmel til det. I den efterfølgende debat kunne de pædagogiske ledere fortælle, at de var chanceløse i det pædagogiske arbejde, hvis de ikke havde et vist råderum til fx at fastholde unge, der gik amok og smadrede al inventaret. De fortalte også, at de ofte var nødt til at bryde loven af omsorgsgrunde - fx ved at standse et lille skolebarn, der ville stikke af i frostvejr uden ordentligt overtøj.

Det førte i juni 2013 til nedsættelse af Magtanvendelsesudvalget, som skulle kortlægge området. Udvalget fik også som opgave at komme med forslag til, hvordan et kommende regelsæt kunne udformes.

Det er resulteret i ’Forslag til Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge’, som blev sendt i høring af socialministeren i slutningen af januar, og som med stor sandsynlighed vil blive behandlet af Folketinget inden sommerferien 2016. Går alt som forventet, vil loven enten træde i kraft i løbet af 2016 eller per 1. januar 2017.

Magt er som en redningsbåd

Tore Kargo er stabsleder i Socialtilsyn Øst og har en baggrund som socialpædagog. Han har beskæftiget sig med emnet magtanvendelse gennem en længere årrække og var SLs repræsentant i Magtanvendelsesudvalget.

Tore Kargo er i store træk tilfreds med det lovforslag, der er resultatet af forarbejdet. Han er dog begrænset begejstret for titlen på den ny lov: ’Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge’.

”Loven omhandler magtanvendelse, og jeg er ikke så vild med, at det er omskrevet til noget andet, der lyder lidt pænere. Det er vigtigt, at vi vedkender os, at der er tale om magt, og at vi fortsat reflekterer over det, når vi er nødt til at anvende magt i vores pædagogiske arbejde,” siger Tore Kargo, der plejer at sammenligne magtanvendelse i det sociale arbejde med redningsbådene på et skib.

”Det ville være uforsvarligt ikke at have dem. Men vi skal gøre, hvad vi kan for at undgå at bruge dem.”

Tore Kargo erkender, at lovgivningen om magtanvendelse kan være kompliceret og svær at handskes med i en travl hverdag. Men han mener også, at området nødvendigvis må være dilemmafyldt:

”Det må aldrig blive en rutinehandling at udøve magt over for et andet menneske. Derfor skal vi som pædagogisk personale reflektere over det hver eneste gang, vi bruger magt. Det tvinger os til at forholde os fagligt og professionelt til, hvordan vi kan reducere brugen af magt – og til hvordan vi kan forebygge, at situationerne overhovedet opstår,” siger Tore Kargo.

Som mor og far ville have gjort

Et væsentligt element i den ny lov er, at pædagoger og plejeforældre til anbragte børn får overført nogle af de rettigheder, som forældremyndighedsindehavere har via Forældreansvarsloven.

Forældre må ikke slå deres børn. Men de må gerne holde deres små børn fast, når de skal have skiftet ble, og de må gerne holde deres barn fast etc., hvis det sker af hensyn til barnets sikkerhed.

”Der har været et juridisk tomrum, fordi man som pædagog eller plejeforælder i nogle situationer har skullet vælge mellem lovbrud eller omsorgssvigt, og den gråzone afklares nu,” siger Tore Kargo, der dog ikke kan love, at magtanvendelsesområdet bliver direkte nemt at have med at gøre, hvis den ny lov bliver vedtaget.

”Når man afklarer gamle gråzoner, opstår der nye. Bliver loven vedtaget, vil der være store krav til den vejledning, der skal skrives – og der vil stadig herske tvivl. Men vi er kommet et godt stykke,” siger Tore Kargo.

De interne skoler får ny lovgivning

Den nye lov kommer, som navnet viser, kun til at gælde for børn, der er anbragt uden for hjemmet.

Det betyder, at de gamle regler fortsat vil gælde for børn på specialskoler etc. En undtagelse er interne skoler, som bliver flyttet fra skolelovgivningen til den ny lovgivning på dette område.

Tore Kargo bakker helt op om, at de interne skoler på dette område flyttes ind under de samme regler som anbringelsesstederne:

”De interne skoler er del af et døgnbehandlingstilbud, der har sammenhængende socialpædagogisk behandlingsopgave. Personalet og ledelsen på disse skoler har stor ekspertise i forhold til servicelovens bestemmelser, og de er klædt godt på fagligt. De har også mulighed for supervision og sparring i et tværfagligt miljø,” siger Tore Kargo, der desuden vægter, at børnenes dag skal være sammenhængende og reguleret af de samme regelsæt.

”Det skaber ro og forudsigelighed omkring børnene,” siger han.

Gælder ikke for specialskoler

Tore Kargo mener til gengæld, det er rigtigt fornuftigt, at de nye regler ikke kommer til at gælde for specialskoler, der ikke er koblet til en døgninstitution eller et opholdssted.

”Specialskolerne drives efter folkeskoleloven. Børnene på specialskolerne er visiteret til en skoleydelse, ikke en social foranstaltning – og de er underlagt en tilsynssystematik, der primært har et skolefokus. Så jeg ville finde det pædagogisk betænkeligt, hvis man udvidede muligheden for at udøve magtanvendelse i en helt ny kontekst med en anderledes faglighed, ” siger Tore Kargo.

Fakta:

Nuværende lovgivning om børn og unge

Lovgivningen om magtanvendelse i forhold til børn, unge og voksne er undtagelsesbestemmelser, der beskriver i hvilke tilfælde, der kan indskrænkes i de rettigheder, vi alle har qua Grundloven, Menneskerettighedskonventionen, Handicapkonventionen, Børnekonventionen samt Lov om Social Service.

Der er i dag kun tilladelse til to former for fysisk magtanvendelse i forhold til børn og unge under 18.

Man må:

Man må fastholde barnet eller den unge eller flytte ham/hende til et andet rum, hvis han/hun udviser en adfærd, der gør at fortsat ophold i fællesskabet er uforsvarligt. Uforsvarligt skal fortolkes i helt fysisk forstand. Det er altså ikke nok, at barnet er provokerende eller lægger op til konflikt. Der skal være direkte risiko for, at barnet selv eller andre kommer til skade.

Man må også fastholde et barn eller en ung, hvis man på den måde kan forhindre den unge i at skade sig selv eller andre fysisk. Det betyder, at man eksempelvis må standse pigen, der er ved at skære alvorligt i sig selv, og at man må fastholde en ung, der går til angreb på en anden.

Forstanderen på en institution har lov til at tage beslutning om at ransage et barns /en ungs værelse, hvis der er begrundet mistanke om, at der er ulovlige effekter som fx våben, euforiserende stoffer eller ulovligt fyrværkeri.

Man må ikke:

Det er altså ikke lovligt med fysisk magt at standse et barn, der med vilje slår ting i stykke, lige som der heller ikke er lovhjemmel til at indfange og standse et barn, der forlader bostedet. Er man nervøs for barnets sikkerhed, kan man højst følge efter og holde øje - og så gribe ind, når det bliver konkret farligt.

Man må heller ikke spænde børn fast i biler, hvis de ikke vil. Heller ikke selv om de er handicappede. Man må ikke konfiskere mobiltelefoner med magt. Brud på eventulle husregler kan altså ikke resultere i, at man tager elektronikken; den må kun inddrages, hvis barnet frivilligt accepterer sanktionen. Man må heller ikke tvinge unge til at tage en rusmiddeltest.

Der gælder de samme begrænsninger for de små børn. Det vil sige, at der i nuværende lovgivning ikke er lovhjemmel til, at man kan fastholde et lille barn, der ikke vil have skiftet ble eller børstet tænder, og man må heller ikke spænde barnet fast i bilen, hvis barnet ikke vil. Så må man holde stille og vente, til man har fået barnet overtalt.

Er et barn eller en ung domsanbragt på en sikret institution, er der udvidede rettigheder i forhold til at låse døre, kontrollere post og visitere.

Fakta:

Ny lovgivning

Hovedpunkterne i forslaget til ’Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge’ er:

Omsorg Plejefamilier og pædagoger får lov til at ”træde i forældrenes sted” i forhold til omsorg. Bliver loven vedtaget, vil det fx være lovligt at skifte ble, børste tænder, klippe negle etc. på småbørn, der ikke vil. Man må også fastholde et barn, der er ved at løbe ud foran en bil og så videre. Med denne paragraf lovliggør man i realiteten det, som man altid har været nødt til at gøre ud fra omsorg for barnet.

Husorden Loven vil tydeliggøre, at det er i orden, at bosteder mv. laver husordener, der gælder for de børn og unge, der bor der. Loven giver dog ikke ret til magtanvendelse, hvis barnet eller den unge ikke følger husordenen. Man må eksempelvis ikke konfiskere mobiltelefonen som straf.

Rusmiddeltest Loven vil præcisere, at bosteder mv. må bruge rusmiddeltests. Den unge/barnet skal dog selv give samtykke, og hvis barnet er under 12 år, skal forældrene give samtykke.

Interne skoler Lovforslaget vil give ansatte på interne skoler på opholdssteder og døgninstitutioner, der udfører pædagogisk arbejde eller undervisning, adgang til at anvende de samme handlemuligheder, som gælder for den øvrige del af institutionen.

Afværge Loven vil åbne op for, at døgninstitutioner, opholdssteder og kommunale plejefamilier kortvarigt kan fastholde et barn eller en ung eller føre vedkommende til et andet rum for at forhindre eller afværge, at barnet eller den unge gør skade på genstande i stort omfang, eller at han/hun ødelægger noget med stor affektionsværdi.

Fastholde/bortvise Loven vil desuden give mulighed for, at pædagogiske medarbejdere eller plejefamilie kortvarigt må fastholde og bortvise barnet eller den unge fra fællesskabet på anbringelsesstedet, hvis barnet eller den unge generer eller udøver chikane over for de øvrige anbragte børn og unge eller personalet.

Tilbageførsel Loven vil give mulighed for, at medarbejdere på opholdssteder og døgninstitutioner kan hente et barn eller en ung, der er stukket af, hvis man vurderer, at der er risiko for barnet eller den unge selv eller andre. Man må også gerne standse et barn, der er ved at stikke af.

Tilbageholdelse Loven vil udvide den eksisterende adgang til tilbageholdelse i forbindelse med anbringelsen med yderligere 14 dage på åbne døgninstitutioner og opholdssteder.

Visitering Loven vil gøre det muligt at undersøge barnets eller den unges person i forbindelse med ankomst, fravær og besøg, hvis der er mistanke om, at den unge skjuler noget ulovligt på sig.

Fakta:

Høringssvar

FOA har med bidrag fra LFS skrevet høringssvar til ’Forslag om Lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge’. Høringssvaret anerkender intentionerne og de overordnede punkter i lovforslaget. Det problematiseres dog, at man flere steder i lovforslaget omskriver brug af fysisk magt til ”omsorg” og andre mere positivt ladede ord. Holdningen er, at enhver form for magtanvendelse altid skal indberettes. FOA og LFS er enige i, at interne skoler skal omfattes – men er uenige i, at loven kun er planlagt til at gælde for kommunale familieplejere. Det ønskes, at også generelt godkendte familieplejere bliver omfattet.

Fakta:

Magtanvendelse og voksne

Der er ikke aktuelle politiske initiativer omkring reglerne om magtanvendelse i forhold til voksne. Reglerne bygger på Grundloven, Menneskerettighedskonventionen, Handicapkonventionen samt Lov om Social Service og udmøntes i ’Bekendtgørelse om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne samt om særlige sikkerhedsforanstaltninger for voksne og modtagepligt i boformer efter serviceloven’.

Der er en række situationer, hvor det er lovligt, eller hvor der kan gives tilladelse til at bruge magt over for voksne.

Men det helt overordnede princip for al brug af magtanvendelse er, at man skal bruge den mindst indgribende løsning. Socialpædagogisk bistand og omsorg skal altid forsøges, før man anvender magt.

Alarmer Man må bruge personlige alarm eller pejlesystemer som fx gps, så borgeren kan findes og få hjælp, hvis han eller hun er blevet væk.

Døråbnere Man må indrette en institution med døråbnere, som gør det lidt sværere for en psykisk udviklingshæmmet eller dement at lukke yderdøren op. Det kan fx være en maskering af, hvor håndtagene sidder. Man må ikke gøre det umuligt eller overmåde svært; man må lave foranstaltninger, der forsinker borgeren lidt, så personalet kan nå at reagere.

Forebygge personskade Man må holde en borger fast, når det er nødvendigt for at undgå personskade. Det vil sige, at man ikke må forhindre en borger i at forlade sit bosted, men man må gerne holde ham fast, hvis han er på vej ud over fortovskanten og derved risikerer at blive ramt af en bil. Man må også fastholde, hvis en borger er selvskadende eller aggressiv og derved udgør en risiko for sig selv eller andre.

Personlig hygiejne Der er mulighed for at få midlertidig tilladelse til at holde borgere fast, når de skal hjælpes med personlig hygiejne. Hvis en borger ikke vil have skiftet ble, børstet tænder eller lignende, kan man få en tilladelse, som i første omgang gælder tre måneder – derefter kan man få tre måneder mere til at finde andre strategier. Kan det herefter ikke lade sig gøre at få den personlige hygiejne, medicingivning eller lignende til at lykkes via en pædagogisk indsats, skal der en lægelig vurdering til. Lægen kan så vurdere, at det er så vigtigt, at borgeren får skiftet ble, børstet tænder eller givet medicin, at det nødvendigvis skal foregå ved tvang. Så bliver det til en ydelse under sundhedsloven, som ikke må udføres af en pædagog, men som skal gøre af en SOSU-assistent, sygeplejerske eller læge. Man må som pædagog ansat i et socialt tilbud ikke deltage i dette – fx ved at hjælpe med at holde borgeren fast, mens en sundhedsfaglig skifter ble.

Tilbageholde i bolig Hvis en borger er selvdestruktiv eller kan være til skade for andre, kan man få tidsbegrænset tilladelse til at tilbageholde en borger i hans/hendes bolig. Tilladelsen kan ikke være varig. Kan man ikke løse problemet på anden vis, kan man være nødt til at fx at have døgndækning på beboeren.

Beskyttelsesmidler Man kan få varig tilladelse til at anvende beskyttelsesmidler som fx stofseler i forhold til en konkret borger, hvis det er begrundet i borgerens sikkerhed.

Flytning Der kan i særlige tilfælde gives tilladelse til at flytte en borger til et særligt botilbud uden borgerens samtykke, hvis det begrundes i, at det nuværende bosted ikke kan tilgodese beboerens behov.