Debat

Tak, Helle Haslund for din provokerende lederoverskrift

Af: Christa Hauser, medlem af specialbestyrelsen

Tak, Anne-Marie, for dit debatindlæg med afsæt i Helle Haslunds leder i LFS Nyt nr. 15.

Også jeg blev, som medlem af specialbestyrelsen, rimelig stødt af lederens overskrift: ”Bliver vi lykkeligere af kun at tale om det dårlige”. Det er et retorisk spørgsmål, som kun kan besvares med: Nej. Men hvad så? Skal vi være ubetinget positive over for, hvad der sker på vores arbejdspladser på det sociale område? Det ramte mig og min faglige stolthed, at min fagforening nu også gav mig besked på at tage ja-hatten på, og at individualiseringen af politiske og samfundsmæssige forhold tilsyneladende nu også havde fundet indpas her.

Det fik mig til at frygte, at det ville skygge for den traditionelle fagpolitiske tankegang – som Helle Haslund jo også gik ind for i lederen - om at stå sammen for gode arbejdsvilkår! Hvis man vil sætte det på spidsen, kunne man (mis-)forstå lederen i den retning, at det nu skulle ligesom være mig, den borgernære medarbejder, der skulle forhindre forråelsen på vores område. Men det kan næppe passe, at hvis bare jeg, som borgernær medarbejder, er mere positiv, så vil jeg kunne ændre mine og mine kollegaers arbejdsvilkår. Arbejdsvilkår, som får en del fagligt engagerede kollegaer, som nægter at gå på kompromis med deres faglige identitet, til at knække af lutter afmagt. Det kan næppe heller passe, at en positiv tilgang er nok til at sikre mig og mine kollegaer mod forråelse og beskytte borgerne mod nedværdigende behandling? Det kunne sådan set være fantastisk, hvis det var tilfældet. Men kan det virkelig passe – igen tilspidset - at det nu er det de fysisk og emotionelt stressramtes eget ansvar at smile sig ud af et uholdbart arbejdsmiljø, hvor ressourcerne ikke matcher opgavemængden, og hvor meningsløse dokumentations- og administrative opgaver røver tiden fra mit pædagogiske arbejde for og med borgeren? Et arbejdsmiljø, hvor man af ledelsen bliver henvist til at være omstillingsparat, prioritere og vise tillid, og hvor man bliver opfordret til at se muligheder frem for begrænsninger, tale om succeshistorier og lade være at tale om problemstillinger.

Jeg er ikke uenig i, at den enkelte borgernære medarbejder har retten til at passe på sig selv ved at tilpasse sig de nye vilkår og finde en personlig vej til at finde arbejdsglæden på trods af ”kummerlige vilkår”. Men omvendt vil jeg slå et slag for, at det må være legitimt at omtale sig kritisk om arbejdsforhold, som presser vores faglige identitet.

Helle Haslund nævner i sin leder Dorthe Birkmose, som i sin bog ”Når gode mennesker handler ondt” beskriver, at den til tider udfordrende kontakt med borgeren kan være årsag til forråelse af den enkelte medarbejder. Jeg synes også, det er vigtigt at nævne, at Dorthe Birkmose desuden udtaler sig om, at pressede arbejdsvilkår er grobunden for en forrået kultur. Dorthe Birkmose råder til, at vi bruger ”fagligheden, hvor vi tager magt over situationen ved at bruge vores faglige viden til at forstå mennesker og forstår vores professionelle rolle for derigennem at ændre vores fælles vilkår til det bedre”. Hun bekræfter mig i, at den omsiggribende forråelse i det sociale område ikke mindst er en politisk problemstilling! Og ja, også at fagforeningen har en vigtig rolle for at kæmpe for gode arbejdsvilkår, hvilket Helle Haslund jo også i sin leder påpeger, at LFS arbejder for.

Jeg tog mine overvejelser og holdning op på sidste specialbestyrelsesmøde, hvor vi fik en god drøftelse – med lige så mange forskellige tolkninger og meninger som hoveder - som endte med, at vi vil være med til at starte en debat. Så tak, Helle Haslund for din provokerende lederoverskrift.

Vi i specialbestyrelsen synes lige som Helle Haslund, at vores rolle som fagforening er at gøre vores indflydelse gældende. Det er blandt andet lykkedes ved at få ”afbureaukratisering” og ”tillidsreform” på den politiske dagsorden. Og ja, vi mener også, at det er på tide at ”tale vores fag op” og at blive klare i mælet om, hvad vi som pædagoger er særligt gode til: at se mennesket bag diagnosen, arbejde helhedsorienteret for og sammen med borgeren med afsæt i dennes basale behov og ønsker – samtidig med at vi skal påpege over for politikerne og offentligheden, hvad der hører til for at kunne yde et godt stykke arbejde for den enkelte borger, herunder ikke mindst at det kræver tid og ressourcer til at opbygge en bæredygtig relation.

Lad os sige det højt, og lad os tale fagligt! Kom og vær med i debatten om arbejdsvilkår, dokumentationskrav, tillidsreformen, kerneopgaven, faglig identitet, arbejdsfællesskaber, visioner fra maskinrummet, velfærdsalliance… En ændring kan kun ske, når vi er mange, som tager stilling og træffer et aktivt valg om at komme på banen og være med til at påvirke. Som Svend Brinkmann pointerede så fint i sit foredrag ’Tag nej-hatten på’: Det er ikke nok at ”stå fast”, det kræver også, at man står sammen.

Specialbestyrelsen har brug for jer – ude på de sociale arbejdspladser – for at komme med jeres oplevelser og erfaringer (negative som positive) og input til, hvordan vi i fællesskab kan kæmpe for bedre arbejdsvilkår og en bedre offentlig sektor til gavn for alle borgere, som har brug for hjælp. Der er mulighed for at etablere faggruppeudvalg for de forskellige områder. Så tøv ikke at komme på banen – vi skaber mulighed for at mødes med andre, som brænder for deres fag og arbejde. Læs mere om faggruppeudvalg på hjemmesiden: https://www.mitlfs.dk/258 eller kontakt områdeformand Lisbeth Waidtløw: lisw@foa.dk / tlf. 30 94 81 34. Vi glæder os til at høre fra dig.