Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
Nyheder
Kunst i dagtilbud
Ny kortlægning om brug af kunst og kultur i dagtilbud viser, at der er behov for tiltag, der kan gøre det nemmere for flere dagtilbud at sætte kunst og kultur på dagsordenen. Det kunne for eksempel være at samarbejde med en professionel kunstner eller at få flere kompetencer til som pædagogisk medarbejder at arbejde med kunst. Noget der ifølge kortlægningen er mangel på.
Kortlægningen ”Børns møde med kunst og kultur i dagtilbud” er lavet af Kulturministeriet i samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Der udgives sammen med kortlægningen et inspirationshæfte, ”Kunst og kultur i dagtilbud sådan!”, som giver gode eksempler fra dagtilbud i Danmark og Norden. Hæftet viser, hvordan arbejdet med kunst og kultur, kan inspirere til flere kunst- og kulturprojekter i dagtilbuddene. Hent kortlægning og inspirationshæfte på Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside: slks.dk
Velfærdsalliance-dk demoer
Næsten 3000 demonstranter flokkedes foran KL i Weidekampsgade, da Velfærdsalliance-dk kaldte til demonstration mod omprioriteringsbidraget den 9. marts. Dagen efter blev LFS-fanerne igen luftet foran Aalborg Kongrescenter, hvor KL holdt topmøde. Her kunne Velfærdsalliancen overrække 4200 underskrifter til tre delegerede ved Aalborg-mødet: Jesper Kiel fra Enhedslisten, Mette Touborg fra SF og Anna Mee Allerslev fra Radikale. Underskriverne kræver et nej til en økonomiaftale, der inkluderer omprioriteringsbidraget.
Torsdag den 12. maj lægges der op til demonstrationer foran rådhusene i alle landets 98 kommuner. Følg med på
Relaterede sider: