Fritidspædagogikken har en fremtid. Men der skal arbejdes for den

Fritidspædagogikken er truet af skolereformen. Men den kan reddes og udvikles hvis man forpligter børnene på at deltage i de planlagte aktiviteter, og hvis man inddrager forældrene, mener Rud Lukic fra Spor-Et og Spor-To på Amager.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Det er ikke længere nok med et billardbord, en blød sofa og frivillige aktivitetstilbud, hvis dansk klubpædagogik skal overleve. Svaret er forpligtende aktiviteter, som interesserer og fastholder børnene, og som er et alternativ til det, de ellers kan ”gå til” i fritiden.

Det mener Rud Lukic, afdelingsleder af Fritidsklubberne Spor-Et og Spor-To på Amager, som er en del af Klynge A5.

I Spor-Et og Spor-To har man arbejdet på denne måde siden 2002 med succes målt på glade børn, tilfredse medarbejdere og forældre og en meget lang venteliste. Idrætsfritidsklubben Alhambra Park har gennem de seneste aktivitetsperioder været med i samarbejdet.

”Vi har i mange år haft en alternativ fritidspædagogisk linje end flertallet. Vi tror på at forpligte børnene, og hele vores årshjul er bygget op om det. Erfaringen efter skolereformen er, at vores model stadig virker. Vi har stadig en meget lang venteliste, som pt. er på 143 børn, og vi har meget højt fremmøde i aktivitetsperioderne, selv om vores børn har fået lange skoledage,” siger Rud Lukic, som også mener, at forældrene skal mere med ind i klubben.

”Vi tager eksempelvis ikke mod børn, før forældre og børn har været til et informationsmøde, hvor de har hørt om vores pædagogik og vores ”spilleregler ”. Her har de så mulighed for at stille spørgsmål til vores måde at arbejde på, og her kan man jo så også sige nej tak til tilbuddet. Det oplever vi dog aldrig. Vi forventer også, at forældrene deltager og bakker op om deres børn, når de er tilmeldt nogle af vores store projekter som Kokkeskole, Stjerneparade, Klubtalent og Amagermesterskaberne i Indefodbold og cheerleading . Og vores erfaring er, at det gør de også,” siger Rud Lukic.

Ringet hjem ved fravær

Der er i klubberne to faste aktivitetsperioder årligt. Den ene varer i månederne september, oktober og november, og den anden varer i tre en halv måned fra februar frem til midten af maj. Børnene i 4., 5. og 6. klasse skal vælge mindst en bevægelsesaktivitet om ugen af en til halvanden times varighed, som de forpligter sig til at passe i aktivitetsperioden

”Hvis man har en aktivitet ugentligt, er der stadig fire dage til de normale fritidsklubaktiviteter som billard, bordtennis, lidt kreative sysler og de øvrige tilbud, eller til at hygge sig med kammeraterne, ” siger Rud Lukic.

Aktivitetstilmeldingen skrives under af en forælder, og der skal meldes afbud, hvis man er forhindret. Der bliver ringet hjem, hvis barnet har for højt fravær.

”Der kan være mange grunde til fraværet, så vi kontakter forældrene for at finde en løsning,”siger Rud Lukic.

I månederne uden faste aktivitetsperioder kan børnene melde sig på projekter som blandt andet foldboldturneringer og Stjerneparade, det lokale Amager X-Factor for klubbørn.

”Jeg har mødt den indvending, at det jo er børnenes fritid, og at det er skævt at bruge tvang i fritidspædagogikken. Men vi oplever det overhovedet ikke som tvang. Børnene efterspørger selv aktiviteterne, og vi ser det som et ungedemokrati. Børnene har mulighed for at ønske aktiviteter, som vi så lægger i aktivitetsplanen, hvis det kan lade sig gøre. Disse faste aktivitetsperioder er for mig en central del af klubpædagogikken, og vores klare erfaring er, at børnene får mere udbytte, hvis de deltager fast i en aktivitet gennem tre måneder, hvor de kommer mindst en gang om ugen. Det betyder, at de ikke giver op første gang, det bliver besværligt, og at de bliver gode til den aktivitet, de har valgt. Der skabes relationer børn og voksne imellem, og måske melder børnene sig ind i en forening efterfølgende. Og det giver succesoplevelser, ” siger Rud Lukic, som understreger, at det er tilladt at skifte aktivitet efter at have prøvet det nogle gange.

”Det kunne jo være, at man havde valgt forkert,” siger Rud Lukic, som fortæller, at 251 børn er tilmeldt aktiviteter i denne periode.

Statistikken taler

Hans erfaring er, at fremmødet bliver langt dårligere de dage, hvor der kun er frivillige tilbud.

”Hvis Peter har meldt sig til mountainbike hver torsdag, så kommer han afsted. Når først han er her, så oplever han sandsynligvis mere end bare den aktivitet, han har meldt sig til, og han får dyrket nogle relationer til andre børn end lige klassekammeraterne. Hvis han ikke var forpligtet på aktiviteten, kunne det nemt være noget med at tage hjem og smide sig foran fjernsynet, ” siger Rud Lukic.

Han mener, at statistikken for fremmøde siger det hele:

”Sidste sæson havde vi en fremmødeprocent på 87 til alle aktiviteterne samlet set. På trods af skolereformen. Vi hører til gengæld, at der er børn, der vælger andre fritidsaktiviteter fra, fordi de får så sent fri fra skole,” siger Rud Lukic, der ser en særlig værdi i, at børnene får prøvet aktiviteter af i klub-sammenhæng.

”Vi har pædagogiske overvejelser bag alle aktiviteter. Så når vi laver fx et badminton-forløb handler det ikke bare om at lære at spille. Vi gør os tanker om, hvad vi rent pædagogisk vil med aktiviteten, og vi bruger SMTTE-modellen, når vi planlægger og udvikler de enkelte forløb. Der er også den styrke i klubaktiviteterne, at børnene får relationer på kryds og tværs af de fire skoler, som hører til i vores optageområde,” siger Rud Lukic.

”Når vi ud fra børnenes ønsker fordeler dem på aktiviteterne, gennemgår vi samtidig alle børn i klubberne. Det betyder, at alle børn bliver set. Det fremmer inklusionen, og vi er kendt for at kunne inkludere udviklingshæmmede, herunder vores basisbørn, og børn med andre diagnoser. De faste strukturer skaber genkendelighed og trygge rammer og giver dermed giver ro i en hektisk hverdag,” siger Rud Lukic, som understreger, at det ikke ville kunne lade sig gøre uden en meget engageret medarbejdergruppe og opbakning fra klyngeledelsen.

Fakta:

Fra fodbold til yoga

Spor-Et ,Spor-To og Alhambra park er idrætsinstitutioner. Derfor indebærer de fleste af klubbens aktiviteter elementer af krop og bevægelse. Klynge A5 arbejder ud fra mottoet: Kunsten at bevæge sig og andre. Visionen er at arbejde med Udeliv og Bevægelse i et inkluderende perspektiv.

Tilbuddene skifter fra sæson til sæson, bl.a. fordi børnene kan kommer med ønsker. Men eksempler på aktiviteter, der har været på menuen, er

• Pigefodbold

• Drengefodbold

• Euroman (mandehørmsaktivitet)

• Badminton

• Mountainbike

• Ridning

• Cheerlederhold

• Ethjulet cykelklub

• Yoga, mindfulness, klatring

• Drama ,teater

• Rytmisk dans, street- dance

• Karate, thaiboxing, jiu-jitsu

• Tip Top Tøser, Topmodels eller Girls Mix (alternative pigeaktiviteter som udfordrer)

• Elastikbattle

• Spil Op (gamle lege med nye regler)

• Kokkeskole

• Klubtalent

• Parkour

• Musik, rap og band