Sprogbørn rykker ind i børnehaverne

De særlige sprogstimuleringstilbud er rykket ud af isolationen og ind i børnehaverne. En gave til hele børnegruppen, siger den pædagogiske leder. En svær omvæltning, siger sprogpædagogen.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Børnehuset Gaia på Amager har fået en ekstra gruppe børn, der kommer i institutionen femten timer om ugen – og som medbringer deres egne pædagoger.

De nye Gaia-børn går i princippet slet ikke i børnehave. Men de skal ifølge lovgivningen modtage 15 timers sprogstimulering om ugen. De har frem til 1. marts haft deres egne lokaler på fritidshjemmet Troldehytten, men er nu rykket ind i kæmpeinstitutionen Gaia, som huser 290 børn i alderen 0 til seks år.

Pædagogisk leder Kathrina Dauscha synes, at det er rigtig set, at sprogstimuleringsbørnene skal ind i børnehaverne.

”Jeg synes, det er en win-win situation. Jeg er overbevist om, at det er godt for disse børn at komme i en større sammenhæng, hvor de også får kontakt til etnisk danske børn. Vi er som institution også meget taknemmelige for at få stærke kompetencer ind i huset med de to sprogpædagoger, der er tilknyttet gruppen,” siger Kathrina Dauscha.

Mixer sprogbørn med Gaia-børn

Det er ikke bare størrelsen på børnegruppen, der har ændret sig med flytningen fra de intime rammer i Troldehytten til Gaia. Ledelsen i Gaia har nemlig valgt at lade sprogstimuleringsbørnene flytte sammen på Kosmonaut-stuen med syv af børnehaven ”egne” børn, der også har brug for særlig støtte i forhold til at lære dansk.

Det betyder, at de nye børn kommer i en større gruppe end vanligt. Til gengæld får de syv Gaia-børn, der er rykket ind på stuen, mere systematiseret sproglig stimulering. Når børnene fra sproggruppen ikke er i børnehaven, kan de syv børn desuden profitere af at være i en lille gruppe.

Sandra Sparrman, som er den Gaia-pædagog, der har været med til at starte den nye stue op, kan da også mærke forskellen:

”Jeg oplever, at de nyder at være i en mindre gruppe med mere ro og mere voksenkontakt. De giver direkte udtryk for det. De kan fx finde på at sige, at ”nu er det kun os igen”, når vi går op fra legepladsen. De går også selv og lukker dørene. Det er en gruppe børn, for hvem det har været ekstra hårdt arbejde at gå i børnehave, fordi de endnu ikke er så godt med sprogligt,” siger Sandra Sparrman.

Omstilling for forældrene

Omvæltningen har været lidt barskere for børn og voksne fra det oprindelige sprogstimuleringstilbud. Lene Crillesen er en af de to sprogpædagoger, der er flyttet med ind på Kosmonauterne, og hun lægger ikke skjul på, at flytningen har været hård for både børn og forældre.

”Dansk daginstitutionsliv er fremmed for mange af de her forældre, så de har fundet det lidt overvældende. Det har da også været en udfordring at få ro om vores børn. Men der jo kun gået få uger, og vi håber, det bliver godt på sigt, og især at forældrene også bliver trygge ved det. Vores arbejde afhænger meget af, om vi har en tillidsbaseret relation til dem,” siger Lene Crillesen, som fortæller, at det er de yngste børn i sprogstilbuddet, der har reageret mest.

”Vi kan mærke, at de trækker sig lidt ind i sig selv. De ældste synes, det er fedt med nye relationer, og det er selvfølgelig en fordel, hvis det her kan give mulighed for integration med etnisk danske børn,” siger Lene Crillesen.

Bedre brug af ressourcer

Pædagogisk leder Kathrina Dauscha kan godt forstå, hvis det har været en stor mundfuld for alle parter i sprogstimuleringstilbuddet:

”Det er et stort skifte, hvor man skal gå fra at være en lille autonom enhed til at være del af et meget stort fællesskab med en helt anderledes kultur. Det kræver naturligvis en del omstilling. Men jeg er både ud fra et pædagogisk synspunkt og et ressourcesynspunkt ikke i tvivl om, at det er den rigtige vej. Vi bruger ressourcerne bedre på den her måde, for der er en del af vores børn, der er mindst lige så mere sprogligt udfordrede som børnene i sprogstimuleringstilbuddet. Jeg tænker desuden, at vores ”gamle” pædagoger og sprogpædagogerne vil kunne tilføre hinanden gode faglige input,” siger Kathrina Dauscha.

Hun håber, at det, at tilbuddet er rykket ind i Gaia, vil gøre nogle af forældrene interesserede i at få en regulær børnehaveplads:

”Det er familier, der ofte lever isoleret fra det danske samfund. Hvis børnene kommer i daginstitution, kan det betyde et yderligere skridt mod integration,” siger Kathrina Dauscha.

FAKTA:

Sprogstimuleringstilbud

Dagtilbudslovens paragraf 11 siger, at børn af flygtninge og indvandrere skal have mulighed for at lære dansk, før de begynder i skole. Bliver det enkelte barn ikke indskrevet i børnehave, skal det derfor sprogvurderes. Viser vurderingen, at der er behov for sprogstimulering, skal forældrene tage mod tilbud om sprogstimulering 15 timer om ugen. Sprogstimuleringen varetages af særlige sprogpædagoger, som også foretager sprogvurderingen. Vælger forældrene at hjemmeundervise, skal sprogpædagogerne føre opsyn med undervisningen.
Sprogstimuleringstilbuddene har tidligere været direkte ledet af Fagligt Center og har haft egne stuer på lokale fritidshjem, men er i det tidlige forår 2016 blevet del af klyngestrukturen. De enkelte tilbud er dermed både fysisk og ledelsesmæssigt rykket ind i eksisterende børnehaver/integrerede institutioner.