Hvor skal de farligste psykisk syge være?

Københavns Kommune vil etablere nye, fælles botilbud til de farligste psykisk syge sammen med Region Hovedstaden. Men regionen tøver: Tilbuddene til målgruppen eksisterer allerede, men kommunen bruger dem ikke, siger regionrådsformanden. Mens medarbejderne venter på handling, er deres familier bange, når mor eller far går på arbejde.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

De ansatte i socialpsykiatrien ved ret præcist, hvem det handler om: Den lille gruppe af alvorligt psykisk syge, som også er misbrugere, og som kan reagere med vold og - som det skete den 25. marts 2016 på Lindegården i Roskilde - med drab, når de indre stemmer tager magten.

Situationen burde ikke komme som en overraskelse for den kommunale forvaltning. Arbejdstilsynets rapporter fra Lindegården fortæller om 122 voldsepisoder eller trusler om vold i de seneste syv måneder op til drabet den 25. marts.

”Medarbejderne har i årevis advaret om, at situationen på bostederne er ude af kontrol. Der er en lille gruppe meget syge borgere, som typisk også er misbrugere, og som skaber stor utryghed for både medarbejdere og de øvrige beboere. Når de bliver indlagt på de psykiatriske afdelinger, bliver de udskrevet, før de er færdigbehandlede. Det er i det hele taget meget svært at få hjælp fra behandlingspsykiatrien,” siger Helle Haslund fra LFS.

Flere syge, færre senge

Tallene om behandlingspsykiatrien forklarer en del.

De tungeste psykisk syge er rykket ud på bostederne i takt med, at sengepladserne er forsvundet fra psykiatrien. Samtidig kommer der flere og flere psykisk syge.

I 2001 var 110.000 mennesker i psykiatrisk behandling, i 2014 var det tilsvarende tal 143.000.

I 2011 var den gennemsnitlige indlæggelsestid på psykiatriske afdelinger 23 dage, i 2014 var den 19 dage.

Siden årtusindskiftet er antallet af behandlingsdomme for vold og trusler mod offentligt ansatte firedoblet; i 2013 blev der afsagt 200 domme for paragraf 119-forbrydelser, det vil sige vold og trusler mod offentligt ansatte.

Antallet af sengepladser til voksne psykiatriske patienter i Danmark er faldet med 11 procent siden 2007, og faldet skyldes primært nedlæggelse af sengepladser i Region Hovedstaden, hvor der i dag er 212 færre psykiatriske senge end for ni år siden. Der er i perioden tilført flere midler flere penge til psykiatrien. Disse er blandt andet brugt til at opbygge den ambulante kapacitet og udgående teams.

Spareøvelse

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen erkender, at de voldsomme nedskæringer på psykiatriske senge langt hen ad vejen var en spareøvelse efter kommunalreformen:

”Region Hovedstaden har stadig flere psykiatriske senge per indbygger end resten af landet, men vi har også 40 procent af alle psykisk syge. Der kommer flere syge til end de ekstra midler, som Folketinget fx afsatte i årene 2012-2016 for at løfte området. Og psykiatrien rammes også af de årlige krav til effektivisering. Fra 2017 har regeringen ikke afsat ekstra midler til et løft af psykiatrien. Derfor er presset på vores sengepladser - både åbne, intensive og retspsykiatriske meget store,” siger Sophie Hæstorp Andersen, der dog også stiller spørgsmålstegn ved, om det er flere sengepladser på psykiatriske sygehuse, der er svaret på den aktuelle problematik.

Prioriterer ambulant indsats

”Vi skal ikke tilbage til situationen for 10 år siden, hvor folk kunne være indlagt i årevis på Sct. Hans Hospital, og hvor de måske var hospitaliserede hele deres liv. Jeg tror mere på at styrke den udgående psykiatri og sikre flere intensive sengepladser, hvor flere faggrupper træder sammen om de meget syge, der har brug for indlæggelser. Vi ønsker at forebygge indlæggelser ved at satse mere på udgående og opsøgende teams, hvor folk der lever med en psykisk sygdom kan få hjælp i deres hjemmemiljø - og lige nu udvikler vi en udgående psykiatrisk skadestue på Frederiksberg og Amager, hvor borgeren ikke skal flytte sig efter hjælp - vi kommer til ham eller hende ved behov,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

”Tror du, at udgående teams og ambulant behandling i nærmiljøet kan fungere i forhold til de meget psykiske syge borgere med dobbeltdiagnoser og voldelig adfærd?”

”Jeg må erkende, at der er en gruppe borgere, som er for syge til, at deres behandling kan vedligeholdes ambulant, og som kræver en lang periode i skærmede rammer, hvis der skal være håb om bedring. Udfordringen for os i regionen er, at rigtig mange socialpsykiatriske botilbud i dag drives af kommunerne. Indtil kommunalreformen var nogle af disse meget udsatte borgere ofte indlagt i årevis på amtslige behandlingsinstitutioner eller afdelinger. I dag har de brug for et højtspecialiseret botilbud, hvor man kan kombinere psykiatrisk behandling efter sundhedsloven med specialpædagogisk ekspertise. Vi har fx i Region Hovedstaden en række specialiserede socialpsykiatriske botilbud i Københavnsområdet, der formentlig kunne matche disse borgere, hvis kommunerne ønsker det. Det er fx tilbud som Orion, Lunden og Skovvænget, hvor der er særlige rammer og uddannet sundhedspersonale, der hjælper med at understøtte nogle meget syge og ustabile mennesker i deres medicinske behandling,” siger Sophie Hæstorp Andersen, som dog understreger, at hun er i tæt dialog med Københavns kommune om at udvikle flere løsninger, hvor kommune og region sætter sig tættere sammen om meget svært psykisk syge mennesker, uden at hun dog kan blive konkret. Dertil kommer, at et fælles psykiatrihus er på vej på Nørrebro, hvor man samler kommunale og regionale tilbud til borgere med psykiske lidelser på én adresse og med fælles ledelse.

Socialborgmester: Fælles tilbud

Socialborgmesteren i København, Jesper Christensen, er ikke enig i, at kommunen fravælger relevante regionale specialtilbud:
”Vi har som kommune enkelte borgere anbragt på de nævnte tilbud. De er socialpsykiatriske tilbud, der arbejder efter paragraf 108 på samme måde som de kommunale socialpsykiatriske bosteder. Det kan godt være, at de kan noget andet end de kommunale tilbud. Men de kan ikke tilbyde det, vi efterspøger – en mellemform hvor man har andre beføjelser og fx kan tvinge psykotiske borgere til at tage medicin. Desuden er der tale om små tilbud, som slet ikke kan matche behovet volumenmæssigt,” siger Jesper Christensen. Han fastholder, at der er behov for en helt ny type tilbud, kommunale-regionale mellemformer, der både kan tilbyde den varige socialpædagogiske indsats og psykiatriske behandling efter sundhedsloven.

”Som samfund løfter vi ikke den her opgave godt nok, og der er nødt til at ske noget. Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi finder ud af at samarbejde. Hvis vi ikke kan finde frem til nogen modeller, der virker, må vi gå til Folketinget og presse på for at få lovgivning, der dikterer nogle holdbare løsninger, ” siger Jesper Christensen.

Vi svigter alle parter

Helle Haslund fra LFS er enig med Jesper Christensen i, at der skal mere til end blot traditionelle socialpsykiatriske bosteder, der arbejder efter serviceloven – uanset om de er forankret i kommune eller region:

”Gruppen af alvorligt syge med dobbeltdiagnoser udgør ikke bare en fysisk risiko for både medarbejdere og de øvrige beboere på bostederne. Selv om de er en lille gruppe, fylder de så meget, at de umuliggør den pædagogiske indsats, der burde foregå på bostederne. Det er dertil et voldsomt svigt af disse mennesker, at de ikke får den længerevarende psykiatriske behandling, de har brug for. Vi svigter også den psykisk syge, der begår drab. Så vi støtter op om en ny form for institutioner, hvor man har kompetencer og lovhjemmel til at hjælpe mere offensivt,” siger Helle Haslund.

Mens vi venter

Hun understreger også, at der er behov for akutte nu-og-her løsninger.

”Medarbejderne har familier, der er bange, når de går på arbejde. Og risikoen er reel. De er udsatte - og det er de øvrige psykisk syge borgere også,” siger Helle Haslund.

Jesper Christensen anerkender bekymringen:
”De ansatte gør et fantastisk stykke arbejde hver dag. Vi har fra direktionens side meldt ud, at der skal afsættes de nødvendige medarbejderressourcer. Der skal være så mange på arbejde, at det både er sikkert og opleves sikkert. Så må det koste det, det koster. Vi har også indskærpet, at der skal være fokus på, at alle alarmsystemer skal bringes til at fungere optimalt, og at der skal findes akutte løsninger, hvor de fysiske rammer udgør en risiko,” siger Jesper Christensen, som også forventer, at regionen tager sit ansvar:

”Behandlingspsykiatrien må sørge for, at farlige patienter er indlagt, så længe som det er nødvendigt. Det er den eneste måde, de kan få den behandling, de har brug for, og den eneste måde, vi kan sikre vores medarbejdere på.”.

Tidslinie

16. januar 2016. FOA skriver til justitsminister Søren Pind, beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen, social- og indenrigsminister Karen Ellemann og sundhedsminister Sophie Løhde for at kræve handling i forhold til det høje antal voldsepisoder i psykiatrien og på plejecentre. FOA opfordrer de fire ministre til at lave en national handlingsplan mod vold.

25. marts 2016 En kvindelig medarbejder bliver dræbt med kniv på bostedet Lindegården i Roskilde. Drabsmanden er en 30 årig beboer, som er psykisk syg og misbruger.

27. marts 2016 Arbejdstilsynet besøger Lindegården og udsteder straks-påbud om, at medarbejdere ikke må arbejde alene og altid skal kunne se hinanden.

6. april 2016 Socialborgmester Jesper Christensen foreslår, at kommunerne og regionerne i fællesskab åbner og driver en helt ny type institutioner for meget syge og utilregnelige psykiatriske patienter. Den fælles drift vil gøre det muligt at give både socialpædagogiske støtte og solid psykiatrisk behandling.

11. april 2016 LFS samler de tillidsvalgte fra socialpsykiatriske botilbud i hele København til møde, og gruppen understreger, at der er brug for akut handling. Medarbejderne i socialpsykiatrien kan ikke vente på etableringen af særlige tilbud. Der skal handles akut. Der er reel risiko for flere dødsfald, før der findes en varig løsning.

13. april 2016 Tre medarbejdere på Lindegården kommer til skade, da de forsøger at håndtere en aggressiv beboer. De blev blandt andet, skubbet, svinget ind i væggen og fik kastet ting efter sig. Beboeren blev efterfølgende anholdt af politiet og sidder nu varetægtsfængslet.

Maj 2016. Socialminister Karen Ellemann har indvilliget i at holde møde med de faglige organisationer for at diskutere det krav om en national handlingsplan mod vold og trusler, som organisationerne fremsatte helt tilbage i 2012, og siden har rykket for dialog om både overfor den tidligere og den nuværende regering.