Nye læreplaner: Barnet har stadig værdi i sig selv

Temaerne i fremtidens læreplaner kommer til at hedde nogenlunde det samme som i dag. Der skal stadig arbejdes med natur og naturfænomener, alsidig personlig udvikling og så videre. Men der skal fokuseres mere på, hvad børnene får ud af den enkelte aktivitet, fremfor på hvor mange plancher der bliver produceret til forældrene. Forskere og organisationer er positive. Ormen i æblet er diskussionen om efteruddannelse og normeringer.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Der var utryghed i krogene, da børneminister Ellen Trane Nørby i starten af året annoncerede en reform af de pædagogiske læreplaner for nul til seks års området. Da ordet læringsmål blev brugt, forandrede utrygheden sig til let panik.

Nu ligger forarbejdet klar, og skuldrene er faldet ned hos de fleste. Men som børneforsker Stig Broström udtrykker det:

”Jeg sover ikke helt roligt om natten, før jeg har set den endelige udmøntning af læringsmålene.”

Bristet drøm om evaluering

De danske pædagoger og dagplejere har for længst taget arbejdet med de pædagogiske læreplaner til sig, og hovedparten oplever, at det har været en gevinst for det pædagogiske arbejde. Men evalueringer har også vist, at læreplanerne på nogle punkter er dumpet i forhold til det, de oprindeligt skulle kunne. Læreplanerne er ikke lykkedes med at styrke indsatsen for børn med særlige behov, og de har heller ikke bidraget til en bedre sammenhæng med indskolingen. Drømmen, da læreplanerne blev indført, var desuden, at de skulle skabe en stærkere evalueringskultur i dagtilbuddene, og det er ikke sket i særlig høj grad. Dokumentation og evaluering er de fleste steder blevet til produkter som plancher og fotos og ikke i så høj grad refleksion over den pædagogiske praksis.

Masterplanen

Børneminister Ellen Trane Nørby nedsatte i februar 2016 en arbejdsgruppe, en såkaldt mastergruppe, som skulle lave det forberedende arbejde for en styrkelse af læreplanerne. Mastergruppen barslede med deres ”masterplan” i juni, og den blev bredt præsenteret og debatteret i august på ministerens Sorømøde, hvor hun havde inviteret interesserenter og fagfolk fra det småbørnspædagogiske område.

Masterplanen indeholder det pædagogiske grundlag for det konkrete arbejde med læreplanerne, som skal finde sted i arbejdsgrupper i andet halvår af 2016. Planen gør altså rede for det børnesyn og det pædagogiske syn, der skal arbejdes ud fra – og for hvad der særligt skal lægges vægt på.

Lettelse eller begejstring

Der var pæne ord hele raden rundt fra både pædagogiske organisationer, forskere og kommunale politikere, da mastergruppens arbejde blev præsenteret og debatteret på Sorømødet. Om en del af de positive reaktioner simpelthen skyldtes lettelse, kan man kun gisne om. Det var i hvert fald Stig Broström reaktion, da han første gang læste masterplanen:

”Jeg har som så mange andre været på vagt, fordi Ellen Trane Nørby oprindelig meldte ud, at styrkelse af læreplanerne blandt andet skulle ske via læringsmål. Så jeg frygtede, at der ville komme egentlige læringsmål for de enkelte børn. Så jeg er oprigtigt glad for, at hun har udtrykt, at det ikke er intentionen, og at det også fremgår klart af masterplanen,” som Stig Broström siger.

Krigen mellem leg og læring

Stig Broström kan også kun nikke til det børnesyn og læringssyn, der præsenteres i materialet.

”Der var generel nervøsitet for, om der ville blive tale om en skole-gørelse af dagtilbudsområdet. Men det er ikke sket. Det grundlæggende børnesyn i masterplanen er, at barnet har værdi i sig selv. Læringssynet bygger videre på danske børnehavetraditioner, hvor man både taler om læring og dannelse, og hvor læringen både kan ske i børns egne spontane lege, i voksenfaciliterede aktiviteter og i det genelle pædagogiske arbejde fx – når man spiser,” siger Stig Broström, som med et smil tilføjer:

”Man kan sige, at krigen mellem leg og læring var fraværende i lokalet. Og spørgsmålet er, om den ikke generelt set er ved at være aflyst. Der er ingen pædagoger, der har noget imod, at børn lærer noget. Det er måden, det sker på, man kan blive uenige om.”

Læringsmål – men ikke per barn

Der lægges ganske vist op til, at arbejdsgrupperne skal udarbejde et til to læringsmål for hvert læreplanstema. Der skal også laves to tværgående læringsmål, som skal bredes ud over samtlige læreplanstemaer. Men målene skal være brede og have stærk sammenhæng med læringsmiljøet, og de skal udarbejdes, så de lægger op til både lokalt råderum og pædagogisk refleksion.

Selve læreplanstemaerne vil fortsat hedde (nogenlunde) det samme. Men de skal opdateres og foldes mere ud, og så skal det pædagogiske grundlag indarbejdes i dem. Alle læreplanstemaerne skal derfor indeholde overvejelser om børnesyn, børnefællesskaber, leg, dannelse, læring og læringsmiljøer. I det enkelte dagtilbud skal man desuden forholde sig til forældresamarbejde, børn i udsatte positioner og overgangen til børnehaveklasse, når man arbejder med læreplanstemaerne.

Stig Broström er en smule skuffet:
”Det er ærgerligt, at man ikke har valgt at være en smule mere ambitiøs i forhold til selve læreplanstemaerne, nu hvor man er i gang. De burde gentænkes og udvides.”

Kulturskifte

Det største kulturskifte bliver i forhold til spørgsmålet om evaluering. Mastergruppen – og ministeren – vil have pædagogiske medarbejdere til at reflektere meget mere over den daglige pædagogiske praksis.

Det er ikke længere nok at lave en planche efter et endt læreplansforløb. Man skal løbende reflektere over, om man opnår det, man ville med aktiviteten, og hvilket udbytte børnene har ud af det, der foregår. Uanset om man taler spisesituation eller insekt-tema. Mastergruppen skriver, at den pædagogiske dokumentation kan bestå i en bred vifte af forskellige metoder som praksisfortællinger, foto, observationer, screeninger, relationsskemaer, børneinterviews og så videre, og at evaluering skal være en integreret del af den pædagogiske praksis. Evalueringen skal simpelthen tænkes ind, når man planlægger aktiviteten, og man skal have systematiske overvejelser om, hvilke dokumentations- og evalueringsformer der bedst kan måle den læring, man ønsker at belyse.

Fis i en hornlygte

Og det er så her Stig Broström ser en seriøs risiko for, at det hele bliver en fis i en hornlygte.

”Det ser supergodt ud på papir. Men hvis det her skal lykkes, kommer det til at kræve meget bedre støtte og vejledning end den, der normalt stilles til rådighed, for det her er svært! Mastergruppen bruger også gennemgående ordet læringsmiljøer som noget centralt. Men det kan ikke bare lige omsættes. Det kræver uddybning og forklaring – for hvad er et godt læringsmiljø, sådan helt konkret? ”

Mogens Bech Madsen fra FOA Pædagogisk sektor er enig.

”Vi kan grundlæggende skrive under på børnesynet, læringssynet og visionerne i masterplanen. Men der er ikke meget af det, der kan realiseres, hvis der ikke er ressourcer til det. Det kommer til at kræve investering i uddannelse, efteruddannelse og bedre normeringer,” siger Mogens Bech Madsen.

Fakta:

Proces

• Mastergruppen har arbejdet i perioden februar til juni 2016 og har skrevet ”Master for en styrket pædagogisk læreplan. Pædagogisk grundlag og ramme for det videre arbejde med læreplanstemaer og få brede pædagogiske læringsmål”. Kan findes på www.uvm.dk

• Seks arbejdsgrupper og en tværgående gruppe arbejder i perioden juni til oktober 2016 med at revidere de konkrete læreplanstemaer. De skal indeholde overvejelser om børnesyn, børnefællesskaber, leg, dannelse, læring og læringsmiljøer, og der skal udarbejdes to brede læringsmål per tema. Den tværgående gruppe udarbejder to tværgående læringsmål for den samlede pædagogiske læreplan.

• Når læreplanerne er revideret, bliver det en opgave for det enkelte dagtilbud at sørge for, at læreplanen også forholder sig til forældresamarbejde, børn i udsatte positioner og overgangen til skole. Det bliver også dagtilbuddets opgave at sørge for at få evaluering ind som del af den pædagogiske praksis.

Mastergruppen

Medlemmerne af Mastergruppen for en styrket pædagogisk læreplan er:

Formandsskab:

Arne Eggert, afdelingschef for Afdeling for Undervisning og Dagtilbud, Ministeriet for Børn Undervisning og Ligestilling

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef på VIA UC

Medlemmer:

Anne Kjær Olsen, uddannelseschef UCC

Medlemmer udpeget af interessenter:

Lasse Bjerg Jørgensen, faglig sekretær, BUPL

Kristine Schroll, Dagtilbudsleder, Vejlby Dagtilbud i Aarhus Kommune, BUPL’s lederforening

Morten Lund, chef for dagtilbud og PPR i Thisted Kommune, Børne- og kulturchefforeningen

Sanni Maria P. Korsgaard, pædagog og cand. pæd.psyk., Daginstitutionernes Landsorganisation, DLO

Birgit Stechmann, chefkonsulent, FOA

Anahita Malakians, medlem af FOLA’s bestyrelse og forælder til barn i dagtilbud Forældrenes Landsforening, FOLA

Jette Kyhl, konsulent, Center for Børn og Uddannelse, KL

Læringssynet

”En af de grundlæggende tanker bag den nye styrkede pædagogiske læreplan er, at hvert barn

er medskaber af sin læring i et pædagogisk læringsmiljø, som det pædagogiske personale og ledelse har

ansvaret for at rammesætte og organisere. Det pædagogiske personale har et ansvar for at støtte, guide og udfordre børnene, hvad enten der er tale om leg, planlagte aktiviteter, rutiner eller spontant opståede situationer.”

Fra ” Master for en styrket pædagogisk læreplan. Pædagogisk grundlag og ramme for det videre arbejde med læreplanstemaer og få brede pædagogiske læringsmål.” Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.