København har råd til velfærd. Men må ikke

København bruger væsentligt færre kroner per barn, gammel, handicappet og så videre end for 10 år siden. Det paradoksale er, at København har råd til mere velfærd i 2017. Men kommunen må ikke for Christiansborg. LFS opfordrer kommunalpolitikerne til at tænke sig godt om i budgetlægningen.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Københavns Kommune sender langt færre penge efter det enkelte barn, den enkelte pensionist, den enkelte handicappede borger og så videre end for ti år siden.

Ser man eksempelvis på børnepasningsområdet, kostede den kommunale pasning af et barn under skolealderen 126.928 kroner om året i 2007. I 2015 var den tilsvarende pris 115.232 kroner. Det er altså på ni år blevet 11.696 kroner billigere for Københavns Kommune at passe et barn. Tallene betyder, at en integreret institution med 60 børn er blevet cirka en million kroner fattigere på årsbasis. Det svarer til tre ansatte færre.

Tendensen er den samme for alle de øvrige velfærdsområder, herunder handicappede, psykisk syge og så videre.

Budgetloven virker - desværre

”Mønsteret er det samme for alle velfærdsydelser. Og det groteske er, at det ikke bare handler om mangel på penge. Det er budgetloven fra Christiansborg, der har begrænset det kommunale selvstyre i en grad, så kommunen ikke selv kan prioritere og bruge de nødvendige penge på velfærd,” siger Britt Petersen, formand for LFS.

Presset på den kommunale økonomi var mindre før budgetloven, som blev vedtaget af en række borgerlige partier i 2012. Det kommunale selvstyre gjorde, at den enkelte kommune bedre selv kunne styre indtægter og udgifter.

Budgetloven betyder, at de kommunale serviceudgifter samlet set ikke må stige, og at kommunerne bliver straffet på økonomien, hvis det alligevel sker. Det såkaldte serviceloft siger, at de danske kommuner ikke må bruge mere på velfærd, uanset om der sker ændringer i fx befolkningssammensætningen.

Derfor står en kommune som København i en paradoksal situation: Der kommer flere og flere borgere, der efterspørger velfærdsydelser. Der kommer også flere skattekroner i kommunekassen. Men kommunen kan ikke udvide driftsbudgettet, selv om der er råd.

Ikke råd til mærkesager

Budgetloven bærer en stor del af ansvaret for, at København pt. står til at mangle mere end 300 millioner for at få budgettet for 2017 til at hænge sammen. Og ser man på fordelingen mellem forvaltningerne, er det de tre store velfærdsforvaltninger, der kommer til at betale broderparten af regningen.

Børne- og Ungdomsudvalget, Sundhed- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget skal sammen finde cirka 80 procent af de penge, der mangler.

Britt Petersen, formand for LFS, opfordrer kommunalpolitikerne til at tænke sig rigtig godt om i budgetforhandlingerne:

”Vi står i en situation, hvor de helt almindelige kommunale opgaver er under alvorligt pres. Vi appellerer derfor til politikerne om at lade være med at kæmpe for penge til nye projekter eller partipolitiske mærkesager,” siger Britt Petersen, som også beder politikerne om at være ærlige, hvis det bliver nødvendigt med besparelser:

”Vi appellerer til, at de er ærlige og forklarer baggrunden for deres beslutninger. Var det deres beslutning, eller var de tvunget af budgetrammerne,” siger Britt Petersen.