Teksten kan være relevant, f.eks. når der henvises til gamle overenskomster
LFS-arrangement:
Foredrag om børn og unge fra familier med alkoholmisbrug
Når far og mor drikker
”Der er nogle særlige svigt i de familier, hvor forældrene drikker. Man skal som pædagog lære at aflæse de advarselssignaler, børnene udsender. Men det kan være vanskeligt, for børnene er ofte blevet dygtige til at dække over det, der finder sted derhjemme. De lærer tidligt af deres forældre, at man ikke taler om det med alkoholen. Det er tabu.”
Det fortæller psykolog Kristina Hermann, som har arbejdet med alkoholfamilier siden 2000. Hun har undervist pårørende og afhængige og har haft familier, børn, unge og voksne pårørende i samtaleforløb. Hun er desuden forfatter til bogen “Du er ikke alene. En opvækst med alkoholproblemer”, som udkom i 2015. Bogen retter sig primært mod unge og voksne, der er vokset op med alkoholproblemer i familien. Men den kan med fordel læses af fagprofessionelle, der ønsker at blive klogere på, hvorfor børnene og de unge reagerer, som de gør – og om hvad de har brug for.
Dette er også emnet, når Kristina Hermann holder foredrag i LFS den 12. oktober. Hun vil her desuden fortælle om, hvordan man kan gribe den svære samtale med barn og forældre an.
Foredrag onsdag den 12. oktober 2016
L
FS inviterer til foredrag med Kristina Hermann. Arrangementet finder sted onsdag den 12. oktober fra klokken 17.30 til 20.30 i Rosenvængets Allé 16, 2100 Ø, Sal A. Indgang via porten i Sorøgade. Der serveres sandwich og drikkevarer. Tilmelding på www.mitlfs.dk/11674