Legetøj hjemmefra – go eller no go?

Der findes ikke en rigtig eller forkert regel eller politik for brug af legetøj i dagtilbud. Til gengæld ligger der forskellige pædagogiske overvejelser til grund for de valg, de enkelte institutioner har truffet. LFS Nyt har besøgt to institutioner, og spurgt til deres politik eller regler for legetøj.

Tre tæpper og en papkasse er nogle gange det bedste legetøj

Den integrerede institution Stenurten på Nørrebro – legetøj hjemmefra er droppet:

I Stenurten på Nørrebro må børnene ikke have legetøj med hjemmefra. Stenurten har ikke en nedskrevet legetøjspolitik, men en holdning, som gradvist er opstået på baggrund af deres erfaringer.

Tekst og foto: Hedda Maj Jensen

Da Stenurten åbnede, havde de ikke nogen regler for legetøj, og nogle gange skabte det en masse konflikter både med hensyn til, at legetøj blev væk eller gik i stykker. Der opstod også det fænomen, at børnene kunne ”købe” sig legekammerater ved brug af legetøjet. Det talte medarbejderne om og lavede så en ”legetøjsdag,” hvor børnene kunne have legetøj med.

”Men der blev altid en masse hurlumhej de dage, og så droppede vi det til sidst og sagde, nej der skal bare ikke noget legetøj med,” siger pædagogisk leder Maibritt Iversen.

Det hurlumhej, der opstod omkring legetøjet, var ikke den eneste grund til, at institutionen gik bort fra medbragt legetøj.

”Vi har også et andet hensyn, fordi vi er en miljøcertificeret institution og altid har arbejdet meget med miljø. Vi sørger derfor for, at de ting, vi køber ind, er miljømærkede og fri for giftstopper så som ftalater osv. Derfor nytter det heller ikke noget bare at give los og lade børnene tage fx Barbiedukker med, som er fyldt med ftalater. Så giver det jo ikke nogen mening. Vi vil gerne sikre, at når børnene går i den her institution, så sidder de ikke og sutter på ftalater, men det kan vi ikke sikre, hvis børnene selv tager det med. Og hvis man skulle sige til børnene, at det kun er nogle bestemte typer legetøj, de må tage med, bliver det pludselig meget kompliceret,” siger Maibritt Iversen.

Børn på samme vilkår

Der er også pædagogiske hensyn, som spiller ind i forhold til Stenurtens overvejelser og valg af regler for legetøj.

”Vi arbejder naturligvis meget med de sociale relationer, lige som mange andre institutioner, og vi synes, det bliver lidt mere ”rent”, når børnene har de samme vilkår i stedet for, at nogle har noget legetøj med, som de måske kan ”købe” de andre med i det skjulte. Fx i garderoben, når de tror, vi ikke ser det. Så det er også en af grundene til, at vi ikke vil have, at de tager noget med hjemmefra,” siger Maibritt Iversen, som peger på, at legetøjet kan komme til at afspejle, hvor og hvad man kommer fra. Noget som børnehaven ellers kan være et fristed for.

”Nogle har jo råd til lidt mere end andre. Vi har fx en masse forældre, som er studerende og ikke har ret mange penge, og sådan nogle ting kan blive meget tydelige, når man har legetøj med fra hjemmet. På den her måde er der lige vilkår for alle, mens børnene er i børnehave,” Siger Maibritt Iversen.

Stenurten oplever ikke, at det er noget, som forældre eller børn mangler. Børnene spørger af og til, men forstår fint forklaringer om, at legetøjet kan blive væk, gå i stykker, eller at man kan bliver uvenner over det.

Fantasi- og fællesskabslegetøj

Om institutionens eget legetøj fortæller Maibritt Iversen:

”Vi har egentlig ikke så meget legetøj hernede i forhold til, hvor stor en institution vi er, fordi vi er meget optaget af, at børnene bruger deres fantasi og bruger de ting, der er. Papkasser og tre tæpper er nogle gange det bedste legetøj. Derudover har vi meget fokus på de kreative processer og bruger vores kroppe, hvilket ikke kræver så meget legetøj,” siger Maibritt Iversen.

Stenurten har legetøj i institutionen, men det er i høj grad konstruktionslegetøj som fx Lego og legetøj, som man kan lave nogle ting med sammen. Det som Maibritt Iversen kalder ”fællesskabslegetøj”.

”Selvfølgelig kan man godt lege med Lego alene, men vi opfordrer meget til, at man leger på kryds og tværs med andre børn. Nogle gange er det, de tager med hjemmefra, noget som man egentlig kun kan lege med et barn ad gangen,” siger Maibritt Iversen

Stenurten har også klodser, puslespil og dukker til de mindste, som blandt andet kan bruges i institutionens ”rush hours”, når vuggestuebørnene alle sammen vågner omkring kl 14.00, og lige kan sidde med et spil, men de voksne har travlt. Desuden tillader Stenurten, at børnene i vuggestuen har en sovebamse eller lignende med, som kun bruges, når de skal sove.

Maibritt Iversen ved godt, at andre institutioner argumenterer for, at legetøj hjemmefra kan få hjem og daginstitution til at hænge mere sammen, og hun synes det er fint, at det giver mening nogle steder. I Stenurten har de valgt at bruge deres ord og fortællinger og en narrativ tilgang for at få tingene til at hænge sammen og give mening, og hun mener ikke, det behøver at være igennem et stykke materiale.

”Jeg synes ikke, at der er noget, der er mere rigtigt eller forkert end noget andet. Det handler om, hvad der giver mening i den enkelte praksis. Og det ville bare ikke give mening her,” siger Maibritt Iversen.