Balance mellem kontrol og frirum

I gamle dage gik børnene tit i bad sammen. Det er slut, lige som børnene heller ikke bare kan bestemme sig for at sove sammen. Vi er bevidste om, at der er en risiko for grænseoverskridende adfærd, fortæller Birgitte Nørregaard, som er leder af Børnehjemmet Solliden i Valby.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

De 12 børn, der bor på Solliden i Valby, er normalt begavede, men kommer typisk fra hjem, der har været præget af misbrug eller psykisk sygdom.

”Det betyder, at de kan være grænseløse. Det er os, der skal lære dem, hvad man må og ikke må,” siger Birgitte Nørregaard.

Medarbejderne på Solliden ved, at børnene på grund af deres baggrund kan have forøget risiko for at komme til at overskride hinandens grænser – også seksuelt. Det har betydning for pædagogikken, og det er et emne, der ofte drøftes på personalemøderne.

Regler

Birgitte Nørregaard har været på Solliden siden 1992, og hun har tidligere arbejdet på Døgnkontakten.

”Så emnet har aldrig været fremmed for mig. Jeg har gennem det meste af mit pædagogiske virke arbejdet i kontekster, hvor man kunne møde børn, der havde været udsat for krænkelser. Men når vi taler om børn, der krænker børn, har der været et stigende fokus gennem de seneste ti år, og det har haft betydning for vores pædagogik,” siger Birgitte Nørregaard, som erkender, at det har medført strammere regler.

”Vi er et døgntilbud, og vi har et stort ansvar over for en gruppe skrøbelige børn. Når vi får børnene, kender vi heller ikke hele deres forhistorie, og vi ved ikke, hvad de kan have været udsat for. Så det er nødvendigt at regulere.”

Det er derfor ikke længere tilladt at gå i bad sammen, og personalet gør i det hele taget meget for at lære børnene om privathed og om retten til at sige til og fra. Hvis børn ønsker at sove sammen, må det kun foregå i weekenden, og der foregår hver gang en konkret vurdering af relationen mellem de to børn.

Den vigtigste indsats

Den vigtigste forebyggelse af grænseoverskridende handlinger på Solliden er dog ikke regler og forbud. Den handler om hele tiden at have en god fornemmelse af, hvor børnene er – både med sig selv og i deres relationer med hinanden.

”Vi har den fordel, at vi er et lille sted med kun 12 børn. Medarbejdergruppen er derfor i stand til at have en meget tæt dialog omkring børnene. Vi forholder os til, hvor de er i deres liv, og vi holder meget øje med, om der opstår skæve magtrelationer mellem nogen af børnene. Vi italesætter, hvornår det er i orden at være nøgen, og hvornår det er i orden at tage billeder af hinanden, og vi griber ind, hvis vi fornemmer, at der er noget usundt under opsejling – som fx stor optagethed af porno. Vi har i det hele taget risikoen med i vores overvejelser og i vores hverdag sammen med børnene, ” siger Birgitte Nørregaard.

Dilemmaerne

Det medfører pædagogiske overvejelser, hvor meget man skal regulere, hvis børnene også skal have et børneliv uden for de voksnes radar.

”Vi holder fast ved, at de skal have et frirum og fx have lov til at lege i haven, uden at vi er på nakken af dem hele tiden. De skal opleve uovervågethed. Så vi forsøger at ”svæve over vandene”, og bliver der alt for stille på et værelse med en lukket dør, så finder vi en anledning til at banke på og kigge ind. Men der er da nogle pædagogiske dilemmaer i at regulere så meget. For vi kommer nok af sikkerhedsgrunde til at lukke ned for noget normal kropslig nysgerrighed og udforskning. Der bliver ikke leget doktorlege på Solliden. Det er prisen, man må betale,” siger Birgitte Nørregaard.

Hun understreger, at personalet bestræber sig på at give børnene et naturligt forhold til krop og køn. Der er fx regelmæssigt ture i svømmehallen, hvor børnene oplever fællesbad med deres eget køn, og når børnene kommer i kærestealderen, bliver der snakket både prævention, kærester og seksualitet.

”En tryg anbringelse”

Solliden har blandt andet haft glæde af hæftet ”En tryg anbringelse – forebyggelse af seksuelle

overgreb mod børn og unge”, som er udarbejdet af Servicestyrelsen. Materialet henvender sig til fagpersoner, der arbejder med børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet og sætter fokus på og giver inspiration til, hvordan man kan forebygge seksuelle overgreb ud fra forskellige indfaldsvinkler,

metoder og redskaber – og ikke mindst, hvordan forebyggelsen kan integreres i den daglige pædagogiske

praksis. Hæftet kan hentes på socialstyrelsen.dk/udgivelser