DYN

DYN startede for mange år siden som en græsrodsbevægelse, der havde til formål at lave aktiviteter og synliggøre daginstitutionerne på Ydre Nørrebro. Samarbejdet omfatter alle Ydre Nørrebros daginstitutioner og har hele tiden fungeret på tværs af fagforeningerne.
DYN er nu primært et lederforum, hvor målet primært er at understøtte den enkelte leder og institution. Det er nu en formaliseret forening med generalforsamling med vedtagelse af fremtidigt arbejde og en bestyrelse på ni personer bredt repræsenteret blandt forskellige institutionstyper og både selvejende og kommunale. Foreningen opkræver medlemskontingent, og holder aktiviteter for både ledere, personale og børn. ”DYN er nerven”, som Johnna Badu siger.

Af Elisabeth Lockert Lange

Kaospiloterne

Der stilles alt for mange og forskelligartede krav til daginstitutionslederne. Samtidig mangler de sparring og supervision. Og oven i det fungerer information og samarbejde med kommune og forvaltning slet ikke optimalt. Det viser en undersøgelse som daginstitutionslederne på Ydre Nørrebro har lavet. Det viser også antallet af ledere der bliver syge, går psykisk ned og forlader jobbet.

Daginstitutionsledere over hele byen taler en hel del og med bekymring om at så er den eller den af deres lederkolleger blevet sygemeldt eller gået ned med flaget. De forlader institutionen, og de vender ikke tilbage. Hvad handler det om? Handler det om et dårligt psykisk arbejdsmiljø? Og hvad ligger der mere præcist i det? Hvor ligger hovedproblemer – og omvendt ressourcerne?

Det satte en gruppe daginstitutionsledere sig for at afdække, og derfor viser en undersøgelse fra Ydre Nørrebro en hel del om både de gode sider ved jobbet som daginstitutionsleder og om de dårlige. De gode sider er vigtige at have som ressource, men det er de problematiske områder, der skal gøres noget ved. Og ifølge undersøgelsen er der en hel del, der råber på at blive taget hånd om – NU.

Initiativet til kortlægningen af daginstitutionsledernes psykiske arbejdsmiljø kom fra foreningen DYN, som omfatter alle daginstitutionslederne på Ydre Nørrebro (se boksen). Ledergruppen gennemførte derefter kortlægningen som en spørgeskemaundersøgelse med udgangspunkt i en arbejdspladsvurdering. De samlede efterfølgende konklusionerne og arbejdede videre med dem i samarbejde med deres to faglige organisationer, LFS og BUPL, og lokalcentret. I første omgang på en temadag og nu mere målrettet den nye børne- og ungdomsforvaltning.

Inger Gjerrild, leder af den selvejende Haraldsgade Vuggestue og Johnna Badu, leder af den kommunale udflytterbørnehave Nordstjernen, sidder begge i DYNs bestyrelse.

”Vi så den ene lederkollega efter den anden blive sygemeldt og ikke komme tilbage. Og vi tænkte at det kunne bare ikke passe at daginstitutionsledere hele tiden bukker under for presset. I al den arbejdsmiljølovgivning vi som ledere skal leve op til, hvem tager sig så af os? Vi er jo også personale. Vi valgte derfor at lave denne undersøgelse og kortlæggelse af ledernes psykiske arbejdsmiljø ud fra et skema til arbejdspladsvurdering, som vi havde fået af BUPL. Og vi mente at det skulle være nu, for vi var bekymrede for vores kolleger”, siger de to daginstitutionsledere.

”Vi har så mange gange talt om at vi får flere og flere opgaver, i hurtigere og hurtigere rækkefølge og med kortere og kortere tidsfrister”, tilføjer Inger Gjerrild. Johnna Badu supplerer: ”Vi kunne ikke se noget mønster i hvem der gik ned i arbejdet, fx var det slet ikke kun nye ledere. Derfor så vi et klart behov for en kortlægning.”

To modsatte tendenser

Undersøgelsen af Ydre Nørrebro ledernes psykiske arbejdsmiljø blev sat i søen i august, og der blev sendt spørgeskemaer ud til alle 45 ledere med en svarfrist på 14 dage. Måske ikke helt overraskende svarede kun noget over halvdelen af dem, dog er antallet tilstrækkeligt til at undersøgelsen i videnskabelig forstand er valid, med andre ord er resultaterne gyldige og dækkende.

Både lokalcentret og de to fagforeninger har støttet og været medspillere, og formålet med undersøgelsen har jo også været en kortlæggelse af problemerne, og ikke at hænge nogen ud, understreger de to ledere.

Lederne kalder selv undersøgelsen for en pilotundersøgelse for Ydre Nørrebro.

”Men de som har forstand på undersøgelser og deres validitet og omfang fortæller os at den er dækkende for hele bydelen, altså også for de ledere, som ikke har svaret. Og faktisk er den et fingerpeg om, hvordan det ser ud i hele kommunen”, fortæller Johnna Badu.

Lederne var blevet bedt om at inddele deres svar i tre katagorier med hver sin farve så at sige. Det røde felt for et problem som det er vigtigt at der gøres noget nu (her bør alarmklokkerne ringe), det gule felt for det der kan vente, selvom der er problemer, og endelig det grønne felt om det der bare kører, og som lederne selv tackler uden de store problemer.

Og hvad viser undersøgelsen så? Svarene viser at der er to tendenser. Og at disse to tendenser er markant forskellige. ”Ledernes oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø når det gælder samarbejde og lignende ud af huset ligger for flertallet i det røde felt. Mens samarbejdet inden for institutionen for flertallet af ledernes vedkommende fungerer godt. Det betyder selvfølgelig ikke at der ingen problemer er, men flertallet oplever at de kan tackle de interne problemer, der følger med det at være daginstitutionsleder.”

Alt for mange krav

Helt anderledes står det til med samarbejdet udadtil med kommune, forvaltning og lokalcenter. En meget stor del af lederne oplever meget store problemer på det område. Først og fremmest gælder det de mange krav i arbejdet, det vil sige de mange og forskelligartede opgaver, de korte deadlines og kravet om mange kvalifikationer. 68 pct. af ledernes svar faldt i det røde felt. Det vil sige de oplever at det er meget vigtigt at der blevet taget hånd om denne problematik og med det samme.

En del af lederne har tilføjet kommentarer til deres svar. En leder skriver: ”vi ledere er kaospiloter, vi skal kunne agere i kaos og prioritere opgaver”. Andre har tilføjet at lederne individuelt bør opkvalificeres som ledere, for de er forskellige steder. Andre peger på at deadlines er alt for korte og at opgaver skal jaskes igennem for at nå deadline. Derfor får de ikke gjort et fagligt tilfredsstillende arbejde. Andre nævner at der er alt for meget kontrol.

Et andet område der lyser stærkt op i det røde felt er faglighed (mangel på supervision og kurser). Det må være tankevækkende for kommunen at lederne peger på fagligheden som et felt, de oplever som presserende at der tages hånd om. Et andet felt er informationer og beslutningsprocesser (både i forhold til kommune, forvaltning og lokalcenter, fx i form af politikker der skal implementeres med kort varsel). Andre områder lederne oplever som presserende og problematiske er spørgsmålet om indflydelse (”Der er langt til toppen” ”Der lyttes og glemmes opad i systemet”). Klarhed over roller og ansvar (utydeligt hvem der har ansvar for hvad) og samarbejde med og støtte fra nærmeste chef (mangler kompetenceudvikling og anerkendelse – mangler lederudviklingssamtaler med nærmeste leder) lå også foruroligende højt i det røde felt.

Inger Gjerrild forstår fuldstændig kommentarerne: ”Med de korte frister vi har, og så mange opgaver fx politikker der skal implementeres med det samme, kan det faktisk ikke lade sig gøre at lave det hele ordentligt. Det handler ikke om at opgaverne ikke er vigtige og gode, det handler om de vilkår vi får til at udføre dem. Og information? Tja jeg oplevede som ny leder ikke at få at vide at institutionen havde skiftet lokalcenter! Så i den virkelige virkelighed virker værdierne respekt og ligeværd osv ikke – ganske som nogle af deltagerne siger.”

Fremtiden

Som sagt er problemstillingerne vedrørende ledernes egen lederrolle lettere for lederne at tackle, selvom heller ikke det er problemfrit. Fx peger 22 pct. i undersøgelsen på et område som konflikthåndtering som problematisk og vigtigt at gøre noget ved med det samme.

Er der noget der til gengæld fungerer rigtig godt ifølge svarene, så er det det lokale netværkssamarbejde. Dette samarbejde er meget vigtigt at have, når det andet samarbejde enten ikke fungerer eller bare mangler, men det kan og skal ikke træde i stedet for samarbejdet med ledelse og forvaltning. ”Nu har vi så en fælles oplevelse af DYN ledernes psykiske arbejdsmiljø på baggrund af vores dokumentation. Og trods de mange problemer med utallige og mangfoldige krav vi har afdækket, ønsker vi ingen grædeklub. Tværtimod har vi planer om at tackle den viden vi har fra undersøgelsen fremadrettet og handlingsrettet”, fortæller Johnna Badu.

Derfor inviterede de lederne til en temadag i efteråret for at komme et spadestik dybere og undersøge, hvad der så skal til for at lederne oplever en forbedring af det psykiske arbejdsmiljø. Lisette Jespersen, som stod for det APV-materiale, de tog udgangspunkt i i spørgeskemaerne, holdt oplæg for deltagerne og satte arbejdsworkshops i gang. Folk valgte sig selv ind på emnerne, og hver gruppe lavede en handlingsplan for emnet.

Alle disse handlingsplaner og konklusioner fra grupperne er nu overladt til DYN bestyrelsen at arbejde videre med. Som bekendt træder en ny børne- og ungdomsforvaltning i karakter fra årsskiftet. Og en undersøgelse som denne må jo være en ren foræring for en sådan ny forvaltning. Her kan de aflæse, hvad der trænger til at gøres noget ved, og hvad der skal til for at få daginstitutionslederne i topform.

”Vi har pakket en god lille rejsekuffert med undersøgte og formulerede erfaringer som vi kan bære over i den nye forvaltning «. Både gode erfaringer, for det går jo faktisk ret godt internt i institutionerne og mindre gode erfaringer om samarbejdet med bl.a. kommune og forvaltning. De mindre gode er det vigtigt at den nye forvaltning tager sig af, for det er problemer som går ind i institutionen og skaber frustration. Fx hvis jeg som leder søger en støttepædagog (et område som nu er helt utilstrækkeligt) og informationen og samarbejdet ikke virker, så bliver jeg frustreret, men det bliver det personale som mangler støttepædagogen også”, fremhæver Johnna Badu.

Ledernes ønsker

Et ret præcist ønske, der blev fremhævet af mange i undersøgelsen, er ønsket om at få en individuel lederudviklingssamtale med ens nærmeste leder. Den anerkendelse og sparring som leder har daginstitutionslederne behov for. ”Mange ledere gav også klart tilkende at de gerne vil inddrages, få deres faglighed taget med på råd, få indflydelse på eget arbejde. For det har vi ikke for alvor trods selvforvaltning og decentralisering”, siger Johnna Badu. Inger Gjerrild supplerer: ”Uklarhed var et gennemgående nøgleord og kritikpunkt i workshoppene. Uklarhed i strukturen, i arbejdsgange, i prioriteringer, i ansvarsområder, i kommandoveje, i organisering etc. Vi efterlyser klare synlige sagsgange. De allerfleste af os har jo eksempler på at støde panden mod en mur og ingen information kunne få.”

Først og fremmest ønsker lederne at møde den nye børne- og ungdomsforvaltning og fortælle om ledernes arbejdssituation og ønsker for et forbedret psykisk arbejdsmiljø. Engagerede ledere og velfungerende daginstitutioner er jo også i børne- og ungdomsforvaltningens interesse, må man stærkt gå ud fra. Men der er en vis bekymring at spore for at forvaltningen ganske vist gerne vil samarbejde med organisationerne og med ledersektionen, men måske ikke med det decentrale led, og det vil sige daginstitutionslederne.

Sådan håber DYN lederne ikke det bliver. ”Vi vil gerne bibeholde en dialogpræget kontakt med forvaltningen, hvor vi er medinddraget. Det er vigtigt med en klar tråd som går begge veje, forvaltningen skal jo også vide, hvad der rører sig på institutionerne. Vi tror at den nye struktur er et reelt forsøg på at tænke nyt og gribe fat om nældens rod. Men hvem er det der ved mest om nælden? Hvorfor ikke høre os? Undersøgelsen viser at vi ledere ikke synes, vi bliver spurgt nok om vores ideer og viden”, konstaterer Johnna Badu.

Et glimrende eksempel på den ikke-fungerende information er at der (i skrivende stund) er 14 dage til den nye struktur iværksættes, og lederne på Ydre Nørrebro ved stadig ikke, hvem de skal ringe til i forskellige presserende situationer, fx en forældreklage, et incestbarn eller ved behov for en støttepædagog.