Netop nu

I den lange tornefyldte tid med Accenture, hvor et utal af medlemmer ikke fik udbetalt løn eller alt for lidt løn og ingen chance havde for at læse ensige forstå deres lønseddel, var der også medlemmer, som fi k udbetalt for meget i løn. Og som i god tro beholdt pengene.

I alt er der foreløbigt fundet knap 17.000 sager (i hele kommunen) om for meget udbetalt løn for sammenlagt 44 millioner kroner. Der forventes at dukke flere op, i takt med at oprydningsarbejdet skrider frem.

Det er lykkedes medarbejdernes repræsentanter i diverse fagforeninger at få Københavns Kommune til at acceptere at alle udbetalingerne op til 1.500 kroner for meget skal eftergives. De vil alle uvægerligt være god tro sager.

For sagerne med beløb over 1.500 kr. kan der stadig være tale om god tro. Medarbejdere kan nemlig godt have modtaget fl ere tusind kroner i god tro, når det sker over lang tid og hvis skiftende arbejdstider gør, at lønnen i forvejen svinger.

”Almindelige mennesker er ikke løn-nørder. Accenture har lavet så meget rod, at folk ikke kunne gennemskue, om de fi k den rigtige løn. Og så har der også været lønstigninger tre gange i løbet af et år”, udtaler faglig sekretær i LFS, Mads Madsen til computer.dk

Konflikter fører til efterløn

Jo flere konflikter på jobbet, des større sandsynlighed er der for, at man går efterløn. Det gælder uanset køn og socialgruppe, viser en ny undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstituttet.

Konflikter betyder, at både akademikere og ufaglærte går på efterløn. Undersøgelsen viser, at uanset hvilken socialgruppe, man tilhører, så er konfl ikter i arbejdet en faktor som gør, at folk trækker sig fra arbejdsmarkedet. En anden psykosocial faktor, som undersøgelsen også peger på, er lave udviklingsmuligheder. Men også de ergonomiske forhold skal være gode. Hvis man fx udfører meget af sit arbejde stående eller gående eller har arbejde, hvor man er nødt til at arbejde med vrid i ryggen og nakken, betyder det, at man går på efterløn.

Der er en klar sammenhæng mellem socialgruppe og efterløn. Socialgruppe III, IV og V går oftere på efterløn end socialgruppe I og II. Det vil sige, at dem med lang eller mellemlang uddannelse bliver længere på arbejdet end fx ufaglærte og faglærte. Samtidig viser undersøgelsen, at jo ældre man er, jo større er sandsynligheden for at gå på efterløn, mens der ikke er forskel på kvinders og mænds brug af efterlønsordningen.

Undersøgelsen er en del af Arbejdsmiljøinstituttets Nationale ArbejdsmiljøKohorte, NAK, baseret på et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Resultaterne er såkaldt statistisk signifikante, hvilket vil sige at beregningerne med 95 pct. sikkerhed ikke afviger fra virkeligheden.

Fokus på stress i kommuner og amter

Hver tredje medarbejder på offentlige og private arbejdspladser angiver stress som et alvorligt problem. Det viser kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø, herunder stress, fra Arbejdsmiljøinstituttet. Undersøgelsen involverer over 3.500 spørgeskemabesvarelser.

Kortlægningen viser at i den tunge ende med dårligt psykisk arbejdsmiljø er postbude, slagteriarbejdere, buschauffører og lægesekretærer. Dertil kommer nogle ufaglærte grupper: Elektronikarbejdere, lagerarbejdere og pakkere. Disse grupper ligger i bunden på mindst fire af de seks vigtigste faktorer i det psykiske arbejdsmiljø: indflydelse, social støtte, belønning, forudsigelighed eller relevante informationer, mening i arbejdet og klare krav, kaldet de seks guldkorn til at undgå stress.

Modsat er der også job, der lever op til guldkornene. Det gælder bl.a. dagplejere, pædagogmedhjælpere og chefer i både den private og den offentlige sektor samt landbrugsarbejdere. Der er således store forskelle i det psykiske arbejdsmiljø mellem de enkelte fag på arbejdsmarkedet. Det har til gengæld ikke noget at sige, om man arbejder i den offentlige eller private sektor.

Hvis et job ikke lever op til de seks guldkorn, vil der ofte være konsekvenser i form af stress, symptomer fra kroppen, medicinforbrug, sygefravær m.m. På længere sigt har forskningen vist, at der vil tilstøde alvorligere sygdomme. Især har man fundet, at lav indflydelse er forbundet med en række forskellige helbredsproblemer. Dertil kommer manglende produktivitet, kreativitet og engagement på arbejdspladsen.

Leder af undersøgelsen, professor Tage Søndergård Kristensen fra Arbejdsmiljøinstituttet udtaler: ”Resultatet viser, at man kan udvikle et godt psykisk arbejdsmiljø, som er meningsfuldt og udviklende, inden for mange forskellige sektorer lige fra børnehaver til landbrug. Der er altså handlemuligheder, som gør det frugtbart at arbejde på forbedringer i det psykiske arbejdsmiljø inden for alle brancher.” Læs mere om AMI’s undersøgelse på http://www.ami.dk/Nationale_Data/3DII.aspx (link ikke længere aktivt, red.)

Første nummer af stressmagasinet

Om arbejdsbetinget stress i kommuner og amter blev præsenteret for mere end 1.000 ledere, medarbejdere, medarbejderrepræsentanter og HR-ansvarlige på konferencen ’Stress på dagsordenen’.

Det første nummer af stressmagasinet fokuserer på hvad stress er, og hvordan SU- og MED-udvalget kan arbejde med stress. Magasinet er derfor særligt interessant for samarbejds- og sikkerhedsorganisationerne som mange steder er samlet i MED. Læs fx om metoder til at sætte stress på dagordenen på arbejdspladsen, et stress-projekt i Allerød Kommune for ca. 1.900 medarbejder og det stigende stress-niveau og strukturreformen.

Formålet med magasinet er blandt andet at inspirere MED- og SU-udvalgene til at udarbejde retningslinier for arbejdspladsens samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere arbejdsbetinget stress. Den planlagte serie af magasiner giver indblik i, hvad stress – ikke mindst arbejdsbetinget stress – er, hvordan det kan forebygges, og hvad man allerede har gjort i kommuner og amter. Hvert nummer retter sig mod en bestemt gruppe på de kommunale og amtslige arbejdspladser: Politikere, ledere, medarbejdere eller samarbejdsorganer, der kan handle og gøre en forskel.

Baggrunden for magasin og konference er at KL, Amtsrådsforeningen og KTO ved overenskomstfornyelsen i 2005 aftalte at sætte arbejdsbetinget stress på den personalepolitiske dagsorden.

Familie - og arbejdslivskommission

Regeringen har nedsat en kommission for familie- og arbejdsliv. Kommissionen er uafhængig, bredt sammensat med professor i familieret Linda Nielsen som formand.

Familie- og forbrugerminister Lars Barfoed håber på en god debat og ”mange forskellige vinkler på, hvilke krav og behov den moderne familie stiller til et fleksibelt samfund.”

Han understreger at den enkelte og familien selv har ansvaret for at skabe denne balance mellem arbejde, familie og fritid, men der skal fra politisk side sikres nogle gode rammebetingelser.

Kommissionen består ud over formanden af 11 medlemmer, der med deres forskellige faglige baggrund (herunder bl.a. psykolog, arbejdsmarkeds- og familieforsker, økonom og præst) og tilgang til temaet arbejde, familie og fritid skal bidrage med nye vinkler på sammenhængen mellem arbejds-, fritids- og familieliv.

Kommissionens opgave er at kortlægge og analysere, hvilke krav den moderne familie stiller til både indretningen af det danske arbejdsmarked, den offentlige og private service og til et mere fleksibelt samfund. Og komme med nogle konkrete anbefalinger til, hvordan samfundet kan indrettes mere fleksibelt end i dag, så den enkelte familie kan skabe en god balance mellem arbejde og livet uden for arbejdet. Kommissionen skal afslutte sit arbejde inden udgangen af 2006