Børn skal møde kunst og kultur

”Vi kan ikke være det bekendt, hvis vi ikke præsenterer børn for kunst og kultur.” Det siger professor i Beth Juncker fra Københavns Universitet. Kunst og kultur giver nemlig børnene mulighed for at møde noget, som de interesserer sig for, uden at det stiller krav til dem om, at de skal lære det eller kunne det. Det er et tilbud om at få adgang til følelser, grin, gråd og latter og at dele disse følelser med andre. På den måde er kunsten og kulturen en uundværlig del af vores liv, siger Beth Juncker.

Tekst: Hedda Maj Jensen

Børn og pædagogiske medarbejdere skal ikke bare møde hverdagskunst og kultur, som de skaber sammen, når de tegner, danser, synger, leger osv. De skal også møde professionelle kunstnere og professionelle kulturtilbud, fordi disse rummer en fantastisk inspiration.

”Når små børn oplever en teaterforestilling eller en danseforestilling, så møder de et særligt udtryk, som de kan hugge ting fra og bruge, når de selv danser eller laver sjove ting med deres kammerater. På den måde får børnene og pædagogerne et lager af særlige udtryk, som de kan bruge til at sætte sjove, spændende og udfordrende aktiviteter i gang,” siger Beth Juncker.

Beth Juncker underkender ikke de kulturelle udtryksformer, som pædagogerne selv kan lære børnene. Børnene er født med en lyst til at lege, men de skal lære evnerne til det. Derfor er det så vigtigt, at børn igennem den pædagogiske praksis får del i de kulturelle udtryksformer, som pædagogerne kender til: Synger, laver rim, laver sjov, fortæller vittigheder, fordi det er kulturelle udtryk, vi bruger sammen. Vi har dog brug for de professionelle kunstenere, så disse udtryksformer kan udvikle sig.

Pædagoger skal ikke være kunstnere

Beth Juncker mener, at dét, pædagoger skal være rigtig gode til, er at turde synge og lave sjov og ballade – og bruge alle de kulturelle udtryk, de kender til i deres daglige praksis. Synge sammen, danse sammen, spille sammen osv. Det gør pædagogerne inden for nogle særlige kulturelle mønstre, som pædagogerne kender, og børnene skal lære.

De professionelle kunstnere bruger store dele af deres liv på at finde nye mønstre og tricks, som kan berige de kulturelle udtryk, som børn og pædagoger kender til i forvejen.

”Vi andre gør det, vi kan i forvejen, indtil vi lige pludselig får et trick, og så udvikler vi os. Kunstnerne har den mission i forhold til os, at de både byder os ind til nogle fantastiske oplevelser, men også videreudvikler de kulturelle mønstre og genrer og dermed videreudvikler vores daglige praksis,” siger Beth Juncker.

At kunstnerne kan bidrage med noget til dagtilbuddene, betyder ikke, at de skal overtage pædagogernes job.

”Men der skal skabes en samarbejdsplatform med en gensidig respekt for to fagligheder. For ingen kan undvære, at pædagogerne sætter aktiviteter i gang i dagtilbuddene. De kunstneriske og kulturelle tilbud er jo ikke noget, der sker hver dag. Det er noget, der bryder hverdagen indimellem,” siger Beth Juncker

Pædagogerne får med kunstnerne også det forærende, at det for en gangs skyld ikke er dem, der skal sætte noget i gang. De kan i stedet være sammen med børnene om at opleve eller være deltagere i processen og blive løftet og inspireret sammen med børnene.

Kunst er ikke fint

Beth Juncker har sammen med Danmarks Evalueringsinstitut og Rambøll været med til at lave en undersøgelse af dagtilbuddenes brug af kunst og kultur. Den viste blandt andet, at der er en stor usikkerhed på, hvad kunst og kultur egentlig er og en holdning hos nogle omkring, at det måske ikke behøver at være så” fint” til børn.

”Men der er intet ”fint” ved kunst og kunstnere. Det er bare en anden profession. Nogle andre mennesker, der kan noget andet. Men det kan være rigtig vigtigt for de små både at opleve nogle rigtig gode, kreative pædagoger, som er dem, der omgiver dem i deres hverdag og så opleve det der ”break”, når der kommer en anden type faglighed, en anden type menneske ind, som tilbyder dem noget, som pædagogerne ikke kan gøre,” siger Beth Juncker.

Den kunstneriske praksis adskiller sig også fra den pædagogiske praksis ved, at det ofte ikke er formålsstyret, hvad børnene skal have ud af den.

Kunst og kultur til børn

”Vi lever i et meget privilegeret samfund, hvor der er udviklet litteratur til børn, teater til børn, danseforestillinger til børn. Og de kunstnere, der virkelig går ind og siger ”det her er mit felt,” de ved, hvad de gør. Det er da fantastisk at leve i et land, hvor der er nogle kunstnere, som er vilde med at skabe forestillinger og oplevelser præcis til børn,” siger Beth Juncker.

Hun mener, at kunstnerne har en professionel ekspertise i at åbne universet på de måder, som børnene har brug for, og man behøver derfor ikke at være bange for, at oplevelsen bliver for skræmmende for børnene.

”Selvfølgelig kan nogle børn bævre, men her kommer pædagogen så ind og tager barnet på skødet eller trøster,” siger Beth Juncker.

”Børn er de mest nysgerrige mennesker. De interesserer sig for livet og døden, og for hvad myrer er, og hvad universet er. Børn oplever, at kunstnerne går til verden på andre måder, og at der dermed åbner sig nye verdener,” siger Beth Juncher.

Når kunstnerne arbejder med børn, skal de ikke være pædagogiske, for det er pædagogerne meget bedre til. Man behøver dog ikke være bange for, at kunstnerne slet ikke har nogen relation til børnene. Det er børnenes univers, der er drivkraft for deres kunstneriske produktion. Der er en gensidig inspiration mellem kunstnerne og børnene – og pædagogerne,” slår Beth Juncker fast.

Fakta

Kultur for alle

Det er ikke bare Beth Juncker, der mener, at alle børn skal møde kunst og kultur. Faktisk har vi i Danmark en børnekulturpolitik ”Kultur for alle,” som understreger, at:

• Alle børn skal møde kunst og kultur
• Alle kulturinstitutioner skal bidrage
• Alle kunst- og kulturarter skal inddrages

Det betyder, at alle de statslige kulturinstitutioner også SKAL formidle, producere og henvende sig til børn. Særligt museerne har været rigtig gode til at tage denne udfordring op.

Undersøgelse: ”Børns møde med kunst og kultur i daginstitutioner”

Beth Juncker har sammen med Danmarks Evalueringsinstitut og Rambøll Management Consulting været med til at lave en undersøgelse af, hvordan og i hvilket omfang dagtilbuddene bruger kunst og kultur.

Der var ikke så mange, der svarede på den kvantitative spørgeskemaundersøgelse, men det, der kom ud af besvarelserne, var, at dagtilbuddene ikke bruger kunst og kultur særlig meget. En årsag var manglende kendskab til lokale tilbud, en anden var praktiske grunde, så som at det er besværligt at komme ud af huset.

Undersøgelsen blev lavet for Kulturministeriet.

Kunst- og kultur i København

Beth Juncker fortæller, at Københavns kommune er ved at lave en samling over kunstneriske og kulturelle tilbud til dagtilbud. Det er både tilbud, der kan opsøges uden for daginstitutionerne, men der findes også en ”huskunstner” ordning, hvor man i fx tre måneder kan få en kunstner på besøg, som kan sætte kunstneriske processer i gang med små børn. Allerede nu kan man finde forskellige tiltag og inspiration på Kulturministeriets hjemmeside, www.kum.dk og Slots- og Kulturstyrelsens hjemmeside www.slks.dk

Kulturministeriets børne- og ungestrategier

Alle børn, også de der ellers ikke kommer på museum eller til musikundervisning, skal have mulighed for at møde kunst og kultur. Det er hovedformålet med strategierne.

Der er i alt sat 40 mio. kr. af til konkrete initiativer. Hensigten er at give kommuner, kulturinstitutioner og dagtilbud endnu bedre muligheder for, at børn, skolebørn og unge kommer i kontakt med de lokale kulturtilbud og oplever og bruger kunsten og kulturen som en naturlig del af deres dagligdag.

Hvordan kommunerne tilrettelægger indsatsen på børne- og ungekulturområdet, er op til den enkelte kommune. På kulturministeriets hjemmeside, kan man finde eksempler på projekter, målrettet børn og unge. www.kum.dk

Beth Juncker

Beth Juncker er professor ved Københavns Universitet med børnekultur og børns egen kultur som speciale.