Pædagoger snubler mest

En forladt dukke i garderoberummet eller en sjat vand på gulvet i badeværelset. Mere skal der ikke til, før benene forsvinder under en. Og snubleulykkerne er ikke så harmløse, som vi ofte går og tror.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

De fleste, der arbejder i daginstitution, har prøvet at falde over et barn eller at glide i et stykke dukketøj. Det går ofte godt.

Men snubleulykkerne er faktisk ikke så uskyldige igen. Når man ser på de alvorlige arbejdsulykker, der sker i daginstitutioner, handler næsten en tredjedel om, at medarbejderen glider eller snubler og på den måde kommer så alvorligt til skade, at han eller hun er væk fra jobbet i mere end tre uger. Adskillige af ulykkerne medfører varige men.

Arbejdstilsynet har lavet en analyse af de alvorlig arbejdsulykker, der blev anmeldt fra 2011 til 2014. Ser man på snubleulykkerne, stikker det pædagogiske område ud: Medarbejdere i integrererede institutioner og børnehaver har den højeste andel af snubleulykker overhovedet. Det betyder, at pædagogiske medarbejdere kommer forholdsvist mere til skade på grund af fald, gliden eller snublen end både postbude, tømrere, murere og medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen.

I perioden 2011 til 2014 kom 387 pædagogiske medarbejdere alvorligt til skade efter et fald.

---

Hovedartikel:

Det handler også om sikkerhedskultur

Kæmpeinstitutionen Gaia på Amager inviterede LFS Nyt og Arbejdstilsynet på uofficielt besøg for at finde ud af, hvor snublefælderne var. Det viste sig, at forebyggelse handler lige så meget om struktur og kultur som om fysisk indretning.

Tekst og foto: Anna Louise Stevnhøj

Forebyggelseskonsulent fra Arbejdstilsynet Holger Delfs og Gaias arbejdsmiljørepræsentant, Gurli Koch, når dårligt at få hilst på hinanden, før blikket falder på en lampepost foran hovedindgangen, hvor fliserne er sunket ned.

”Det er nu ikke en af dem, jeg for alvor bliver bekymret over. Man skvatter jo ikke i dem, fordi man bliver advaret af lampeposten,” siger Holger Delfs, der generelt viser sig at være tilfreds med indretningen i det tidligere plejehjem, som for få år siden blev bygget om til aldersintegreret institution.

”Der er dejlige brede gangarealer. Det giver større sikkerhed, fordi der er bedre overblik. Der er også bedre plads til garderoberum langs væggene, og der er plads til, at man kan side og hjælpe et barn med snørebåndene, uden at de, der kommer forbi, falder over en.”

Holger Delfs er også tilfreds med, at der er indrettet mange legeøer i kroge og hjørne, så der lægges op til, at legen holdes væk fra gangarealerne på stuerne. Og så er han glad for at se, at mad og service konsekvent bliver transporteret på rulleborde:
”Man snubler mere og slår sig værre, når man bærer på ting. Så rulleborde er en vigtig del af forebyggelsen”, siger Holger Delfs, der derfor også slår et slag for døråbninger uden dørtrin:

”De er generelt til ulempe. De blokerer for rulleborde, og de udgør stor snublerisiko. Der er en grund til, at du ikke finder ét dørtrin på nye sygehuse og i nyindrettede virksomheder.”

Dilemma mellem sikkerhed og pædagogik

Begejstringen hos Holger Delfs daler en smule, da Gurli Koch viser ham ind på en af stuerne i børnehaven, hvor en flad blå trækasse med en kant på et par centimeter i højden fylder en stor del af gulvarealet.

Gurli Koch forklarer, at det er her, der leges med Lego. Formålet er at undgå, at de små klodser spreder sig over hele gulvet.

”Det fungerer rigtig godt pædagogisk. Det giver en god ramme om børnenes leg,” siger Gurli Koch.

Holger Delfs anerkender konceptet:

”Der vil ofte være et dilemma mellem pædagogikken og medarbejdernes sikkerhed. Som arbejdsmiljø-mand kan jeg ikke lide, at der er den der lille kant ud i gangvejen, som altså er meget nem at snuble over. Det ville også passe mig bedre, hvis kassen stod i et hjørne. Det ville forebygge noget af snublefaren. Men jeg kan godt se, at det ville forringe børnenes mulighed for at komme til deres projekter fra flere sider. Det er i det mindste godt, at den er malet i en farve, der klart stikker af fra gulvet,” siger Holger Delfs.

Farlig vinter

Han må drage de samme konklusioner på legepladsen, som bevidst er skabt, så børnene udfordres motorisk:

Der er skrå flisegange, hvor børnene kan øve deres balance, og der er en ”gryde”, der er bygget af sten, og hvor der kan klatres.

”Skulle man udelukkende tænke i medarbejdernes sikkerhed, ville alt være plant. Men det er naturligvis ikke realistisk. Det er også fint, at der er faldunderlag. Man kunne overveje at afmærke kanterne. Men ellers er det udendørs vigtigt, at der i vinterhalvåret er styr på vinterberedskabet. Både ved indgangen og på gangarealerne. Mange ulykker udendørs sker, fordi man skrider i is eller sne,” siger Holger Delfs.

Gurli Koch kan forklare, at vinterberedskabet ikke er en intern opgave. Det klares af boligforeningen Lejerbo, og det betyder, at det altid er ordnet, før den første medarbejder møder om morgenen. Hun peger til gengæld på, at børnene graver huller i de dele af legepladsen, hvor der gror græs.

”Der er et dilemma for os. For de elsker at grave huller, og jeg synes et eller andet sted, at de skal have lov. Men hullerne er virkeligt farlige for os, fordi vi ikke er forberedte på dem. Jeg tænker, at vi må overveje at etablere nogle steder, hvor det er tilladt at grave, så vi kan holde hullerne der,” siger hun.

Arbejdsmiljøuartigheder

Der er ikke mange huller i gulvet, knækkede fliser eller andre arbejdsmiljøuartigheder at finde i Gaia.

Gurli Koch kan da også fortælle, at hun kun husker en enkelt alvorlig faldulykke. Det var en medarbejder, der gled på en udendørstrappe, der var iset til en vinterdag.

”Og den har vi naturligvis været opmærksomme på siden. Men jeg synes også, det handler meget om struktur. Vi arbejder meget på at forebygge, at her bliver alt for hektisk i opbrudssituationerne. Vi gør fx det, når børnene skal på legepladsen om eftermiddagen, at vi beder dem gøre sig klar i små grupper, og vi sender dem af sted i små grupper. Det bliver meget hektisk, hvis en hel stue skal være i garderoben samtidig, og de børn, der sidder og sveder i deres overtøj og venter på de andre, bliver stressede og utålmodige. Det giver højt støjniveau, og det giver større risiko for konflikter mellem børnene på trappen og nede på legepladsen,” siger Gurli Koch, der generelt er fortaler for, at man skal strukturere arbejdet og være gode til at aftale faste roller og faste rutiner:

”Det skal stå klart, hvem der hjælper i garderoben, og hvem der er på stuen, hvem der henter maden, og hvem der går på legepladsen. Jeg synes, det tjener flere formål: Det giver mindre risiko for, at vi kommer til skade, fordi vi er for hektiske – og så er det også langt bedre pædagogisk, fordi det giver mere ro,” siger Gurli Koch.

Saml op!

Holger Delfs er enig:

”Jeg er meget enig, Og det er jo helt optimalt, hvis man kan finde løsninger, som både tilgodeser det sikkerhedsmæssige og det pædagogiske. Forebyggelse af ulykker handler lige så meget om organiseringen af arbejdet. Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for, at rammerne er i orden. Men man har som medarbejder også et ansvar for at udføre arbejdet på en forsvarlig måde. Bare sådan noget som at samle ting op, der ligger rundt omkring, Vi ved, at en stor del af de alvorlige ulykker sker, fordi man glider i et stykke legetøj, der ligger et uventet sted.”

Gurli Koch:

”Den ligger hos mig som AMR. Det er en løbende indsats, at vi skal opdrage hinanden til, at vi samler op undervejs. Men vi prøver også at inddrage børnene; at lære dem, at man rydder op, når man er færdig med en leg.”

NB! Hent hele bladet som pdf-fil for at se illustrationer af hvad forebyggelseskonsulent fra Arbejdstilsynet Holger Delfs synes fungerer godt og skidt i Gaia.