Brugbare data – og guf for personalet

Det kan være for abstrakt for udviklingshæmmede og autister at svare på brugertilfredshedsundersøgelser. Et forsøg med skærme, smileys og piktogrammer viser lovende resultater, som måske kan bredes meget mere ud. Opfinderen er pædagog.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Tuan Ngoc Pham er pædagog i Løvstikken, som er et aktivitets og samværstilbud for voksne borgere med handicap. Men borgere og kolleger må undvære Tuan Ngoc Pham i fem måneder, hvor han er udlånt til Velfærdsteknologisk Team i CSBB i Københavns Kommune. Her skal han arbejde videre på et koncept, der under overskriften” Vis mig din stemme” skal gøre det nemmere for borgere med funktionsnedsættelser at kommunikere med omverdenen.

Tuan Ngoc Pham fik ideen, da Løvstikken sammen med de øvrige tilbud i Center Paletten havde gennemført den første brugertilfredshedsundersøgelse i 2015.

”Det var kun 3,8 procent af vores borgere, der selv kunne besvare undersøgelsen. På Strandparkcenteret var det 2,7 procent, og i Persillehusene var der ingen. Det kan opleves meget abstrakt at skulle svare på, om man er glad for sit liv, eller på hvilke aktiviteter man gerne vil have flere af,” fortæller Tuan Ngoc Pham.

Symboler og tegn-til-tale

Tuan Ngoc Pham fik derfor ideen til et system, som giver både visuel og auditiv støtte.

”Vi bruger i forvejen det digitale undervisningsprogram Easytech, og vi bruger symboler fra kommunikationssystemet Boardmarker, som vores borgere derfor kender. Man kan – meget groft fortalt – sige, at jeg lagde spørgsmålene ind i systemet og understøttede med billeder og symboler, som illustrerede, hvad spørgsmålene gik ud på. Jeg videofilmede også en bekendt, som kan tegn-til-tale. Man kunne besvare ved fx at pege på smileys eller piktogrammer. Det hele er windowsbaseret, og man kan både bruge tablets, pc’er og vores smartboards, ” fortæller Tuan Ngoc Pham.

Mangedoblede svarprocent

Løvstikken, Strandparkcentret og Persillehusene blev prøveklude for det ny koncept, da der skulle laves brugertilfredshedsundersøgelse i 2016. Og svarprocenterne mangedobledes. Hele 63 procent af borgerne i Løvstikken gennemførte undersøgelsen, mens de tilsvarende tal for Persillehusene og Strandparkcenteret var 40,7 procent og 26,2 procent.

”Det er selvfølgelig positivt, at systemet kan bruges til at generere data til forvaltningen. Men jeg synes det allervigtigste er, at det er data, der også giver mening for medarbejderne. Og der var rigtigt mange ahaoplevelser i forløbet,” fortæller Tuan Ngoc Pham.

Aha-oplevelse

Borgerne sad typisk foran smartboard eller tablet, mens den automatiske stemme i programmet læste spørgsmålene op. Pædagogen sad passivt ved siden af og noterede og greb kun ind, hvis borgeren skulle have hjælp med programmet.

”Det gav nogle store ahaoplevelser. Borgerne responderede på stemmen inde i programmet i stedet for på vores reaktioner. Vi oplevede, at flere borgere sad og kom med lange taler til ”damen” inden i programmet,” fortæller Tuan Ngoc Pham, som blandt andet oplevede, at det gav borgerne en stor frihed i besvarelserne, at de ikke sad og tolkede på pædagogens ansigtsudtryk og stemme.

”Vi tror, vi kender vores borgere. Men vi oplevede nogle ressourcer, som vi ikke kendte til, og vi fik en del nyt at vide. Vi fandt blandt andet ud af, at flere af vore autister meget gerne vil køre endnu mere i bus, og vi fik brugbar viden om borgernes ønsker i forhold til mad, værksteder og så videre. Det er guf for pædagogikken,” siger Tuan Ngoc Pham.

Dyrt udstyr – lille brug

Tuan Ngoc Pham understreger, at han ikke er teknisk nørd, og at han ikke har siddet hele sin ungdom og programmeret.

”Jeg er først og fremmest pædagog. Min force er nok, at jeg er lige dele kritisk og nysgerrig. Vi er inden for det offentlige hurtige til at købe nye teknologiske hjælpemidler uden helt at vide, hvad de skal bruges til, og hvad de kan. Jeg er sådan: Må jeg prøve det af først? Og hvad kan det? Det var sådan, det startede. Min vision er først og fremmest at skabe nogle kommunikationsformer, som kan hjælpe handicappede til at formidle, hvad de har brug for, og hvad der er svært for dem. En slags elektroniske ”taletavler”, hvor borgeren via genkendelige symboler, billeder og valgmuligheder får støtte til fx at fortælle, hvorfor han eller hun er ked af det, eller hvad han eller hun har lyst til,” siger Tuan Ngoc Pham, som også lægger vægt på at skabe et koncept, som ikke kræver stor teknisk viden på den enkelte arbejdsplads.

”Målet at lave noget, der både er nemt at gå til, som har pædagogisk mening, og som alligevel kan tilpasses den konkrete kontekst.”