Udfordring at organisere svingdørs-medhjælpere

Frederiksberg Kommune opfatter pædagogmedhjælpere som billig arbejdskraft, som gerne skal hurtigt ud af døren igen. Det gør ikke organiseringsarbejdet nemmere, siger Schlimon David Tamraz, mangeårig tillidsrepræsentant i Gravhunden på Frederiksberg.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Schlimon David Tamraz har arbejdet i Gravhunden på Frederiksberg i 23 år, og det er knap så sjovt at være tillidsrepræsentant for medhjælpere og assistenter i dag, som det var engang.

”Jeg har været tillidsrepræsentant for 12 medhjælpere, som alle var organiserede. Der blev slet ikke sat spørgsmålstegn ved det. Kulturen var også sådan, at jeg kunne aftale med en tidligere leder, at vi spurgte ved ansættelsessamtalerne, om ansøgerne var indstillet på at melde sig i fagforening. Det blev et selvstændigt kriterium,” fortæller Schlimon David Tamraz.

I dag er der fem medhjælpere tilbage i Gravhunden. Det faldende børnetal har ført til nedskæringer, og de medhjælpere, der har forladt arbejdspladsen, er ikke blevet erstattet.

Solidaritet er ikke moderne

Schlimon David Tamraz har gennem de seneste år oplevet, at det er blevet sværere at få unge til at melde sig ind i LFS.

”Politikken i Frederiksberg Kommune er, at medhjælpere er billig arbejdskraft, som man ikke gider beskæftige sig med. De skal ansættes på den lavest mulige grundløn, og så forventer man, at de forsvinder igen efter en periode. Det er beskæmmende i forhold til børnene, for medhjælperne er mere sammen med børnene, end pædagogerne er. Men det gør også organiseringen sværere. Det er vanskeligt at overbevise en ung, der bare skal arbejde en kort periode for at tjene penge, om, at det faktisk er vigtigt at være medlem af en fagforening,” siger Schlimon David Tamraz:

”Det er, som om der er sket noget med mentaliteten. Det er ikke moderne at være solidarisk.”

Kontant forskel

Schlimon David Tamraz er ikke bange for at presse på, når en ny kollega er uorganiseret.

”Jeg gør det meget klart, at det er fagforeningerne, der har skaffet dem deres løn og deres arbejdsvilkår, og at det er de organiserede medlemmer, der har kæmpet kampen for dem. Og som har betalt kontingent hver eneste måned,” siger Schlimon David Tamraz.

Han kan til gengæld se, at de nuværende vilkår på Frederiksberg, hvor hver eneste lønaftale skal forhandles af LFS, skiller fårene fra bukkene:

”Det kan gøre en konkret kontant forskel, om man er organiseret eller ej og har sin fagforening i ryggen. For Frederiksberg Kommune er mildt sagt ikke tilbøjelig til at tilgodese medhjælperne.”

Sideartikel:

Mobning mod medhjælpere

Det ligner mobning mod en bestemt faggruppe. Medhjælpere på Frederiksberg får intet udover overenskomsten. Og mange af dem får ikke engang det overenskomstfastsatte på grund af fejl og sjusk i lønsystemerne, siger de to faglige sekretærer fra LFS, der er fuldtidsbeskæftigede på Frederiksberg.

Tekst: Anna Louise Stevnhøj

Der har ikke været nogen forhåndsaftale mellem LFS og Frederiksberg Kommune siden 2015. Frederiksberg tilbød så ringe vilkår for medhjælpere og assistenter, at forhandlingerne brød sammen. Siden har alle lønaftaler skullet forhandles individuelt. Og det har betydet, at Jannike Andersen og Anne Brenøe fra LFS i deres gennemgang af lønaftaler har fundet så mange fejl, at Frederiksberg kom til at betale en bod på kr. 750.000 til FOA.

”Når vi taler timelønnede, fandt vi fejl i næsten 100 procent af alle lønaftaler. Blandt de fastansatte er der en ekstremt høj fejlprocent. Det har været chokerende,” fortæller Anna Brenøe, og Jannike Andersen fortsætter:

”Det, der for alvor kommer bag på os, er, at vi fortsat finder fejl i sager, som der for længst er indgået aftaler om. Der er en ualmindeligt sendrægtig holdning til at få bragt forholdene i orden,” siger Jannike Andersen.

C-holdet

De to faglige sekretærer oplever generelt det, de kalder en besynderlig holdning, til pædagogmedhjælpere på Frederiksberg.

”Der er stadig gode institutioner, hvor lederen tager vare på alle de ansatte. Men der har udviklet sig en kultur, som er båret fra de øverste ledelseslag, som siger, at pædagogmedhjælpere er C-holdet og midlertidig arbejdskraft, som kun skal have den absolutte minimumsløn,” siger Anne Brenøe.

De faglige sekretærer arbejder derfor for at skabe en løbende lønudvikling for medhjælpere og assistenter via individuelle lønaftaler.

”Og så opdager vi hele tiden uregelmæssigheder. Herunder en meget udbredt brug af timelønnede, som burde have været fastansatte på grund af deres faste tilknytning og timetal. Vi fanger dem jo kun, hvis de er organiserede, og det er den store udfordring derude. Men vi får løbende nye indmeldelser. Det er positivt, og vi håber, det vil sprede sig," siger Jannike Andersen.